PDF-format - Aarhus Universitetsforlag

More documents

Recommendations

Info

forstod Bohr princippet som en formel eller teknisk forskrift, som stiller syntaktiske krav til udformningen af de matematiske udtryk, som skulle erstatte de klassiske ligninger. Der skal være et forhold mellem de forskellige typer af mulige kvantespring og bestemte harmoniske bevægelseskomponenter. Det er den forståelse, som Heisenberg henviser til i sine ovenomtalte erindringer, når han omtaler korrespondensprincippet som ledetråd for, hvordan formuleringen af matrixmekanikken kom til verden. Den anden udgave tager udgangspunkt i, at strålingsfrekvenserne for høje kvantetal skal være sammenlignelige med de tilsvarende tal ud fra de klassiske beregninger. Men det er imidlertid også klart, at det ikke giver meget mening at sammenligne atomteoriens numeriske værdier med tilsvarende værdier ud fra den klassiske fysik, medmindre meningen af de fysiske udtryk er sammenlignelige. Ord som energi, frekvens og bølgelængde kan ikke blot skifte betydning, når vi skifter beregning fra en teori til en anden, hvis det skal give mening at sammenligne den klassiske fysiks og kvanteteoriens resultater. Korrespondensreglen er også baseret på den semantiske ide, at klassiske begreber var uundværlige for vor forståelse af den fysiske virkelighed. Det er kun, når klassiske fænomener og kvantefænomener beskrives i forhold til de samme begreber, at vi kan sammenligne forskellige teoriers forudsigelser med erfaringen. Det var denne bredere opfattelse af korrespondensreglen, som Bohr understregede, da han år senere skulle give sig i kast med en udlægning af kvantemekanikkens formalisme. Han nævner direkte sammenkædningen mellem brugen af klassiske begreber og korrespondensprincippet i 1929 i den første introduktion til Atomteori og naturbeskrivelse: “[N]ødvendigheden af … at gøre en udstrakt brug af de klassiske begreber, hvorpå til syvende og sidst tolkningen af alle erfaringer beror, [gav] anledning til opstillingen af det såkaldte korrespondensprincip, der giver udtryk for bestræbelsen på at udnytte alle klassiske begreber i passende kvanteteoretisk omtydning.” 12 Vi skal nærmere se på disse begrebers betydning for Bohrs tolkning af kvantemekanikken, når vi behandler hans forståelse af komplementaritet. I 1962, samme år som Bohr døde, udkom Kuhns bog om de videnskabelige revolutioner i USA. Den skulle hurtigt få stor indflydelse på debatten om videnskabens udvikling. Det nye ved denne bog var, at forfatteren forsøgte at beskrive udviklingen i fysikken og andre naturvidenskaber som bestående af lange perioder med såkaldt normalvidenskab og korte perioder med videnskabelige revolutioner. Sådanne revolutioner indtræffer, hævdede han, når det 12 Bohr (1958), s. 13-14. 36 Kvantefilosofi
gældende paradigme, som hidtil har styret den normalvidenskabelige forskning, ikke tilfredsstillende kan redegøre for de anomalier, dvs. uoverensstemmelser mellem teoriens forudsigelser og de empiriske iagttagelser, der er opstået i kølvandet på denne forskning. En videnskabelig revolution opstår da ved, at videnskabssamfundet udskifter det gamle med et nyt paradigme – det, der også kaldes for et paradigmeskift. Kendskabet til bogen blev hurtigt udbredt, og siden har ordet ‘paradigme’ fundet vej ud af videnskabsfilosofien og ind i dagligsproget, så det i dag indgår i mange menneskers ordforråd. Man taler rask væk om et paradigmeskift, når én synsmåde står for fald og bliver erstattes med en ganske anden. Det være sig i politik, økonomi, erhvervsliv, sport eller sundhedssektoren. Det særligt kætterske ved Kuhns opfattelse var, at to successive paradigmer siges at være indbyrdes inkommensurable – en ide, som den østrigsk fødte videnskabsfilosof Paul Feyerabend (1924-1994) også lancerede på samme tidspunkt. 13 Dermed mente Kuhn og Feyerabend bl.a., at de udtryk, som indgår i et paradigme, skifter betydning fra det gamle til det nye paradigme. Eksempelvis betyder udtryk som ‘masse’ og ‘hastighed’ noget forskelligt i klassisk mekanik og i relativitetsteori. Derfor holdt Kuhn og Feyerabend på, at paradigmer er usammenlignelige, fordi forskerne forbinder forskellig mening med de samme ord, når de bruges i forskellige teorier. Men hvad mere er: De hævdede også, at denne meningsforskel havde drastiske konsekvenser for forskernes mulighed for at foretage et rationelt valg mellem successive, men indbyrdes uforenelige paradigmer. Bohrs praktiske metodologi står således i direkte modsætning til Kuhn og Feyerabends videnskabsteoretiske synspunkt, at paradigmer, der efterfølger hinanden som klassisk mekanik og elektrodynamik og kvanteteori, er inkommensurable. 14 I kontrast til deres filosofiske påstand om meningsforskelle og delvis manglende rationalitet i valget af inkommensurable teorier mente Bohr, ligesom Heisenberg, ikke bare, at kvantemekanikken var en naturlig generalisation af den klassiske fysik, men at de i arbejdet med at forstå atomerne havde fulgt de praktiske krav, der ligger i korrespondensreglen. I Bohrs optik forandrede de klassiske begreber ikke mening i kvanteteorien, men deres anvendelse blev begrænset i forhold til klassisk fysik. Nok var de klassiske principper afgået ved døden, men de klassiske begreber levede videre. 13 Både Kuhn og Feyerabend var i begyndelsen af 1960’erne ansat på Berkeley-universitetet i USA, hvor de havde rig lejlighed til at diskutere og påvirke hinanden. 14 Se Faye (2007). KvantemeKaniKKen 37
Page 1: jan faye Kvantefilosofi ved erkende
Page 5 and 6: aarhus universitetsforlag Jan faye
Page 7 and 8: indhold FORORD 7 INDLEDNING 9 DEN K
Page 9 and 10: forord I mange år har jeg interess
Page 11 and 12: indledning Du, kære læser, har si
Page 13 and 14: der var til stede før reaktionen.
Page 15 and 16: dem. Denne erfaring ligger ikke ale
Page 17: klassiske fysik, men det udelukker
Page 20 and 21: Det karakteristiske ved den klassis
Page 22 and 23: af, hvordan verden er, og hvordan d
Page 24 and 25: klassiske fysik kan forudsige fysis
Page 26 and 27: Samme år som Becquerel for første
Page 28 and 29: netiske teori. Og med Rutherfords a
Page 30 and 31: • Kvantebetingelsen: En elektron,
Page 32 and 33: uden egentlig grund, i den forstand
Page 35 and 36: KvantemeKaniKKen I sensommeren 1925
Page 37: arbejde med at finde frem til atome
Page 41 and 42: Fig. 2. Superposition af materiebø
Page 43 and 44: klassiske teorier som model, nu var
Page 45 and 46: for, hvornår en fortolkning kan si
Page 47: Indkommende foton Linse ∆ x Afbø
Page 50 and 51: erkendelsesvilkår de samme, som de
Page 52 and 53: eskæftiger sig med kvantemekanikke
Page 54 and 55: komplementære beskrivelser er desu
Page 56 and 57: område gives indbyrdes uforenelige
Page 58 and 59: former. Vi kan ikke anskue noget, u
Page 60 and 61: Leder man i Bohrs skrifter, finder
Page 63 and 64: Bohrs og einsteins uenighed Polaroi
Page 65 and 66: Fotonkilde S 1 a S 2 F S 2 P1 = Ψ1
Page 67 and 68: Fotonkilde Spejl SD 1 Rute 1 Rute 2
Page 69 and 70: i Atomfysikken” fra 1949. 27 Bohr
Page 71 and 72: Fig. 6. Einsteins kasse forestiller
Page 73 and 74: at forudsige præcise værdier for
Page 75 and 76: Der er noget ved den måde, som Boh
Page 77 and 78: aldrig gøre det ud for et afgøren
Page 79 and 80: flag ned langs siden, og RR 31 når
Page 81 and 82: partikel i x-aksens eller y-aksens
Page 83 and 84: Detektor Filter Filter I II A B •
Page 85 and 86: aspects forsøg og Komplementaritet
Page 87 and 88: Nu betyder imidlertid kvantepostula
Page 89:
Kochen-specKers teorem Da John Bell
Page 92 and 93:
Om denne karikatur nævner Popper,
Page 94 and 95:
lev tvunget til at tale om bølgepa
Page 96 and 97:
Hilbertrummet, en abstrakt form for
Page 98 and 99:
som hurtigt affødte en masse misfo
Page 100 and 101:
Før vi kaster os ud i at undersøg
Page 102 and 103:
udvider man det oprindelige system
Page 104 and 105:
en måling, er den mentale aktivite
Page 106 and 107:
Denne passage er efter min mening m
Page 108 and 109:
påstande udtrykker reel viden om d
Page 110 and 111:
Hvis man for det andet antager, at
Page 112 and 113:
Kvantemekanik og relativitetsteori
Page 115 and 116:
alternative fortolKninger Fortolkni
Page 117 and 118:
sker under selve måleprocessen. No
Page 119 and 120:
ummet. 75 Disse bølger kaldes ogs
Page 121 and 122:
er kontekstafhængig, og den virkel
Page 123 and 124:
Den kausale forklaring anses blandt
Page 125 and 126:
mener Dummett, at hævdelse af biva
Page 127 and 128:
“Må jeg invitere dig på en drin
Page 129 and 130:
med andre systemer? Hvorfor kan det
Page 131 and 132:
almindeligvis at være isolerede fr
Page 133 and 134:
verden har truffet beslutning om. V
Page 135 and 136:
og alle radikalt underbestemte af e
Page 137 and 138:
Big Bang Sandsynlighed for liv Homo
Page 139 and 140:
47 minutter og død i 13 minutter,
Page 141 and 142:
Dekohærensfortolkningen ligner alt
Page 143:
kan gives en realistisk tolkning, f
Page 146 and 147:
to uforenelige billeder. Det ene, a
Page 148 and 149:
den første og største slags høre
Page 150 and 151:
end reglerne, der fastlægger måde
Page 152 and 153:
ikke så meget med den konkrete eks
Page 154 and 155:
egistrerer her på Jorden. Hvor bes
Page 156 and 157:
og medarbejdere bringer nye overras
Page 158 and 159:
af en detektor, der sletter informa
Page 160 and 161:
Og han tilføjer: I denne fortolkni
Page 162 and 163:
selv omfatter apparaturet. Men hvis
Page 165 and 166:
litteratur Albert, David Z. (1992),
Page 167 and 168:
Henderson, James R. (2010), ‘Clas
Page 169 and 170:
indeKs A Aharonov, Yakir 77 Albert,
Page 171:
P paradigme 18-19, 37 Paramenides 1
show all

PDF-format - Aarhus Universitetsforlag

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?