Microsoft Word Viewer - speciale

proces, som Karen Blixen selv gik igennem i Afrika. Forfatter-jeget ser tingene retrospektivt
og skriver på baggrund af en oplevelse af en ”død i livet” (sammenbruddet i femte del).
Blixen selv oplevede ligeledes en ”død i livet”, som kom til at indebære en afsked med det
umiddelbare liv. Denne ”død” kan ifølge Ekman beskrives som en sort epifani: I femte del når
forfatter-jeget det absolutte nulpunkt, idet det åbenbares for hende, at hun ikke har nogen
eksistens. Blixens eksistentialisme er sort, konkluderer Ekman, fordi den udtrykker en
paradoksal indsigt: At livet er en fortløbende katastrofe (Ekman, 2002, s. 105-168).
At se værkets form som en skildring af en eksistentiel krise er også efter min mening
væsentligt, men jeg er ikke enig med Ekman i, at Blixen repræsenterer en sort
eksistentialisme. Livet fremstår ikke i Den afrikanske Farm og Blixens forfatterskab iøvrigt
som én lang katastrofe, men det består af både lykke og ulykke, og mennesket må være i
stand til at leve med og modtage begge dele. For den aristokratiske eksistens synes livet dog
ofte at ende i en katastrofe, hvilket jeg vil komme ind på senere.
Genrediskussionen i forbindelse med Den Afrikanske Farm er efter min mening kun
interessant, så længe den demonstrerer de mangfoldigheder af former, som Blixen trækker på
og associerer til. Det er uinteressant at presse bogen ned i en enkelt genre, men man kan i
lighed med Selboe give en overordnet og åben genreangivelse: En roman med stærke
selvbiografiske træk. Siden der – i hvert fald på overfladen – er tale om et sammenfald
mellem forfatter, fortæller og hovedperson, ser jeg dog ingen grund til at udtrykke
forsigtighed omkring det selvbiografiske og vil derfor kalde den for en selvbiografisk roman.
Blixen ønskede i øvrigt også selv, at bogen skulle betragtes som selvbiografisk.
I flere interview omkring udgivelsen og så sent som i 1959 gav Blixen udtryk for, at
Den afrikanske Farm skulle opfattes som en sand beskrivelse af hendes tid i Kenya
(Brundbjerg, 2000, s. 38, 42, 45, 309). Af samme grund valgte hun at udgive den både på
engelsk 23 og dansk i sit eget navn, fordi det var ”virkelighedens Karen Blixen, der har skrevet
en bog” (Brundbjerg, 2000, s. 43). Hun brugte ikke pseudonymet Isak Dinesen, som Syv
fantastiske Fortællinger og alle hendes følgende bøger på engelsk er udgivet under. Man
finder således Blixen-navnet både på titelbladet og i teksten. Blixen-navnet optræder dog kun
to gange og i to forskellige udgaver: ”Lioness Blixen” (s. 75) og ”Baronesse Blixen” (s. 158).
Navnene optræder altså uden fornavnet og har karakter af titler.
23 Den amerikanske udgave er dog udgivet under pseudonymet Isak Dinesen.
51