PDF-format - Aarhus Universitetsforlag

som hurtigt affødte en masse misforståelser. Således forstod mange fysikere
Heisenbergs tale om kollaps mere bogstaveligt end han selv. Hvor han opfattede
bølgepakkekollapset som en abstrakt proces i konfigurationsrummet,
misforstod de ham og mente, at der var tale om en regulær fysisk proces, der
fandt sted i rum og tid. For folk med stærk forankring i den eksperimentelle
erfaringsverden var det hård kost for en sensibel mave.
schrödingers Kat
Det var ikke kun Bohr og Einstein, der diskuterede kvantemekanikkens fuldstændighed.
En anden ledende kombattant, Schrödinger, var også utilfreds med
tingenes tilstand. Især var han dødtræt af den indeterminisme, ubestemthed
og diskontinuitet, som Bohr med støtte i kvantemekanikken fandt herskede
blandt atomerne. Han fremkom derfor med et tankeeksperiment, der skulle
vise det absurde i den ortodokse opfattelse. Eksemplet med den indespærrede
kat. Efter en brevveksling med Einstein blev det offentliggjort nogle måneder
efter EPR-artiklen. 58
Schrödinger forestillede sig en kat lukket inde i en stålboks. [Fig. 9a].
Herinde findes der også en geigertæller, en ganske lille smule radioaktivt materiale,
ikke mere end at sandsynligheden for, at et atom henfalder inden for
en time, er omkring ½, samt en flaske med cyanid og en hammer, der kan
knuse flasken. I det øjeblik geigertælleren registrerer atomets henfald, vil hammeren
blive bragt til udløsning, knuse flasken, og giften dræber katten. Så hvis
systemet overlades til sig selv i en time, kan vi sige, at såfremt katten ikke er
død i mellemtiden, vil ingen atomer være henfaldet.
Ingen ved deres fulde fem vil betvivle, at katten er død eller levende, idet
man åbner kassen efter en time. Sandsynligheden er lige stor for, at man vil se
en død som en kat i live. Kvantemekanikken, der jo kan bruges på alt mellem
himmel og jord, beskriver situationen sådan: Efter at katten er blevet indsat
i kassen og lågen lukket, befinder systemet sig i en overlejret tilstand af en
levende og en død kat. Systemets tilstand består nu i en superposition af disse
to deltilstande, og den kan kun reduceres til en af dem ved en ny observation.
Den afgørende udfordring for enhver fortolkning er så at fortælle, hvornår
kvantetilstanden ophører med at være en lineær kombination af tilstanden død
og levende. [Fig. 9b]. Sker det allerede, når fars hammer falder, eller først når
man åbner kassen og ser efter, eller når der sker noget helt tredje?
58 Schrödinger (1935).
96 Kvantefilosofi