26.07.2013 Views

PDF-format - Aarhus Universitetsforlag

PDF-format - Aarhus Universitetsforlag

PDF-format - Aarhus Universitetsforlag

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

som hurtigt affødte en masse misforståelser. Således forstod mange fysikere

Heisenbergs tale om kollaps mere bogstaveligt end han selv. Hvor han opfattede

bølgepakkekollapset som en abstrakt proces i konfigurationsrummet,

misforstod de ham og mente, at der var tale om en regulær fysisk proces, der

fandt sted i rum og tid. For folk med stærk forankring i den eksperimentelle

erfaringsverden var det hård kost for en sensibel mave.

schrödingers Kat

Det var ikke kun Bohr og Einstein, der diskuterede kvantemekanikkens fuldstændighed.

En anden ledende kombattant, Schrödinger, var også utilfreds med

tingenes tilstand. Især var han dødtræt af den indeterminisme, ubestemthed

og diskontinuitet, som Bohr med støtte i kvantemekanikken fandt herskede

blandt atomerne. Han fremkom derfor med et tankeeksperiment, der skulle

vise det absurde i den ortodokse opfattelse. Eksemplet med den indespærrede

kat. Efter en brevveksling med Einstein blev det offentliggjort nogle måneder

efter EPR-artiklen. 58

Schrödinger forestillede sig en kat lukket inde i en stålboks. [Fig. 9a].

Herinde findes der også en geigertæller, en ganske lille smule radioaktivt materiale,

ikke mere end at sandsynligheden for, at et atom henfalder inden for

en time, er omkring ½, samt en flaske med cyanid og en hammer, der kan

knuse flasken. I det øjeblik geigertælleren registrerer atomets henfald, vil hammeren

blive bragt til udløsning, knuse flasken, og giften dræber katten. Så hvis

systemet overlades til sig selv i en time, kan vi sige, at såfremt katten ikke er

død i mellemtiden, vil ingen atomer være henfaldet.

Ingen ved deres fulde fem vil betvivle, at katten er død eller levende, idet

man åbner kassen efter en time. Sandsynligheden er lige stor for, at man vil se

en død som en kat i live. Kvantemekanikken, der jo kan bruges på alt mellem

himmel og jord, beskriver situationen sådan: Efter at katten er blevet indsat

i kassen og lågen lukket, befinder systemet sig i en overlejret tilstand af en

levende og en død kat. Systemets tilstand består nu i en superposition af disse

to deltilstande, og den kan kun reduceres til en af dem ved en ny observation.

Den afgørende udfordring for enhver fortolkning er så at fortælle, hvornår

kvantetilstanden ophører med at være en lineær kombination af tilstanden død

og levende. [Fig. 9b]. Sker det allerede, når fars hammer falder, eller først når

man åbner kassen og ser efter, eller når der sker noget helt tredje?

58 Schrödinger (1935).

96 Kvantefilosofi

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!