Microsoft Word Viewer - speciale

More documents

Recommendations

Info

aristokratiske livsindstilling følger af samme grund skuffelse, depression og til tider dramatiske styrt. Selvom aristokraten i kraft af sin livsindstilling synes at fremkalde katastrofer af stor styrke, tilkæmper han sig i kraft af sit kunstneriske blik en distance til sin ulykke. Den aristokratiske eksistens er også en artistisk eksistens. Aristokraten agerer ud fra kunstneriske og æstetiske krav til livet. Han betragter sig selv og sit liv udefra og omskaber sine katastrofer til æstetisk form. Den aristokratiske livsindstilling, som Blixen praktiserer i Den afrikanske Farm, minder om somaliernes livsindstilling. Som somalierne både stormer og hengiver hun sig til skæbnen. Denne bevægelse kan man afbilde med de to bibelske personer Jakob og Job. Jakob kæmper med Gud og sejrer: Han slipper ikke Gud, før han er blevet velsignet. Han overlever at have set Gud ansigt til ansigt, og han bliver stamfader til Guds pagtfolk Israel. Job sidder derimod tilbage i askedyngen i endeløs meningsløshed, kun manet til tavshed af Guds uendelige storhed. I dette spændingsfelt placerer Blixens aristokrat sig og tilkæmper og tolker sig til en skæbne – individets adelsmærke. Det er noget besværgende over Blixens insisteren på mening, hvilket i et psykologisk perspektiv kan tolkes som en fornægtelse af nederlaget. På den anden side forsoner hun sig med sit nederlag ved at omforme det til æstetisk form. Der er tale om en æstetisk retfærdiggørelse af det onde i tilværelsen, hvilket synes at ophæve spændingen mellem velsignelse og meningsløshed. Selvom Gud eller livet overgår aristokratens fantasi og kognition, så formår aristokraten dog at give et mægtigt æstetisk svar tilbage. I Blixens aristokratiske livssyn finder man elementer af borgerlige værdier, som aristokratiseres. Bl.a. opererer hun med en aristokratisk hverdag. I Den afrianske Farm er det ikke kun festen og det usædvanlige, som har værdi. I det aristokratiske Afrika, hvor livet ikke er civiliseret og trygt, bliver hverdagen til en symfoni og en udlevelse af det aristokratiske. Den personlige tragedie, som Blixen oplever, hvor hun så at sige mister sit eksistensgrundlag, kan ses som en prøve af hendes personlighed. Det er først, da hun har mistet grundlaget for sin aristokratiske tilværelse – Afrika – at hun viser sig at være en sand aristokrat. Hun favner sit nederlag og omskaber den til en historie. Den afrikanske Farm kan læses som en selvfortolkning, der skal fremhæve Blixen som aristokrat. Hendes europæiske titel baronesse og hendes afrikanske titel lioness afspejler hendes to aristokratiske identiteter og den dobbelte betydning af aristokrati. Baronessetitlen, 86
Blixens politisk-sociale status, er det aristokratiske repræsenteret vha. en maske. Denne maskes sandhedsværdi bevises af hendes afrikanske titel, som afrikanerne hædrer hendes moralsk-filosofiske livsholdning med. 87
Page 1 and 2:
Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING..
Page 3 and 4:
Hans analyse af aristokrati hos Bli
Page 5 and 6:
tager udgangspunkt i Blixens danske
Page 7 and 8:
2.1 Politisk-socialt aristokrati 2.
Page 9 and 10:
egeringsform optrådte herefter som
Page 11 and 12:
Ordene adel og aristokrati blev eft
Page 13 and 14:
Der var også strømninger inden fo
Page 15 and 16:
hæderlighed 6 , og hæderlighed va
Page 17 and 18:
Primitive samfund ejer ikke store r
Page 19 and 20:
prestige ofte bestået i bedrifter,
Page 21 and 22:
Selvom Dinesen-slægten ikke blev a
Page 23 and 24:
Fader forstod mig saadan som jeg va
Page 25 and 26:
3.2.2 Flugten til Afrika Ægteskabe
Page 27 and 28:
søster Ellen Dahl foretrak jagtgud
Page 29 and 30:
Velgørenhed eller Prostitution und
Page 31 and 32:
slægtskab med adelen og præget af
Page 33 and 34:
4. Karen Blixens taler og essays Ka
Page 35 and 36: Kernefamilien er ikke bærer af ån
Page 37 and 38: ikke fordeles ligeligt, uden at Beg
Page 39 and 40: 4.4 De implicitte love i et hierark
Page 41 and 42: plan. Han ønskede at føre en samt
Page 43 and 44: eksterne mediatorer og modeller: Id
Page 45 and 46: Jeg tror at det for mig selv, hvis
Page 47 and 48: 5. Den afrikanske Farm Karen Blixen
Page 49 and 50: I sin bog Mulm, stråler og latter
Page 51 and 52: proces, som Karen Blixen selv gik i
Page 53 and 54: Blixens officielle version om tiden
Page 55 and 56: Übermensch comes to Scandinavia: R
Page 57 and 58: skabes en iscenesat, digterisk sand
Page 59 and 60: havet for dybvandsfisk. Afrikanerne
Page 61 and 62: deres Linie er der et stort Perspek
Page 63 and 64: tålmodigt folkefærd med et smukt,
Page 65 and 66: være en bagside. Aristokraten bliv
Page 67 and 68: Europa, han stod dog maaske lidt ud
Page 69 and 70: Jord. De fleste af dem var Landbør
Page 71 and 72: Blixen tillægger Berkeley en stor
Page 73 and 74: for al evighed. I ’Ekko Fra Høje
Page 75 and 76: Forløb, eller at nogen var kommet
Page 77 and 78: følt sig underlagt. Den nye frihed
Page 79 and 80: overlegenhed og moderne våben sidd
Page 81 and 82: Nødens time” (s. 250). Storken e
Page 83 and 84: Luner, ikke med Karrighed, ikke med
Page 85: (repræsenteret af flertallet af de
Page 89 and 90: Jensine har som en pige ud af en ri
Page 91 and 92: stigende Angst at Guden maaske havd
Page 93 and 94: hun også, at hun ikke vil bede om
Page 95 and 96: [Mizzi]: ”At Papa skulde spille a
Page 97 and 98: olleliv for at bevare sit ideal og
Page 99 and 100: 6.3 ’En Herregaardshistorie’ I
Page 101 and 102: tvinge ham til at anerkende sig. Li
Page 103 and 104: ’En Herregaardshistorie’ bevæg
Page 105 and 106: 7. Konklusion og perspektivering Me
Page 107 and 108: Aristokrati i dets forskellige form
Page 109 and 110: en livsform, hvori det aristokratis
Page 111 and 112: Bondesen, Poul: ’Godsernes ”Her
Page 113 and 114: Lund, Erik, Mogens Pihl og Johannes
Page 115 and 116: Westenholz, Mary Bess: ’Erindring
Page 117 and 118: Bilag I Den Store Danske Encyklopæ
show all

Microsoft Word Viewer - speciale

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?