PDF-format - Aarhus Universitetsforlag

More documents

Recommendations

Info

vare den kvantemekaniske tilstand som en superpositioneret tilstand og så lade verden dele sig, hver gang man måler på denne tilstand. Men dermed inviterede han os andre til at deltage i et filosofisk mareridt. Omfanget kan illustreres med et simpelt hverdagseksempel. Forstil dig, at du drømmer, at du en af juledagene sidder stille og fredeligt og spiller ludo i familiens skød, med en helt almindelig gammeldags terning, altså ikke en af dem med globus og stjerne på. Kan være, at du er en passioneret ludospiller – eller du ligefrem går til yderlighederne og kan kaldes for ludoman. Dette er i øvrigt sagen uvedkommende. Det, der interesserer os ved drømmen, er, at sandsynligheden for, at du, når det bliver din tur, slår en etter, toer, treer, firer, femmer eller sekser, vil være den samme, altså 1/6. Det bliver så din tur. Du rasler med terningen, og den ruller med en spids klapren hen over bordet. Du får en sølle etter. Men sørg ikke for tidligt. I det øjeblik terningen lander på ét i den aktuelle verden, drømmer du, at der opstår fem andre verdener, hvori du oplever, at terningen viser henholdsvis to, tre, fire, fem og seks. Disse fem andre verdener er virkelige verdener, lige så virkelige som den aktuelle verden, hvor du fik en etter. Hver af disse fem andre verdener er mindst lige så konkrete for dig som den aktuelle verden, og for den af dig, der slår henholdsvis en toer, en treer, en firer, en femmer eller en sekser, er det én af de øvrige verdener, der er den aktuelt virkelige. Hvilket mareridt såfremt du alene skulle holde styr på alle disse forgreninger. Jeg kan godt forstå, hvis opvågningen gør dig lidt forvirret. For drømmen giver kun mening, hvis det ikke alene er terningen, der forgrener sig i seks verdener, men det også sker for dig og resten af familien, der spændt følger med i dit kast. Et spil bliver til mange kast, og mange kast bliver til mange gange seks verdener. Du og din familie bliver til mange dig og mange dem. Antag nu, at jeg, efter at du er vågnet, prøver at overbevise dig om, at det, du drømte, er det, der sker, hver gang du spiller ludo. Du vil så med rette kunne påstå, at jeg ikke forstod at skelne drøm fra virkelighed. Det afholder dog ikke banden af mange-verdensfortolkere fra at mene, at det faktisk er det, der sker, når en fysiker måler på et kvantesystem. Mange-verdensfortolkningen forsøger på den måde at give en bastant realistisk løsning på måleproblemet. Den kvantemekaniske bølgeligning tænkes anvendt på alle ting i verden. Når man derfor bruger bevægelsesligningen på en hændelse, der består i målingen af en observabel, opstår der en åbenlys konflikt mellem bevægelsesligningens brug af tilstandsvektoren og målingen, der jo ikke registrerer en superposition af mulige tilstande, men blot af en enkelt tilstand. Løsningen på problemet skal, ifølge Everett, findes i en konstant tilvækst af nye fysiske verdener i tilskud til den aktuelle verden. Disse nye verdener antages 128 Kvantefilosofi
almindeligvis at være isolerede fra hinanden. Tanken er, at tilstandsvektoren angiver en superposition af samtlige mulige tilstande, svarende til antallet af ortogonale vektorer i Hilbertrummet, som hver især repræsenterer udfaldet af en bestemt måling i en eller anden verden. Når man for eksempel måler en partikels spinkomponent til værdien ‘op’ i den aktuelle verden, så vil målingen samtidig forårsage en opsplitning af udviklingen, så den samme komponent blive registreret som værdien ‘ned’ i en anden verden, der er forskellig fra den aktuelle verden. Enhver ny måling, enhver ny vekselvirkning, skaber nye fysiske verdener. Det er ikke alene de objekter, der måles på, der opdeles mellem mange verdener. Selv måleapparaturet og iagttagerne gennemgår samme kur. Den superpositionerede bølgepakke deler sig under målingen på en sådan måde, at den berørte observabels sandsynlige værdier bestemmer, hvilke og hvor mange verdener partikel, instrument og iagttager dukker op i. Faktisk er det sådan, at du og jeg, der jo hele tiden vekselvirker med fx kosmisk stråling, splittes mange gange i sekundet. Der optræder en generel uklarhed i talen om opsplitningen af den aktuelle verden. For i et tilfælde med målingen af en bestemt spinkomponent er sandsynligheden 0,5 for hvert af de to mulige udfald. Af samme grund deles den aktuelle verden i to verdener. Det svarer til, at Schrödingers kat er død i én verden, eksempelvis den aktuelle verden, og i live i en anden verden. Men i de tilfælde, hvor sandsynlighedstætheden fordeler sig ujævnt over mange forskellige værdier, eksempelvis værdierne for partiklens impuls, må den aktuelle verden i forbindelse med en impulsmåling blive opdelt i et antal verdener, som korresponderer med den ulige vægtning af de enkelte værdier. Altså hvis sandsynligheden for at måle impuls 1 er 0,2, impuls 2 er 0,5, impuls 3 er 0,1 og impuls 4 er 0,2, må der være mindste fire forskellige mulige verdener. Men tager vi hensyn til den skæve sandsynlighedsfordeling, må det være sådan, at der skabes fem verdener med impuls 2, to verdener med impuls 1 og to verdener med impuls 4, samt én verden med impuls 3. Det giver anledning til et problem. For hvordan adskiller de fem verdener med impuls 2 sig præcist fra hinanden? Et lignende ubesvaret spørgsmål kan rejses i tilknytning til fastlæggelsen af identiteten på tværs af samtlige x-antal verdener. Hvordan ved vi, at det er den samme partikel, som man måler på i hver af disse verdener? Og hvem er man? Det kræves jo ikke blot, at der skabes x-antal partikler ved en sådan måling, men også at der skabes samme x-antal måleapparater og x-antal ‘manner’, som alle er identiske med hinanden. Men er verdenerne helt ens på nær udfaldet af en måling, giver det ikke meget mening at tale om denne forskel som forskellen mellem konkrete verdener. Vi kunne nok tillade, at fysikeren, der foretager alternative fortolKninger 129
Page 1:
jan faye Kvantefilosofi ved erkende
Page 5 and 6:
aarhus universitetsforlag Jan faye
Page 7 and 8:
indhold FORORD 7 INDLEDNING 9 DEN K
Page 9 and 10:
forord I mange år har jeg interess
Page 11 and 12:
indledning Du, kære læser, har si
Page 13 and 14:
der var til stede før reaktionen.
Page 15 and 16:
dem. Denne erfaring ligger ikke ale
Page 17:
klassiske fysik, men det udelukker
Page 20 and 21:
Det karakteristiske ved den klassis
Page 22 and 23:
af, hvordan verden er, og hvordan d
Page 24 and 25:
klassiske fysik kan forudsige fysis
Page 26 and 27:
Samme år som Becquerel for første
Page 28 and 29:
netiske teori. Og med Rutherfords a
Page 30 and 31:
• Kvantebetingelsen: En elektron,
Page 32 and 33:
uden egentlig grund, i den forstand
Page 35 and 36:
KvantemeKaniKKen I sensommeren 1925
Page 37 and 38:
arbejde med at finde frem til atome
Page 39 and 40:
gældende paradigme, som hidtil har
Page 41 and 42:
Fig. 2. Superposition af materiebø
Page 43 and 44:
klassiske teorier som model, nu var
Page 45 and 46:
for, hvornår en fortolkning kan si
Page 47:
Indkommende foton Linse ∆ x Afbø
Page 50 and 51:
erkendelsesvilkår de samme, som de
Page 52 and 53:
eskæftiger sig med kvantemekanikke
Page 54 and 55:
komplementære beskrivelser er desu
Page 56 and 57:
område gives indbyrdes uforenelige
Page 58 and 59:
former. Vi kan ikke anskue noget, u
Page 60 and 61:
Leder man i Bohrs skrifter, finder
Page 63 and 64:
Bohrs og einsteins uenighed Polaroi
Page 65 and 66:
Fotonkilde S 1 a S 2 F S 2 P1 = Ψ1
Page 67 and 68:
Fotonkilde Spejl SD 1 Rute 1 Rute 2
Page 69 and 70:
i Atomfysikken” fra 1949. 27 Bohr
Page 71 and 72:
Fig. 6. Einsteins kasse forestiller
Page 73 and 74:
at forudsige præcise værdier for
Page 75 and 76:
Der er noget ved den måde, som Boh
Page 77 and 78:
aldrig gøre det ud for et afgøren
Page 79 and 80: flag ned langs siden, og RR 31 når
Page 81 and 82: partikel i x-aksens eller y-aksens
Page 83 and 84: Detektor Filter Filter I II A B •
Page 85 and 86: aspects forsøg og Komplementaritet
Page 87 and 88: Nu betyder imidlertid kvantepostula
Page 89: Kochen-specKers teorem Da John Bell
Page 92 and 93: Om denne karikatur nævner Popper,
Page 94 and 95: lev tvunget til at tale om bølgepa
Page 96 and 97: Hilbertrummet, en abstrakt form for
Page 98 and 99: som hurtigt affødte en masse misfo
Page 100 and 101: Før vi kaster os ud i at undersøg
Page 102 and 103: udvider man det oprindelige system
Page 104 and 105: en måling, er den mentale aktivite
Page 106 and 107: Denne passage er efter min mening m
Page 108 and 109: påstande udtrykker reel viden om d
Page 110 and 111: Hvis man for det andet antager, at
Page 112 and 113: Kvantemekanik og relativitetsteori
Page 115 and 116: alternative fortolKninger Fortolkni
Page 117 and 118: sker under selve måleprocessen. No
Page 119 and 120: ummet. 75 Disse bølger kaldes ogs
Page 121 and 122: er kontekstafhængig, og den virkel
Page 123 and 124: Den kausale forklaring anses blandt
Page 125 and 126: mener Dummett, at hævdelse af biva
Page 127 and 128: “Må jeg invitere dig på en drin
Page 129: med andre systemer? Hvorfor kan det
Page 133 and 134: verden har truffet beslutning om. V
Page 135 and 136: og alle radikalt underbestemte af e
Page 137 and 138: Big Bang Sandsynlighed for liv Homo
Page 139 and 140: 47 minutter og død i 13 minutter,
Page 141 and 142: Dekohærensfortolkningen ligner alt
Page 143: kan gives en realistisk tolkning, f
Page 146 and 147: to uforenelige billeder. Det ene, a
Page 148 and 149: den første og største slags høre
Page 150 and 151: end reglerne, der fastlægger måde
Page 152 and 153: ikke så meget med den konkrete eks
Page 154 and 155: egistrerer her på Jorden. Hvor bes
Page 156 and 157: og medarbejdere bringer nye overras
Page 158 and 159: af en detektor, der sletter informa
Page 160 and 161: Og han tilføjer: I denne fortolkni
Page 162 and 163: selv omfatter apparaturet. Men hvis
Page 165 and 166: litteratur Albert, David Z. (1992),
Page 167 and 168: Henderson, James R. (2010), ‘Clas
Page 169 and 170: indeKs A Aharonov, Yakir 77 Albert,
Page 171: P paradigme 18-19, 37 Paramenides 1
show all

PDF-format - Aarhus Universitetsforlag

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?