26.07.2013 Views

PDF-format - Aarhus Universitetsforlag

PDF-format - Aarhus Universitetsforlag

PDF-format - Aarhus Universitetsforlag

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

almindeligvis at være isolerede fra hinanden. Tanken er, at tilstandsvektoren<br />

angiver en superposition af samtlige mulige tilstande, svarende til antallet af<br />

ortogonale vektorer i Hilbertrummet, som hver især repræsenterer udfaldet<br />

af en bestemt måling i en eller anden verden. Når man for eksempel måler en<br />

partikels spinkomponent til værdien ‘op’ i den aktuelle verden, så vil målingen<br />

samtidig forårsage en opsplitning af udviklingen, så den samme komponent<br />

blive registreret som værdien ‘ned’ i en anden verden, der er forskellig fra den<br />

aktuelle verden. Enhver ny måling, enhver ny vekselvirkning, skaber nye fysiske<br />

verdener. Det er ikke alene de objekter, der måles på, der opdeles mellem<br />

mange verdener. Selv måleapparaturet og iagttagerne gennemgår samme kur.<br />

Den superpositionerede bølgepakke deler sig under målingen på en sådan<br />

måde, at den berørte observabels sandsynlige værdier bestemmer, hvilke og<br />

hvor mange verdener partikel, instrument og iagttager dukker op i. Faktisk er<br />

det sådan, at du og jeg, der jo hele tiden vekselvirker med fx kosmisk stråling,<br />

splittes mange gange i sekundet.<br />

Der optræder en generel uklarhed i talen om opsplitningen af den aktuelle<br />

verden. For i et tilfælde med målingen af en bestemt spinkomponent er<br />

sandsynligheden 0,5 for hvert af de to mulige udfald. Af samme grund deles<br />

den aktuelle verden i to verdener. Det svarer til, at Schrödingers kat er død i<br />

én verden, eksempelvis den aktuelle verden, og i live i en anden verden. Men<br />

i de tilfælde, hvor sandsynlighedstætheden fordeler sig ujævnt over mange forskellige<br />

værdier, eksempelvis værdierne for partiklens impuls, må den aktuelle<br />

verden i forbindelse med en impulsmåling blive opdelt i et antal verdener, som<br />

korresponderer med den ulige vægtning af de enkelte værdier.<br />

Altså hvis sandsynligheden for at måle impuls 1 er 0,2, impuls 2 er 0,5,<br />

impuls 3 er 0,1 og impuls 4 er 0,2, må der være mindste fire forskellige mulige<br />

verdener. Men tager vi hensyn til den skæve sandsynlighedsfordeling, må det<br />

være sådan, at der skabes fem verdener med impuls 2, to verdener med impuls<br />

1 og to verdener med impuls 4, samt én verden med impuls 3. Det giver<br />

anledning til et problem. For hvordan adskiller de fem verdener med impuls<br />

2 sig præcist fra hinanden?<br />

Et lignende ubesvaret spørgsmål kan rejses i tilknytning til fastlæggelsen af<br />

identiteten på tværs af samtlige x-antal verdener. Hvordan ved vi, at det er den<br />

samme partikel, som man måler på i hver af disse verdener? Og hvem er man?<br />

Det kræves jo ikke blot, at der skabes x-antal partikler ved en sådan måling,<br />

men også at der skabes samme x-antal måleapparater og x-antal ‘manner’, som<br />

alle er identiske med hinanden. Men er verdenerne helt ens på nær udfaldet af<br />

en måling, giver det ikke meget mening at tale om denne forskel som forskellen<br />

mellem konkrete verdener. Vi kunne nok tillade, at fysikeren, der foretager<br />

alternative fortolKninger<br />

129

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!