26.07.2013 Views

PDF-format - Aarhus Universitetsforlag

PDF-format - Aarhus Universitetsforlag

PDF-format - Aarhus Universitetsforlag

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Wigners ven

Hvor kommer bevidstheden fra? Hvorfor tror mange fysikere stadig på, at

bevidstheden ifølge københavnerfortolkningen har direkte indflydelse på målingens

resultat? I Bohrs erindring tog han allerede omkring 1929 direkte afstand

fra Heisenbergs på det tidspunkt subjektivistiske forslag om iagttagerens valg. I

stedet understregede han, at det “ikke er muligt for iagttageren at indvirke på de

begivenheder, som kan fremkomme under de af ham arrangerede betingelser.” 61

Senere, som vi har set, lagde Heisenberg sig mere efter Bohr. Så Schrödingers

kat indespærret i en kasse ville for dem begge være enten definitivt død eller

definitivt levende, længe før iagttageren åbner kassen. Men deres udtalelser

blev ikke i tilstrækkelig grad bemærket.

En anden ven af københavnerfortolkningen, den ungarskfødte nobelpristager

Eugene Wigner (1902-1995), gav senere Schrödingers tankeeksperiment

en ondskabsfuld drejning: Wigner gør en ven følgeskab ind i laboratoriet,

hvor sidstnævnte skal udføre eksperimentet med Schrödingers kat. 62 Under

forsøget forlader Wigner rummet (måske bliver han kaldt til telefonen), og det

er først, da han vender tilbage, at han af vennen hører, om katten er død eller

levende. Kvantemekanisk står Wigner over for et system, der skal beskrives

som en lineær kombination af de mulige tilstande. Disse består af en superposition

af en død kat og en bedrøvet ven og en levende kat og en glad ven. Den

afgørende udfordring er ganske enkelt at fortælle, om det nu er Wigner, der

får superpositionen til at kollapse, da han får resultatet at vide, eller om det

allerede er sket tidligere.

Svaret er ikke ligetil. Eksemplet kan nemlig gøres endnu mere ondsindet.

Wigner og Wigners ven er i følge med en ven til Wigners ven, og det er ham,

der skal udføre eksperimentet. Antag desuden, at Wigner og hans ven forlader

laboratoriet samtidigt, og at først vennen og siden Wigner selv derefter kommer

tilbage. Wigner står så med et system, hvis tilstand er en superposition

af en død kat, en bedrøvet ven, og en bedrøvet vens bedrøvede ven og en levende

kat, en glad ven, og en glad vens glade ven. Og sådan kan man forestille sig en

fordobling i det uendelige.

Wigner mente at kunne afvise en sådan ondsindet regres. Vanskelighederne

melder sig nemlig kun, hvis man forestiller sig, at den første iagttagelse kan

erstattes af en materiel anordning, der erstatter Wigners bevidste ven. Dermed

61 Bohr (1949/1957), s. 66.

62 Wigner (1967).

KøBenhavnerfortolKningerne

99

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!