PDF-format - Aarhus Universitetsforlag

More documents

Recommendations

Info

påstande udtrykker reel viden om den verden, de antages at referere til. Dette kan vi kalde realistens svar på det epistemologiske spørgsmål. En erkendelsesteoretisk realist hævder med andre ord, at der gives bestemte metoder, der vil kunne lede en videnskabsmand frem til sande påstande, eller i det mindste frem til antagelser, hvis sandhed har en meget høj grad af sandsynlighed. En erkendelsesteoretisk realist hævder ikke, at der findes en universel metode, der fører til sande eller sandhedslignende påstande om hvad som helst. Han hævder blot, at vi undertiden kan have begrundede sande påstande om virkeligheden. En nærmere diskussion af denne tredeling i verden, sprog og erkendelse viser efter min opfattelse, at en person ikke behøver at være tilhænger af alle tre realistiske komponenter på én gang. Man kan udmærket være realist angående verden uden at støtte sig til, eller udvide sit synspunkt med, de realistiske svar på de to andre spørgsmål. Om man så vil kalde den pågældende person for realist, er i nogen grad en sag om smag og behag. En ting synes dog sikkert: for at være realist må man i det mindste være loyal mod den ontologiske form. Mener man ikke, at verden eksisterer som noget uden for mennesket, der er uberoende af menneskets eksistens eller uberoende af dets synspunkter og meninger, så står man i direkte modsætning til det mest grundliggende ved den realistiske position. En sådan benægter kan ikke med nogen rimelighed kaldes for realist. Så er man antirealist. Hvordan finder man så ud af, hvad det er, en fysisk teori fortæller os om verden? At stille det spørgsmål er det samme som at spørge: Hvad repræsenterer den? For at kunne svare på det bør man skelne mellem teoriens matematiske udformning og den fysiske tolkning, man giver formalismen ved at tillægge de matematiske symboler en bestemt betydning. Matematiske formler kan kun repræsentere bestemte træk ved verden, hvis de matematiske symboler har fået tilskrevet en fysisk betydning. Det er en nødvendig forudsætning. Desuden må man kunne udpege, hvilke dele af teorier der modsvares af empiriske observationer, hvilke dele der fortæller os, hvad vi kan forvente at iagttage. Og endelig – ud over den rent fysiske tolkning – må man søge at give teorien en metafysisk tydning. Man må prøve at give mening til de sider af teorien, der ikke direkte kan knyttes til observationerne, men som optræder som teoriens teoretiske grundlag. Hvad repræsenterer disse dele? Hvad refererer de til? Hvad står de for? I kvantemekanikken knytter disse spørgsmål sig til betydningen af ψ-funktionen eller tilstandsvektoren Ψ, der repræsenterer kvantetilstanden i Hilbertrummet. En realist kan søge at udvikle en realistisk forståelse af teorien, dvs. fremkomme med en fortolkning af de fundamentale love og teoretiske principper, hvori bølgefunktionen eller tilstandsvektoren indgår, og som på 106 Kvantefilosofi
en eller anden måde giver svar på de ovenstående spørgsmål. Eller han kan – hvis han ellers mener, at alle realistiske tilløb til en dybereliggende forståelse af teorien virker uplausible eller direkte paradoksale – helt ønske at opgive teorien til fordel for en alternativ teori, som åbner for en bedre realistisk forståelse af atomerne end den, kvantemekanikken søger at beskrive. Men det er ikke tilstrækkeligt at sige, at realistens mål med at fremsætte en teori er at repræsentere verden. Formålet med en fortolkning er at repræsentere verden på en måde, så teorien gør verden forståelig. Kravet til enhver teoretisk repræsentation er, at den får os til at begribe forhold, som ellers ikke ville være forståelige. Netop spørgsmålet om forståelighed er helt centralt for, hvad realisten er villig til at acceptere som en gyldig fortolkning. Før kvantemekanikken hang fysisk forståelse intimt sammen med den klassiske mekaniks anskuelse af tings bevægelse i rum og tid. Den klassiske mekanik var ganske uovertruffen i sin billedlige fremstilling af tings bevægelse, så bevægelsen på en gang blev forståelig og anskuelig. Forståelighed og anskuelighed blev for fysikerne et og det samme igennem den kausale beskrivelse af bevægelse i rum og tid. Så anskuelighed blev et nødvendigt kriterium for forståelighed. Det, der ikke kunne anskues, kunne ikke forstås. Denne epistemologiske sammenhæng fik bl.a. James Maxwell til at forestille sig en mekanisk model for, hvordan æteren kunne bevirke, at lysbølgerne kunne udbrede sig i rum og tid – den æter, som Michelson og Morley senere ikke kunne finde, og som Einstein ikke behøvede at henvise til for at kunne forklare deres resultater. Nu er vi bedre udrustet til at forstå, hvorfor videnskabelige realister udtrykker utilfredshed med københavnerfortolkningerne. Standardfortolkningen anser ikke alene bølgefunktionen ψ for at repræsentere en sandsynlighedstilstand hos det enkelte kvantesystem, men også for at give den mest fuldkomne og eneste mulige repræsentation. Det rejser en række problemer, mener realisten. For det første repræsenterer bølgefunktionen ikke partiklens bane i det virkelige rum og den virkelige tid. Snarere beskriver den partiklens tilstand i et N-dimensionalt konfigurationsrum, hvor N er bestemt af partiklens mulige frihedsgrader. Så er forståelighed ensbetydende med anskuelighed, må man sige, at realisten har al grund til at være utilfreds med standardfortolkningen. En sådan grund har for eksempel James Cushing (1937-2002) fremført i sit forsvar for Bohms teori. 67 Sagen er blot, at Bohr og Heisenberg jo netop på hver sin måde argumenterede for, at kvantemekanikken betød opgivelsen af den klassiske forbindelse mellem forståelighed og anskuelighed. 67 Cushing (1994), s. 20-22. KøBenhavnerfortolKningerne 107
Page 1:
jan faye Kvantefilosofi ved erkende
Page 5 and 6:
aarhus universitetsforlag Jan faye
Page 7 and 8:
indhold FORORD 7 INDLEDNING 9 DEN K
Page 9 and 10:
forord I mange år har jeg interess
Page 11 and 12:
indledning Du, kære læser, har si
Page 13 and 14:
der var til stede før reaktionen.
Page 15 and 16:
dem. Denne erfaring ligger ikke ale
Page 17:
klassiske fysik, men det udelukker
Page 20 and 21:
Det karakteristiske ved den klassis
Page 22 and 23:
af, hvordan verden er, og hvordan d
Page 24 and 25:
klassiske fysik kan forudsige fysis
Page 26 and 27:
Samme år som Becquerel for første
Page 28 and 29:
netiske teori. Og med Rutherfords a
Page 30 and 31:
• Kvantebetingelsen: En elektron,
Page 32 and 33:
uden egentlig grund, i den forstand
Page 35 and 36:
KvantemeKaniKKen I sensommeren 1925
Page 37 and 38:
arbejde med at finde frem til atome
Page 39 and 40:
gældende paradigme, som hidtil har
Page 41 and 42:
Fig. 2. Superposition af materiebø
Page 43 and 44:
klassiske teorier som model, nu var
Page 45 and 46:
for, hvornår en fortolkning kan si
Page 47:
Indkommende foton Linse ∆ x Afbø
Page 50 and 51:
erkendelsesvilkår de samme, som de
Page 52 and 53:
eskæftiger sig med kvantemekanikke
Page 54 and 55:
komplementære beskrivelser er desu
Page 56 and 57:
område gives indbyrdes uforenelige
Page 58 and 59: former. Vi kan ikke anskue noget, u
Page 60 and 61: Leder man i Bohrs skrifter, finder
Page 63 and 64: Bohrs og einsteins uenighed Polaroi
Page 65 and 66: Fotonkilde S 1 a S 2 F S 2 P1 = Ψ1
Page 67 and 68: Fotonkilde Spejl SD 1 Rute 1 Rute 2
Page 69 and 70: i Atomfysikken” fra 1949. 27 Bohr
Page 71 and 72: Fig. 6. Einsteins kasse forestiller
Page 73 and 74: at forudsige præcise værdier for
Page 75 and 76: Der er noget ved den måde, som Boh
Page 77 and 78: aldrig gøre det ud for et afgøren
Page 79 and 80: flag ned langs siden, og RR 31 når
Page 81 and 82: partikel i x-aksens eller y-aksens
Page 83 and 84: Detektor Filter Filter I II A B •
Page 85 and 86: aspects forsøg og Komplementaritet
Page 87 and 88: Nu betyder imidlertid kvantepostula
Page 89: Kochen-specKers teorem Da John Bell
Page 92 and 93: Om denne karikatur nævner Popper,
Page 94 and 95: lev tvunget til at tale om bølgepa
Page 96 and 97: Hilbertrummet, en abstrakt form for
Page 98 and 99: som hurtigt affødte en masse misfo
Page 100 and 101: Før vi kaster os ud i at undersøg
Page 102 and 103: udvider man det oprindelige system
Page 104 and 105: en måling, er den mentale aktivite
Page 106 and 107: Denne passage er efter min mening m
Page 110 and 111: Hvis man for det andet antager, at
Page 112 and 113: Kvantemekanik og relativitetsteori
Page 115 and 116: alternative fortolKninger Fortolkni
Page 117 and 118: sker under selve måleprocessen. No
Page 119 and 120: ummet. 75 Disse bølger kaldes ogs
Page 121 and 122: er kontekstafhængig, og den virkel
Page 123 and 124: Den kausale forklaring anses blandt
Page 125 and 126: mener Dummett, at hævdelse af biva
Page 127 and 128: “Må jeg invitere dig på en drin
Page 129 and 130: med andre systemer? Hvorfor kan det
Page 131 and 132: almindeligvis at være isolerede fr
Page 133 and 134: verden har truffet beslutning om. V
Page 135 and 136: og alle radikalt underbestemte af e
Page 137 and 138: Big Bang Sandsynlighed for liv Homo
Page 139 and 140: 47 minutter og død i 13 minutter,
Page 141 and 142: Dekohærensfortolkningen ligner alt
Page 143: kan gives en realistisk tolkning, f
Page 146 and 147: to uforenelige billeder. Det ene, a
Page 148 and 149: den første og største slags høre
Page 150 and 151: end reglerne, der fastlægger måde
Page 152 and 153: ikke så meget med den konkrete eks
Page 154 and 155: egistrerer her på Jorden. Hvor bes
Page 156 and 157: og medarbejdere bringer nye overras
Page 158 and 159:
af en detektor, der sletter informa
Page 160 and 161:
Og han tilføjer: I denne fortolkni
Page 162 and 163:
selv omfatter apparaturet. Men hvis
Page 165 and 166:
litteratur Albert, David Z. (1992),
Page 167 and 168:
Henderson, James R. (2010), ‘Clas
Page 169 and 170:
indeKs A Aharonov, Yakir 77 Albert,
Page 171:
P paradigme 18-19, 37 Paramenides 1
show all

PDF-format - Aarhus Universitetsforlag

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?