PDF-format - Aarhus Universitetsforlag

deres serier af alternative udfald, som også er realiseret ved dekohærens. Men
at tale om forskellige iagttagere af de forskellige konsistente historier er lige så
mystisk som omtalen af iagttagerne i hver af de mange verdener. Drejer det
sig om forskellige iagttagere, giver det så mening at tale om dem som virkelige
iagttagere? Står jeg med et Stern-Gerlach-instrument og skal måle spinnet på
en elektron, kan jeg forvente at iagttage enten op eller ned. I én historie ender
jeg med at iagttage op – hvem ender med at iagttage ned? I den anden konsistente
historie er det vel også mig. Forskellen mellem mig og mig er blot den
lille forskel, der er mellem at erfare op og erfare ned. Tro det, hvem der kan.
modalfortolKningen
Lad os til sidst vende os mod den modale fortolkning. Denne udlægning tager
sit udgangspunkt i den moderne modelteoretiske opfattelse af videnskabelige
teorier, som sædvanligvis kaldes for det semantiske synspunkt. Opfattelsen
går ud på, at en model er en fortolkning af en teori, som gør teorien sand, og
at en videnskabelig teori består i en klasse af modellen. Udgangspunktet er,
at fysiske teorier er matematisk formulerede, og den matematiske formalisme
forsynes med en semantik ved at blive fortolket, dvs. tilskrevet en mening.
Måden det gøres på, er her den formelle semantiks procedurer med at postulere
et domæne af objekter, hvor man til klasser af individer tilordner individuelle
variable, samtidig med at man lader n-plads prædikater løbe over n-ordens
relationer, samt tilordner propositioner bestemte sandhedsværdier. Brugt på
kvantemekanikkens formalisme får man så hold på de ontologiske spørgsmål
ved at undersøge, hvordan verden tager sig ud ifølge de modeller, der fremkommer
ud fra de betingelser, som Hilbertrummet fastlægger for repræsentationen
af atomare objekter. Her er der mulighed for flere varierende betragtninger.
Nogle bruger disse modeller som argument for en stærk metafysisk realisme,
mens andre sætter begrænsninger på dem mere i pagt med de oprindelige
antirealistiske forestillinger. For eksempel har Bas van Fraassen givet en
formulering, hvor den kvantemekaniske formalisme sammen med en familie
af forenelige modeller tegner et billede af, hvordan verden kunne være. 82
Imidlertid er det kun visse træk ved disse modeller, der aktualiseres igennem
en måling. De øvrige træk er empirisk overflødige, skønt de ikke-realiserede
træk betragtes som fysisk meningsfulde. Ifølge van Fraassen består acceptable
modeller af delmængder, der er empirisk adækvate, og kun disse delmængder
82 Se van Fraassen (1991).
140 Kvantefilosofi