26.07.2013 Views

PDF-format - Aarhus Universitetsforlag

PDF-format - Aarhus Universitetsforlag

PDF-format - Aarhus Universitetsforlag

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

eskrivelse af et system både før og efter en måling. Inden målingen befinder

systemet sig bogstaveligt talt i en superposition af mulige tilstande. Den

faktisk forekommende superposition er den, der gør udtrykket for bevægelsesligningen

sand. Efter målingen har den målte egenskab hver sin værdi i de

forskellige verdener, ligesom instrumentet registrerer hver sin værdi i hver sin

verden. Men dermed synes sandhedsbetingelserne, som gælder for brugen af

bevægelsesligningen, også at være opfyldte. For et probabilistisk udsagn er jo

netop sandt, når udfaldet i samtlige verdener tages med i betragtning. Sandsynlighedsfunktionen

antages at summere over dem alle. For meningsrealisten

betyder det ikke noget, at vi principielt er udelukket fra at kunne afgøre, om

de øvrige udfald også er realiserede i hver deres verden.

Skønt mange moderne fysikere har udtrykt deres støtte til mange-verdensfortolkningen,

fordi de finder, at den giver et godt bud på måleproblemet, er

det ikke antallet af stemmer i fysiksamfundet, der afgør, om en fortolkning

er korrekt. Filosofisk set må fortolkningen omgærdes med dyb skepsis. Ikke

alene kan den næppe tilfredsstillende besvare alle de paradoksale spørgsmål,

som der kan rejses omkring identitet og aktualitet af de forskellige verdener.

Den opnår ligeledes, ligesom de to tidligere realistiske fortolkninger, kun at

etablere en realistisk ontologi og semantik ved at give køb på enhver form for

realistisk epistemologi. Man kan ikke påstå, at vi har objektiv viden om disse

forskellige faktiske verdener – eller for den sags skyld objektivt eksisterende

superpositionelle tilstande. Og mener vi alligevel, at vi har en sådan indsigt

blandt andet gennem interferensforsøg, er spørgsmålet, hvilke kognitive midler

vi så har til vor rådighed, der kan retfærdiggøre sandheden af troen på mange

verdener? Da sådanne verdener jo i sagens natur ikke er empirisk tilgængelige,

og da deres eksistens næppe lader sig påvise a priori, er vi helt afskåret fra at

godtgøre en påstand om, at vi har objektiv viden om andre faktuelle verdener

end blot den aktuelle verden.

Etablering af en realistisk ontologi og semantik for kvantemekanikken

åbner op for de mangfoldigste spekulationer. Uden nogen epistemisk mulighed

for at påvise indholdet af disse indbyrdes uforenelige fortolkninger er vi

afskåret fra at udpege, hvilken af dem der eventuelt giver os et korrekt billede

af den atomare verden. I det hele taget forekommer det at være et generelt

problem for en sådan fortolkning, at man kan skabe en realistisk ontologi og

en realistisk semantik, men at man i så fald må give afkald på en rimelig form

for epistemisk realisme. Derfor mødes vi med en mangfoldighed af versioner

af den grundlæggende relative-tilstandsmodel (mange verdener med og uden

interferens, mange bevidstheder, ‘relativistiske’ tolkninger, nogle ‘historier’ osv.)

Selvfølgelig fordi ingen af dem er metafysisk tilfredsstillende, fysisk forståelige,

132 Kvantefilosofi

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!