PDF-format - Aarhus Universitetsforlag

More documents

Recommendations

Info

Hilbertrummet, en abstrakt form for virkelighed i konfigurationsrummet. Og her søgte han tilbage til Aristoteles’ begreb om potentia for at kunne beskrive ‘tilstanden’ mellem to iagttagelser. Udæskende skriver han: Dette begreb om ‘tilstand’ vil så forme en første definition med henblik på kvanteteoriens ontologi. Man ser med det samme, at denne brug af ordet ‘tilstand’, især ‘sameksisterende tilstand’ er så forskellig fra den sædvanlige materialistiske ontologi, at man kan tvivle på, om man bruger en egnet terminologi. Hvis man på den anden side betragter ordet ‘tilstand’ som et, der beskriver en eller anden potentialitet frem for en virkelighed – man kan ligefrem erstatte ordet ‘tilstand’ med ‘potentialitet’ – så er begrebet sameksisterende potentialiteter ganske overbevisende, eftersom en potentialitet kan involvere en overlapning med andre potentialiteter. 53 Det mulige står i kontrast til det aktuelle. Potens i kontrast til virkelighed. Konfigurationsrummet til det aktuelt fysiske rum. Sandsynligheder er ikke blot noget, der eksisterer i fysikernes bevidsthed, de eksisterer som objektive tendenser i naturen selv. Overgangen fra det potentielle til det aktuelle skabes ved målingens reduktion af bølgepakken. Verden kan opdeles i en kvanteverden, der er helt utilgængelig for den menneskelige erfaring, og i den konkrete klassiske verden, som mennesker kan sanse. Måleinstrumentet er det ‘vindue’, hvorigennem vi prøver at se ind i atomernes verden. Alt uden for vinduet beherskes af kvantemekanikkens love, mens alt indenfor er underlagt de klassiske love. Ligesom Bohr delte også Heisenberg Kants tro på, at vi ikke kan beskrive naturen selv uden at måtte bruge de klassiske begreber. Disse begreber, siger han, fungerer som aprioriske betingelser for erfaringen snarere end som resultatet af erfaringen. 54 Så man kan sige, at hvis måleinstrumenterne er vore vinduer til kvanteverdenen, så kan de kun beskrives klassisk, fordi det er den eneste måde, iagttageren kan erfare den verden på. Hvor grænsen præcist skal trækkes mellem de to riger, er åben for en vis frihed. For Bohr er den bestemt af problemets karakter og måleapparaturets konstruktion. Som Don Howard har vist, falder adskillelsen hos Bohr mellem objekt og instrument ikke sammen med distinktion mellem det klassiske og det kvantemekaniske. 55 Nogle gange omfatter den klassiske beskrivelse træk 53 Heisenberg (1958), s. 159. 54 Sammesteds, s. 127. 55 Howard (1994), s. 203. 94 Kvantefilosofi
ved instrumentet så vel som objektet, mens andre gange indgår en del af instrumentet sammen med objektet i den kvantemekaniske beskrivelse. Adskillelsen mellem objekt og forsøgsapparat kan derfor kun opretholdes mellem de egenskaber ved instrumentet, der er korreleret under vekselvirkning med objektet, med de egenskaber ved det iagttagne objekt, som vi søger at måle. Skellet mellem den klassiske verden og atomernes verden markerer en objektiv grænse, der er defineret i forhold til det eksperiment, som er under udførelse. For Heisenberg synes grænsen mellem instrument og objekt og den mellem mikroverdenen og makroverdenen derimod at falde sammen, selvom den kan flyttes vilkårligt langt i retning af apparaturet. Kristian Camilleri har for nylig påvist, at dette er en væsentlig forskel mellem Bohrs og Heisenbergs måde at anskue skellet på, en uenighed som de to herrer diskuterede i en brevveksling i 1935, men som knap nok tidligere er blevet bemærket. 56 Snarere er det sådan, at det er Heisenbergs synspunkt, der atter tegner københavnerfortolkningen i mange fysikeres og filosoffers bevidsthed. Afgørende for Heisenberg var imidlertid, at netop fordi menneskers fysiske erfaring kun kan beskrives klassisk, må kollapset af den superpositionerede kvantetilstand (som jo ikke er en klassisk tilstand) være en diskontinuerlig proces. Hos Heisenberg forandrer måleinstrumentet den myriade af mulige begivenheder, som bølgefunktionen eller tilstandsvektoren repræsenterer, til en enkelt aktualiseret begivenhed. Derved sker der en abrupt reducering af den totale mængde af in<strong>format</strong>ion, som ligger hengemt i kvantetilstanden, og apparaturet boner ud med et enkelt resultat, som man kan skaffe sig viden om. Ud over dette kan kollapset ikke beskrives yderligere. Dog kan der siges en ting mere – med en udtalelse, som indirekte lægger luft til hans positivistiske lømmelår: Det, der sker med et kvantesystem, når det vekselvirker med måleinstrumentet, angår “det fysiske, ikke den psykiske iagttagelse, og vi kan sige, at overgangen fra det ‘mulige’ til det ‘aktuelle’ sker i det øjeblik, da objektet interagerer med måleinstrumentet, … det er ikke forbundet med registreringen af resultatet i iagttagerens bevidsthed”. 57 Alt tyder imidlertid på, at overgangen fra det mulige til det aktuelle hos Heisenberg ikke skal forstås som et kollaps af en fysisk virkelig udstrakt bølgepakke i rummet, men en abstrakt beskrivelse af objektive tendenser. At Heisenberg med tankerne om potensia gav sig ud på metafysikkens halsbrækkende glidebane, er der sikkert mange, der må have følt, en manøvre 56 Camilleri (2009), s. 127-128. 57 Sammesteds, s. 54. KøBenhavnerfortolKningerne 95
Page 1:
jan faye Kvantefilosofi ved erkende
Page 5 and 6:
aarhus universitetsforlag Jan faye
Page 7 and 8:
indhold FORORD 7 INDLEDNING 9 DEN K
Page 9 and 10:
forord I mange år har jeg interess
Page 11 and 12:
indledning Du, kære læser, har si
Page 13 and 14:
der var til stede før reaktionen.
Page 15 and 16:
dem. Denne erfaring ligger ikke ale
Page 17:
klassiske fysik, men det udelukker
Page 20 and 21:
Det karakteristiske ved den klassis
Page 22 and 23:
af, hvordan verden er, og hvordan d
Page 24 and 25:
klassiske fysik kan forudsige fysis
Page 26 and 27:
Samme år som Becquerel for første
Page 28 and 29:
netiske teori. Og med Rutherfords a
Page 30 and 31:
• Kvantebetingelsen: En elektron,
Page 32 and 33:
uden egentlig grund, i den forstand
Page 35 and 36:
KvantemeKaniKKen I sensommeren 1925
Page 37 and 38:
arbejde med at finde frem til atome
Page 39 and 40:
gældende paradigme, som hidtil har
Page 41 and 42:
Fig. 2. Superposition af materiebø
Page 43 and 44:
klassiske teorier som model, nu var
Page 45 and 46: for, hvornår en fortolkning kan si
Page 47: Indkommende foton Linse ∆ x Afbø
Page 50 and 51: erkendelsesvilkår de samme, som de
Page 52 and 53: eskæftiger sig med kvantemekanikke
Page 54 and 55: komplementære beskrivelser er desu
Page 56 and 57: område gives indbyrdes uforenelige
Page 58 and 59: former. Vi kan ikke anskue noget, u
Page 60 and 61: Leder man i Bohrs skrifter, finder
Page 63 and 64: Bohrs og einsteins uenighed Polaroi
Page 65 and 66: Fotonkilde S 1 a S 2 F S 2 P1 = Ψ1
Page 67 and 68: Fotonkilde Spejl SD 1 Rute 1 Rute 2
Page 69 and 70: i Atomfysikken” fra 1949. 27 Bohr
Page 71 and 72: Fig. 6. Einsteins kasse forestiller
Page 73 and 74: at forudsige præcise værdier for
Page 75 and 76: Der er noget ved den måde, som Boh
Page 77 and 78: aldrig gøre det ud for et afgøren
Page 79 and 80: flag ned langs siden, og RR 31 når
Page 81 and 82: partikel i x-aksens eller y-aksens
Page 83 and 84: Detektor Filter Filter I II A B •
Page 85 and 86: aspects forsøg og Komplementaritet
Page 87 and 88: Nu betyder imidlertid kvantepostula
Page 89: Kochen-specKers teorem Da John Bell
Page 92 and 93: Om denne karikatur nævner Popper,
Page 94 and 95: lev tvunget til at tale om bølgepa
Page 98 and 99: som hurtigt affødte en masse misfo
Page 100 and 101: Før vi kaster os ud i at undersøg
Page 102 and 103: udvider man det oprindelige system
Page 104 and 105: en måling, er den mentale aktivite
Page 106 and 107: Denne passage er efter min mening m
Page 108 and 109: påstande udtrykker reel viden om d
Page 110 and 111: Hvis man for det andet antager, at
Page 112 and 113: Kvantemekanik og relativitetsteori
Page 115 and 116: alternative fortolKninger Fortolkni
Page 117 and 118: sker under selve måleprocessen. No
Page 119 and 120: ummet. 75 Disse bølger kaldes ogs
Page 121 and 122: er kontekstafhængig, og den virkel
Page 123 and 124: Den kausale forklaring anses blandt
Page 125 and 126: mener Dummett, at hævdelse af biva
Page 127 and 128: “Må jeg invitere dig på en drin
Page 129 and 130: med andre systemer? Hvorfor kan det
Page 131 and 132: almindeligvis at være isolerede fr
Page 133 and 134: verden har truffet beslutning om. V
Page 135 and 136: og alle radikalt underbestemte af e
Page 137 and 138: Big Bang Sandsynlighed for liv Homo
Page 139 and 140: 47 minutter og død i 13 minutter,
Page 141 and 142: Dekohærensfortolkningen ligner alt
Page 143: kan gives en realistisk tolkning, f
Page 146 and 147:
to uforenelige billeder. Det ene, a
Page 148 and 149:
den første og største slags høre
Page 150 and 151:
end reglerne, der fastlægger måde
Page 152 and 153:
ikke så meget med den konkrete eks
Page 154 and 155:
egistrerer her på Jorden. Hvor bes
Page 156 and 157:
og medarbejdere bringer nye overras
Page 158 and 159:
af en detektor, der sletter informa
Page 160 and 161:
Og han tilføjer: I denne fortolkni
Page 162 and 163:
selv omfatter apparaturet. Men hvis
Page 165 and 166:
litteratur Albert, David Z. (1992),
Page 167 and 168:
Henderson, James R. (2010), ‘Clas
Page 169 and 170:
indeKs A Aharonov, Yakir 77 Albert,
Page 171:
P paradigme 18-19, 37 Paramenides 1
show all

PDF-format - Aarhus Universitetsforlag

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?