PDF-format - Aarhus Universitetsforlag

Wigners ven
Hvor kommer bevidstheden fra? Hvorfor tror mange fysikere stadig på, at
bevidstheden ifølge københavnerfortolkningen har direkte indflydelse på målingens
resultat? I Bohrs erindring tog han allerede omkring 1929 direkte afstand
fra Heisenbergs på det tidspunkt subjektivistiske forslag om iagttagerens valg. I
stedet understregede han, at det “ikke er muligt for iagttageren at indvirke på de
begivenheder, som kan fremkomme under de af ham arrangerede betingelser.” 61
Senere, som vi har set, lagde Heisenberg sig mere efter Bohr. Så Schrödingers
kat indespærret i en kasse ville for dem begge være enten definitivt død eller
definitivt levende, længe før iagttageren åbner kassen. Men deres udtalelser
blev ikke i tilstrækkelig grad bemærket.
En anden ven af københavnerfortolkningen, den ungarskfødte nobelpristager
Eugene Wigner (1902-1995), gav senere Schrödingers tankeeksperiment
en ondskabsfuld drejning: Wigner gør en ven følgeskab ind i laboratoriet,
hvor sidstnævnte skal udføre eksperimentet med Schrödingers kat. 62 Under
forsøget forlader Wigner rummet (måske bliver han kaldt til telefonen), og det
er først, da han vender tilbage, at han af vennen hører, om katten er død eller
levende. Kvantemekanisk står Wigner over for et system, der skal beskrives
som en lineær kombination af de mulige tilstande. Disse består af en superposition
af en død kat og en bedrøvet ven og en levende kat og en glad ven. Den
afgørende udfordring er ganske enkelt at fortælle, om det nu er Wigner, der
får superpositionen til at kollapse, da han får resultatet at vide, eller om det
allerede er sket tidligere.
Svaret er ikke ligetil. Eksemplet kan nemlig gøres endnu mere ondsindet.
Wigner og Wigners ven er i følge med en ven til Wigners ven, og det er ham,
der skal udføre eksperimentet. Antag desuden, at Wigner og hans ven forlader
laboratoriet samtidigt, og at først vennen og siden Wigner selv derefter kommer
tilbage. Wigner står så med et system, hvis tilstand er en superposition
af en død kat, en bedrøvet ven, og en bedrøvet vens bedrøvede ven og en levende
kat, en glad ven, og en glad vens glade ven. Og sådan kan man forestille sig en
fordobling i det uendelige.
Wigner mente at kunne afvise en sådan ondsindet regres. Vanskelighederne
melder sig nemlig kun, hvis man forestiller sig, at den første iagttagelse kan
erstattes af en materiel anordning, der erstatter Wigners bevidste ven. Dermed
61 Bohr (1949/1957), s. 66.
62 Wigner (1967).
KøBenhavnerfortolKningerne
99