PDF-format - Aarhus Universitetsforlag

Det medfører en begrænsning af muligheden for at opnå objektiv viden i klassisk
forstand, fordi det kvantemekaniske system vekselvirker med forsøgsinstrumentet
på en sådan måde, at vi ikke fuldt ud kan bestemme eller kontrollere
vekselvirkningen.
Bohr betonede som sagt, at når virkningskvantet får den afgørende indflydelse,
som det får på umuligheden af en skarp skelnen mellem objektets
opførelse og måleinstrumentets vekselvirkning, så skyldes det i høj grad, at
vi til enhver tid er tvunget til at anvende klassiske begreber i vor forståelse
af den fysiske verden. Dette begrunder han med, at hele vor fysiske erfaring
og praksis er udtrykt i det klassiske sprog med dets præcisering af begreberne
årsag, tid og rum.
I denne henseende må vi … være klar over, at vi efter ethvert fysisk forsøgs formål – at vinde
erfaringer under betingelser, der kan gentages og meddeles – er henvist til udelukkende at
benytte dagligdags begreber, eventuelt forfinede med den klassiske fysiks terminologi, såvel
ved redegørelsen for måleinstrumenternes indretning og brug ved forsøgsresultaternes brug. 23
Følgelig kan vi hverken undvære eller give afkald på de klassiske begreber. Det
er, mente Bohr, kun ved anvendelsen af de klassiske begreber som energi og
impuls og rum og tid, at vi kan opnå en objektiv og entydig beskrivelse af de
fysiske fænomener.
Samtidig påpegede Bohr, at stillet over for virkningskvantets optræden i
den atomare verden møder vi her en begrænsning af de klassiske begrebers
anvendelse, som vi ikke kender fra den klassiske, makroskopiske verden.
Vi kan således ikke som tidligere blot under de samme eksperimentelle
betingelser anvende klassiske begreber som position og impuls entydigt.
Schrödingers bevægelsesligning for det kvantemekaniske system er ganske vist
deterministisk, men giver kun sandsynligheder for at måle fysiske størrelser,
efter at systemets initialbetingelser er fastlagt ved iagttagelse. Bohr viste ved en
logisk analyse af forskellige tankeeksperimenter, at enhver forsøgsanordning,
der er egnet til at kontrollere den præcise udveksling af energi og impuls
mellem en elektron og en foton, udelukker muligheden for at opstille en
forsøgsanordning, der tillader en præcis rum-tidslig beskrivelse af samme
vekselvirkning. Der er derfor her tale om, at vi ifølge Bohr må betjene os af
komplementære beskrivelser af de atomare objekter i den forstand, at erfaringer
opnået under forskellige forsøgsbetingelser udelukker hinanden. Sådanne
23 Bohr (1957), s. 38.
Komplementaritet
51