Microsoft Word Viewer - speciale

2. Aristokratibegrebet
Begrebet aristokrati er komplekst, da det i historiens løb er blevet brugt på forskellige måder
og som betegnelse har været genstand for en fortløbende diskussion og udvikling. Dette har
bevirket, at man aldrig har kunnet tale om en endelig definition af begrebet, og at der i dag
hersker forvirring derom.
Forvirringen og manglen på systematik er let at få øje på, hvis man sammenligner
opslag i diverse ordbøger og opslagsværker med hinanden (jf. bilag). Ordene aristokrati,
aristokrat og aristokratisk har mange forskellige betydninger, og flere af disse betydninger
afviger væsentligt fra hinanden. I fx Nudansk Ordbog og Gyldendals Fremmedordbog står
der, at en aristokrat på den ene side kan være et medlem af en overklasse (en social status) og
på den anden side kan være en person af fornem være- eller tænkemåde (uafhængig af social
status). Opslagsværkernes definitioner stemmer heller ikke overens med hinanden. Den Store
Danske Encyklopædi definerer bl.a. aristokratisk som det at være ekstravagant i væremåde,
optræden eller udseende (uafhængig af social status), mens Munksgaards Fremmedordbog
forbinder det med at være adelig (social status). Munksgaards Fremmedordbog bruger også
ordet ædel som et synonym og sætter dermed det aristokratiske i forbindelse med noget etisk,
en bestemt karakter eller et særligt sindelag. Meyers Fremmedordbog forbinder aristokratisk
med en stolt indstilling til ens slægt eller stand, og Ordbog over Det Danske Sprog bruger det
bl.a. i en politisk betydning.
Ved at læse forskellige kulturanalyser og historiske værker og ved at studere
etymologien i ordet aristokrati har jeg forsøgt at skabe begrebsmæssig klarhed. 2 På baggrund
af mine studier kan jeg konludere, at en gennemgående spænding har gjort sig gældende i
aristokrati-begrebets historie: 1) Man har opfattet aristokrati som en politisk-social kategori –
at mennesker var aristokrater i kraft af en høj politisk og/eller social status eller 2) som en
moralsk-filosofisk kategori – at mennesker var aristokrater i kraft af personlige kvaliteter og
en særlig moralsk og/eller filosofisk livsindstilling. Ved at belyse aristokrati-begrebets
historiske baggrund, betydningsudvikling samt den spænding, som begrebet er præget af, vil
jeg i de følgende afsnit gøre rede for, i hvilke betydninger man kan tale om aristokrati.
2 Min redegørelse for aristokratibegrebet bygger foruden ordbogsopslag på følgende kilder: Brunner, Conze og
Koselleck, 1974; Ritter, 1971; Cancik og Schneider, 1996; Julia, 1965; Lübcke, 1993; Rasmussen, 1983;
Hougaard, 1983; Jensen, 1983, s. 33-69, 192-203; Lund, Pihl og Sløk, 1993; Poulsen, 1986; Schivelbusch, 1992;
Fischer, 1994; Huizinga, 1963; Frisch, bd. 1 og 2, 1961; Durant, 1963; Dybdahl, 1982; Skrubbeltrang, 1967;
Bondesen, 1967; Jensen, 1967; Hansen, 1985; opslag i Den Store Danske Encyklopædi og Lademann.
6