PDF-format - Aarhus Universitetsforlag

More documents

Recommendations

Info

Hvornår er en mand skaldet? Når han er blevet lidt tynd i toppen, eller når han ikke længere har ét hår på hovedet? Hvor mange sandskorn går der på en bunke? Ved at fem sandskorn ligger op ad hinanden, eller ved at flere tusinde ligger oven på hinanden, eller ved et ganske bestemt andet antal et sted imellem? Hvor går grænsen? Ingen kender svaret. For den slags begreber, vi her taler om, er vage. Men vi kender godt ekstremerne: at tabe fem hår gør ingen næsten skaldet, men at miste samtlige har for længst gjort én pilskaldet. Med hundrede hår tilbage på hovedet kan man godt passe til politiets efterlysning af en skaldet person. Uanset hvordan bruger vi begrebet med rimelig sikkerhed i signalementet af hinanden. Vi kan korrekt tilskrive bestemte ting ubestemte egenskaber. Nogle mener, at det nogenlunde er sådan, at kvantemekanikken skal forstås. Men som vi skal se, er der alligevel forskel. Ifølge den uskarpe fortolkning består mikroverdenen af indeterministiske processer og objekter med vage eller udflydende egenskaber. 77 Fortolkningen hviler på den iagttagelse, at den kanoniske formalisme indeholder n par af ikke-kommuterende variable repræsenterende n par uforenelige egenskaber for et givent system. Derimod kræver en fuldstændig kvantemekanisk beskrivelse af systemet blot, at en mængde på n kommuterende variable kan tilskrives en skarp værdi. Dette sker ved, at systemet udsættes for en måling, som fikserer en bestemt værdi for hver af de pågældende n observable svarende til en skarp attribut. Systemets egenskaber har således evnen til at manifestere præcise værdier, når de udsættes for en måling. De øvrige n variable, som ikke samtidig kan måles, har uskarpe værdier, fordi egenskaberne, de står for, befinder sig i en udflydende tilstand, der ikke har præcise og aktualiserede træk. Et kvantemekanisk objekt skal altså karakteriseres som et fysisk system, hvor nogle af dets egenskaber består i en objektiv tilbøjelighed til at manifestere bestemte værdier, når de bliver udsat for en måling. Indtil der bliver interageret med disse egenskaber, forekommer de blot som potentielle størrelser, der kan opfattes som reelt eksisterende tendenser. Den uskarpe tolkning støtter sig til en realistisk semantik, selvom den præcise udformning af denne semantik afviger lidt fra den gængse formulering. Det har siden den engelske filosof Michael Dummetts sprogfilosofiske arbejder været velkendt i filosofien, at semantisk realisme kan karakteriseres som en meningsteori, ifølge hvilken sproglig mening kan forklares på basis af verifikationstranscendente sandhedsbetingelser, dvs. sandhedsbetingelser, som det er umuligt at verificere ved hjælp af empiriske undersøgelser. Men desuden 77 Se eksempelvis Pedersen (1984), Rohrlich (1986) og Krips (1987). 122 Kvantefilosofi
mener Dummett, at hævdelse af bivalensprincippet – dette at et udsagn enten er bestemt sandt eller bestemt falsk – er et definerende træk ved semantisk realisme. Imidlertid er der fra flere sider, herunder bl.a. af den danske filosof Andur Pedersen, blevet argumenteret imod denne antagelse. 78 En sådan afvisning giver realisten mulighed for at sige, at der findes beskrivende udsagn i kvantemekanikken, som ikke har bestemte sandhedsværdier, men som hverken er sande eller falske, fordi det omtalte objekt har vage egenskaber, der udelukker de pågældende sætninger fra at have nogen sandhedsværdi. Her bør det bemærkes, at der er forskel på at sige, at udsagn, der omtaler vage egenskaber, har bestemte sandhedsværdier, og på at sige, at udsagn, der omtaler skarpe egenskaber, ikke (altid) har en bestemt sandhedsværdi på grund af eksistensen af vage egenskaber. Sidstnævnte udsagns betydning kan stadig karakteriseres i form af verifikationstranscendente sandhedsbetingelser, men sandhedsfunktionen, der sørger for tilskrivning af en specifik sandhedsværdi til sådanne udsagn, består kun i en partiel funktion. Så langt, så godt. Den uskarpe fortolkning indeholder alligevel alvorlige problemer. For det første får den i lighed med Bohms teori skabt en realistisk ontologi og semantik på bekostning af en realistisk epistemologi. Det virker i høj grad uplausibelt, at kvantemekaniske egenskaber er bestemte eller ubestemte, afhængig af om vi har (er i færd med) eller ikke har iagttaget dem. Vi kan altid kun iagttage skarpe værdier (inden for en bestemt måleusikkerhed); vi vil aldrig være i stand til at observere uskarpe værdier, som vi ikke måler. Hvordan kan vi så godtgøre, at vi har viden om vage eller ubestemte egenskaber, når vi principielt er udelukket fra at kunne iagttage disse egenskaber? Og hvis vi ikke har en sådan viden, hvordan kan vi så vise, at sætninger, der tillægger vage egenskaber til et kvantemekanisk system, er sande eller falske? Dette spørgsmål hænger sammen med det andet problem, som knytter sig til den uskarpe fortolkning. For giver det overhovedet mening i realistisk forstand at tillægge kvantitative egenskaber til en ting, såfremt man kun samtidigt kan associere egenskaben med en værdi, hvis denne værdi lader sig iagttage. Det er således ejendommeligt for en realist at hævde, at tilfredsstillelsesbetingelserne for at tillægge partiklen visse kvantitative størrelser i den grad beror på, om de pågældende betingelser er tilgængelige eller utilgængelige for sanserne. Hvis de ikke kan iagttages, kan man kun tilskrive vage værdier, men kun hvis de er tilgængelige, kan man tilskrive skarpe værdier. For en realist er kravet jo netop, at de semantiske betingelser for at tillægge en genstand en 78 Pedersen (1984). alternative fortolKninger 123
Page 1:
jan faye Kvantefilosofi ved erkende
Page 5 and 6:
aarhus universitetsforlag Jan faye
Page 7 and 8:
indhold FORORD 7 INDLEDNING 9 DEN K
Page 9 and 10:
forord I mange år har jeg interess
Page 11 and 12:
indledning Du, kære læser, har si
Page 13 and 14:
der var til stede før reaktionen.
Page 15 and 16:
dem. Denne erfaring ligger ikke ale
Page 17:
klassiske fysik, men det udelukker
Page 20 and 21:
Det karakteristiske ved den klassis
Page 22 and 23:
af, hvordan verden er, og hvordan d
Page 24 and 25:
klassiske fysik kan forudsige fysis
Page 26 and 27:
Samme år som Becquerel for første
Page 28 and 29:
netiske teori. Og med Rutherfords a
Page 30 and 31:
• Kvantebetingelsen: En elektron,
Page 32 and 33:
uden egentlig grund, i den forstand
Page 35 and 36:
KvantemeKaniKKen I sensommeren 1925
Page 37 and 38:
arbejde med at finde frem til atome
Page 39 and 40:
gældende paradigme, som hidtil har
Page 41 and 42:
Fig. 2. Superposition af materiebø
Page 43 and 44:
klassiske teorier som model, nu var
Page 45 and 46:
for, hvornår en fortolkning kan si
Page 47:
Indkommende foton Linse ∆ x Afbø
Page 50 and 51:
erkendelsesvilkår de samme, som de
Page 52 and 53:
eskæftiger sig med kvantemekanikke
Page 54 and 55:
komplementære beskrivelser er desu
Page 56 and 57:
område gives indbyrdes uforenelige
Page 58 and 59:
former. Vi kan ikke anskue noget, u
Page 60 and 61:
Leder man i Bohrs skrifter, finder
Page 63 and 64:
Bohrs og einsteins uenighed Polaroi
Page 65 and 66:
Fotonkilde S 1 a S 2 F S 2 P1 = Ψ1
Page 67 and 68:
Fotonkilde Spejl SD 1 Rute 1 Rute 2
Page 69 and 70:
i Atomfysikken” fra 1949. 27 Bohr
Page 71 and 72:
Fig. 6. Einsteins kasse forestiller
Page 73 and 74: at forudsige præcise værdier for
Page 75 and 76: Der er noget ved den måde, som Boh
Page 77 and 78: aldrig gøre det ud for et afgøren
Page 79 and 80: flag ned langs siden, og RR 31 når
Page 81 and 82: partikel i x-aksens eller y-aksens
Page 83 and 84: Detektor Filter Filter I II A B •
Page 85 and 86: aspects forsøg og Komplementaritet
Page 87 and 88: Nu betyder imidlertid kvantepostula
Page 89: Kochen-specKers teorem Da John Bell
Page 92 and 93: Om denne karikatur nævner Popper,
Page 94 and 95: lev tvunget til at tale om bølgepa
Page 96 and 97: Hilbertrummet, en abstrakt form for
Page 98 and 99: som hurtigt affødte en masse misfo
Page 100 and 101: Før vi kaster os ud i at undersøg
Page 102 and 103: udvider man det oprindelige system
Page 104 and 105: en måling, er den mentale aktivite
Page 106 and 107: Denne passage er efter min mening m
Page 108 and 109: påstande udtrykker reel viden om d
Page 110 and 111: Hvis man for det andet antager, at
Page 112 and 113: Kvantemekanik og relativitetsteori
Page 115 and 116: alternative fortolKninger Fortolkni
Page 117 and 118: sker under selve måleprocessen. No
Page 119 and 120: ummet. 75 Disse bølger kaldes ogs
Page 121 and 122: er kontekstafhængig, og den virkel
Page 123: Den kausale forklaring anses blandt
Page 127 and 128: “Må jeg invitere dig på en drin
Page 129 and 130: med andre systemer? Hvorfor kan det
Page 131 and 132: almindeligvis at være isolerede fr
Page 133 and 134: verden har truffet beslutning om. V
Page 135 and 136: og alle radikalt underbestemte af e
Page 137 and 138: Big Bang Sandsynlighed for liv Homo
Page 139 and 140: 47 minutter og død i 13 minutter,
Page 141 and 142: Dekohærensfortolkningen ligner alt
Page 143: kan gives en realistisk tolkning, f
Page 146 and 147: to uforenelige billeder. Det ene, a
Page 148 and 149: den første og største slags høre
Page 150 and 151: end reglerne, der fastlægger måde
Page 152 and 153: ikke så meget med den konkrete eks
Page 154 and 155: egistrerer her på Jorden. Hvor bes
Page 156 and 157: og medarbejdere bringer nye overras
Page 158 and 159: af en detektor, der sletter informa
Page 160 and 161: Og han tilføjer: I denne fortolkni
Page 162 and 163: selv omfatter apparaturet. Men hvis
Page 165 and 166: litteratur Albert, David Z. (1992),
Page 167 and 168: Henderson, James R. (2010), ‘Clas
Page 169 and 170: indeKs A Aharonov, Yakir 77 Albert,
Page 171: P paradigme 18-19, 37 Paramenides 1
show all

PDF-format - Aarhus Universitetsforlag

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?