PDF-format - Aarhus Universitetsforlag

More documents

Recommendations

Info

egyndelsestilstand til sin sluttilstand, sker det igennem alternative stier med forskellig sandsynlighed. Til et givent tidspunkt korresponderer de alternative veje med en mængde af projektionsoperatorer, således at disse projektioner er ortogonale på hinanden i Hilbertrummet og udgør en udtømmende mængde. Et systems individuelle historie bliver dermed repræsenteret af en kæde af projektionsoperatorer. For det andet taler man gerne om ‘coarse graining’ eller grovkornede historier. Dette udtryk dækker over, at visse af de alternative historier kommer i fokus, mens andre bliver uskarpe og udviskede. En finkornet historie består af sammenfiltrede systemer med interferenseffekter, og fremkommer, når man betragter systemet plus omgivelsernes bølgefunktioner bredt ud over alle mulige tidspunkter. De grovkornede historier derimod udvisker en stor del af interferenserne, og de fremkommer, hvis man blot betragter systemet til et lokalt tidspunkt. Endelig er der begrebet om dekohærens. Det er dette træk, der skal forklare fremkomsten af det kvasi-klassiske domæne. Biologiske makroskopiske molekyler kan på den ene side fremvise kvanteinterferens i dobbeltspalteeksperimentet, mens de på den anden side kan observeres i et tunnelelektronmikroskop på klassisk veldefinerede positioner. Denne flytbare grænse forklares så med henvisning til en dekohærensmekanisme. Kohærens betyder i denne sammenhæng systemets sammenhængende kvantesuperposition af dets enkelte tilstande. Eksempelvis kan elementarpartikler som fotoner, elektroner og neutroner være i en superposition mellem flere eller mange steder på en gang, ligesom de kan være i en superposition mellem mange impulser på en gang. Nogle af partiklernes egenskaber kan være udefinerede eller ubestemte eller kan være sammenfiltrede med andre partiklers egenskaber over store afstande. Det er også klart, at ting som huse, biler og mennesker altid befinder sig et bestemt sted og altid har en bestemt impuls. Dekohærens indtræder derfor, idet et system vekselvirker med sine omgivelser på en termodynamisk irreversibel måde, så systemet plus instrumentets forskellige superpositionerede tilstande ikke længere kan interferere med hinanden. De interfererende elementer vil med hensyn til relativt dekohærente systemer i overensstemmelse med tæthedsmatrixen eller densitetsmatricen, der beskriver kvantesystemets statistiske tilstand, hurtigt aftage til ubetydelige værdier. Der sker derved et tab af in<strong>format</strong>ion til omgivelserne. Herunder er der ikke tale om, at bølgefunktionen kollapser, men at det ser ud, som om den kollapser. Det skulle så forklare, hvorfor den klassiske fysiks love optræder som en tilnærmet grænse for den kvantemekaniske beskrivelse. 134 Kvantefilosofi
Big Bang Sandsynlighed for liv Homo Sapiens Dig/mig ekstremt lille Flere og flere eksperimenter synes i de senere år at bekræfte eksistensen af dekohærens. Det skal samtidigt understreges, at selvom dekohærensteorien ofte kombineres med konsistente historier, så er der ikke nogen nødvendig sammenhæng, forstået som at man kan gøre brug af dekohærensteorien uden at kombinere den med historierne. Dekohærens-mekanismen står ikke i modsætning til Bohrs udgave af københavnerfortolkningen, som netop benægter, at der finder en skarp grænse mellem kvanteverdenen og det klassiske domæne. Derimod er det valget af forsøgsopstilling, som bestemmer, om et objekt og dele af forsøgsapparaturet skal behandles kvantemekanisk eller klassisk. Fysikere som Gell-Mann og Hartle hører til dem, der ser dekohærens som en egenskab ved en mængde alternative konsistente historier for et lukket system. [Fig. 11]. De tænker sig, at den konstante interaktion mellem systemet og dets omgivelser i løbet af et ganske kort tidsrum udvisker de kvantemekaniske interferenser, et forhold som derved tillader opkomsten af noget, der ligner det klassiske domæne. Samtidig skaber dekohærens en tilstand af mixture, hvis forskellige sandsynligheder hver især realiseres i en konsistent historie. Man kan ikke sige, at dekohærensfortolkningen forklarer måleproblemet. alternative fortolKninger Dig/mig Fig. 11. De mange sandsynligheder forgrener sig på en måde, så de hele tiden danner isolerede, men konsistente historier, efterhånden som universet udvikler sig. Ethvert lille udviklingstrin, enhver ny forandring, har givet anledning til en ny forgrening og dermed til to nye fortsættelser på historien. Den tykke linje viser den aktuelle historie fra Big Bang, Solsystemets dannelse, over livets skabelse, menneskets fremkomst og frem til dig eller mig. De tynde linjer viser udviklingen af alternative faktiske historier, der er lige så virkelige som den aktuelle historie, men som ikke fører frem til dig eller til mig. 135
Page 1:
jan faye Kvantefilosofi ved erkende
Page 5 and 6:
aarhus universitetsforlag Jan faye
Page 7 and 8:
indhold FORORD 7 INDLEDNING 9 DEN K
Page 9 and 10:
forord I mange år har jeg interess
Page 11 and 12:
indledning Du, kære læser, har si
Page 13 and 14:
der var til stede før reaktionen.
Page 15 and 16:
dem. Denne erfaring ligger ikke ale
Page 17:
klassiske fysik, men det udelukker
Page 20 and 21:
Det karakteristiske ved den klassis
Page 22 and 23:
af, hvordan verden er, og hvordan d
Page 24 and 25:
klassiske fysik kan forudsige fysis
Page 26 and 27:
Samme år som Becquerel for første
Page 28 and 29:
netiske teori. Og med Rutherfords a
Page 30 and 31:
• Kvantebetingelsen: En elektron,
Page 32 and 33:
uden egentlig grund, i den forstand
Page 35 and 36:
KvantemeKaniKKen I sensommeren 1925
Page 37 and 38:
arbejde med at finde frem til atome
Page 39 and 40:
gældende paradigme, som hidtil har
Page 41 and 42:
Fig. 2. Superposition af materiebø
Page 43 and 44:
klassiske teorier som model, nu var
Page 45 and 46:
for, hvornår en fortolkning kan si
Page 47:
Indkommende foton Linse ∆ x Afbø
Page 50 and 51:
erkendelsesvilkår de samme, som de
Page 52 and 53:
eskæftiger sig med kvantemekanikke
Page 54 and 55:
komplementære beskrivelser er desu
Page 56 and 57:
område gives indbyrdes uforenelige
Page 58 and 59:
former. Vi kan ikke anskue noget, u
Page 60 and 61:
Leder man i Bohrs skrifter, finder
Page 63 and 64:
Bohrs og einsteins uenighed Polaroi
Page 65 and 66:
Fotonkilde S 1 a S 2 F S 2 P1 = Ψ1
Page 67 and 68:
Fotonkilde Spejl SD 1 Rute 1 Rute 2
Page 69 and 70:
i Atomfysikken” fra 1949. 27 Bohr
Page 71 and 72:
Fig. 6. Einsteins kasse forestiller
Page 73 and 74:
at forudsige præcise værdier for
Page 75 and 76:
Der er noget ved den måde, som Boh
Page 77 and 78:
aldrig gøre det ud for et afgøren
Page 79 and 80:
flag ned langs siden, og RR 31 når
Page 81 and 82:
partikel i x-aksens eller y-aksens
Page 83 and 84:
Detektor Filter Filter I II A B •
Page 85 and 86: aspects forsøg og Komplementaritet
Page 87 and 88: Nu betyder imidlertid kvantepostula
Page 89: Kochen-specKers teorem Da John Bell
Page 92 and 93: Om denne karikatur nævner Popper,
Page 94 and 95: lev tvunget til at tale om bølgepa
Page 96 and 97: Hilbertrummet, en abstrakt form for
Page 98 and 99: som hurtigt affødte en masse misfo
Page 100 and 101: Før vi kaster os ud i at undersøg
Page 102 and 103: udvider man det oprindelige system
Page 104 and 105: en måling, er den mentale aktivite
Page 106 and 107: Denne passage er efter min mening m
Page 108 and 109: påstande udtrykker reel viden om d
Page 110 and 111: Hvis man for det andet antager, at
Page 112 and 113: Kvantemekanik og relativitetsteori
Page 115 and 116: alternative fortolKninger Fortolkni
Page 117 and 118: sker under selve måleprocessen. No
Page 119 and 120: ummet. 75 Disse bølger kaldes ogs
Page 121 and 122: er kontekstafhængig, og den virkel
Page 123 and 124: Den kausale forklaring anses blandt
Page 125 and 126: mener Dummett, at hævdelse af biva
Page 127 and 128: “Må jeg invitere dig på en drin
Page 129 and 130: med andre systemer? Hvorfor kan det
Page 131 and 132: almindeligvis at være isolerede fr
Page 133 and 134: verden har truffet beslutning om. V
Page 135: og alle radikalt underbestemte af e
Page 139 and 140: 47 minutter og død i 13 minutter,
Page 141 and 142: Dekohærensfortolkningen ligner alt
Page 143: kan gives en realistisk tolkning, f
Page 146 and 147: to uforenelige billeder. Det ene, a
Page 148 and 149: den første og største slags høre
Page 150 and 151: end reglerne, der fastlægger måde
Page 152 and 153: ikke så meget med den konkrete eks
Page 154 and 155: egistrerer her på Jorden. Hvor bes
Page 156 and 157: og medarbejdere bringer nye overras
Page 158 and 159: af en detektor, der sletter informa
Page 160 and 161: Og han tilføjer: I denne fortolkni
Page 162 and 163: selv omfatter apparaturet. Men hvis
Page 165 and 166: litteratur Albert, David Z. (1992),
Page 167 and 168: Henderson, James R. (2010), ‘Clas
Page 169 and 170: indeKs A Aharonov, Yakir 77 Albert,
Page 171: P paradigme 18-19, 37 Paramenides 1
show all

PDF-format - Aarhus Universitetsforlag

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?