PDF-format - Aarhus Universitetsforlag

More documents

Recommendations

Info

særligt for den franske fysiker Alain Aspect og hans medarbejdere i begyndelsen af 1980’erne at påvise, at forsøgsresultaterne stemte overens med den ortodokse kvantemekaniks forudsigelser og modsagde de lokal-realistiske modeller, der opererede med skjulte variable. Lidt forsimplet sagt er der tale om avancerede solbrilleforsøg. [Fig. 8]. Det, man måler på, er korrelerede fotoners polarisation i forhold til vinklen mellem de to par solbriller (polarisationsfiltre). Og så finder man, at der er en statistisk overensstemmelse mellem de detekterede hændelser og kvantemekanikkens beregninger. Siden er disse resultater blevet bekræftet og udvidet på mangfoldige måder. Afstanden mellem polarisationsfiltrene er udvidet fra nogle få meter til mange kilometer, og der er blevet fundet en nedre grænse for en eventuel virkning af denne ikke-lokale forbindelse på 10.000 gange større end lyshastigheden. Men det er også klart, at kvantemekanikken bryder med separabilitetsprincippet og ikke lokalitetsprincippet, fordi den kvantemekaniske tilstandsfunktion netop ikke angiver adskilte tilstande hos de to individuelle partikler, men den samlede tilstand hos det korrelerede system. Der er, som udtrykt af Abner Shimony, tale om ‘passion-at-a-distance’ snarere end ‘action-at-a-distance’ mellem de to partikler, der befinder sig i en ‘entangled’ tilstand. Denne eksperimentelle opdagelse har enorm erkendelsesmæssig rækkevidde. Det er ikke kun over de korte distancer, at to korrelerede partikler er uadskillelige. Partiklerne kan være sammenfiltrede over uhyre afstande. Det har ingen betydning, om partiklerne er adskilt nogle få millimeter eller er lysår fra hinanden. Effekten er den samme. Udfaldet af målingen på den ene partikel er afhængig af udfaldet af målingen på den anden partikel. Man taler også om, at målingerne er indbyrdes udfaldsafhængige i modsætning til parameterafhængige. Det sidste havde været tilfældet, hvis resultaterne kunne tolkes som et brud på lokalitetsprincippet. Udfaldene retter sig ind efter hinanden. Og den indbyrdes tilpasning sker momentant. Forsøg med rumagtigt (space-like) adskilte partikler gør overhovedet ingen forskel. Fra nogle sider er det blevet fremført, at disse opsigtsvækkende resultater tvinger os til at drage den antirealistiske påstand, som ligger gemt i Bohrs formulering af komplementaritetssynspunktet i forbindelse med tolkningen af Heisenbergs ubestemthedsrelationer: Månen er der ikke, når man ikke ser den. Selvfølgelig var det ikke lige netop, hvad Bohr havde sagt. Men det var denne påstand, som Einstein så som kvantemekanikkens store problem. Andre har derimod helt benægtet, at en fysisk egenskab som entanglement kan forstås ud fra komplementaritetssynspunktet og københavnerfortolkningen. 82 Kvantefilosofi
aspects forsøg og Komplementaritet Hvordan ville Bohr have reageret på Bells ulighed og Aspects og andres forsøg? Det kan vi af gode grunde ikke vide noget om, men ved igen at se nærmere på hans reaktion på EPR-artiklen og hans Como-artikel, kan vi måske alligevel sige lidt om det. Det er vigtigt at have blik for Bohrs flersidige svar til Einstein, Podolsky og Rosen. Svaret var nemlig ikke alene et fysisk svar, som Aspects forsøg siden kan siges at have bekræftet. Det havde også en metafysisk side, som ikke i samme forstand lader sig empirisk eftervise. Forstår man ikke det, vil man hurtigt anse komplementaritetssynspunktet som mangelfuldt i forhold til en mere opdateret forståelse af kvantemekanikkens brud med Bells ulighed. Bohrs svar appellerede på en gang til en filosofisk meningsteori og til en bestemt fysisk opfattelse af begrebet vekselvirkning. Det har ingen betydning for svaret, om tankeeksperimentet drejer sig om et system bestående af to partikler, eller to fotoner som hos Aspect, eller om man skifter den ene partikel ud med den velkendte skærmopstilling, hvori der er anbragt en eller to spalter. Hos EPR fungerer den ene partikel jo alligevel som instrument. Konklusionen bliver den samme. Øvelsen går kort og godt ud på at finde ud af, hvordan vi kan forstå bruddet på Bells ulighed ud fra komplementaritetssynspunktet. Bohr afviste først og fremmest bestemthedsprincippet. Det er kernen i komplementaritetssynspunktet. Hans grunde var delvist filosofiske, og gyldigheden af dem berøres ikke umiddelbart af bruddet på Bells ulighed. Svaret indeholder godt nok en henvisning til en fysisk ubestemthed som forklaring på, at man ikke kan give en mere præcis og udtømmende beskrivelse af en kvantemekanisk tilstand hos den enkelte partikel. Men svaret bygger umiddelbart på en forestilling om det konceptuelt umulige i at anvende bestemte beskrivelser, hvis begreberne ‘impuls’ og ‘sted’ indgår, og hvis betingelserne for deres anvendelse ikke er opfyldte. Derfor den fysiske ubestemthed. Bohr ville med andre ord afvise Bells metafysiske betingelse, fordi sidstnævnte forudsætter, at det altid er meningsfuldt at tale om, at kvanteobjekter har veldefinerede egenskaber forud for en måling, hvad det ifølge ham ikke er. For Bohr giver veldefinerede egenskaber kun mening, hvis vi principielt har mulighed for at konstatere dem. Det interessante i denne sammenhæng er så, at en opgivelse af bestemthedsprincippet følger af en benægtelse af lokalitetsprincippet eller af separabilitetsprincippet. Spørgsmålet er derfor, om komplementaritetssynspunktet indebærer den ene eller anden benægtelse. Bohr ville klart nok ikke afvise lokalitetsprincippet, som er en teoretisk og empirisk velfunderet antagelse. Hverken Bohr eller Einstein betvivlede det. Ingen af dem ville drømme om at sige, at signaler med en hastighed større end Bohrs og einsteins uenighed 83
Page 1:
jan faye Kvantefilosofi ved erkende
Page 5 and 6:
aarhus universitetsforlag Jan faye
Page 7 and 8:
indhold FORORD 7 INDLEDNING 9 DEN K
Page 9 and 10:
forord I mange år har jeg interess
Page 11 and 12:
indledning Du, kære læser, har si
Page 13 and 14:
der var til stede før reaktionen.
Page 15 and 16:
dem. Denne erfaring ligger ikke ale
Page 17:
klassiske fysik, men det udelukker
Page 20 and 21:
Det karakteristiske ved den klassis
Page 22 and 23:
af, hvordan verden er, og hvordan d
Page 24 and 25:
klassiske fysik kan forudsige fysis
Page 26 and 27:
Samme år som Becquerel for første
Page 28 and 29:
netiske teori. Og med Rutherfords a
Page 30 and 31:
• Kvantebetingelsen: En elektron,
Page 32 and 33:
uden egentlig grund, i den forstand
Page 35 and 36: KvantemeKaniKKen I sensommeren 1925
Page 37 and 38: arbejde med at finde frem til atome
Page 39 and 40: gældende paradigme, som hidtil har
Page 41 and 42: Fig. 2. Superposition af materiebø
Page 43 and 44: klassiske teorier som model, nu var
Page 45 and 46: for, hvornår en fortolkning kan si
Page 47: Indkommende foton Linse ∆ x Afbø
Page 50 and 51: erkendelsesvilkår de samme, som de
Page 52 and 53: eskæftiger sig med kvantemekanikke
Page 54 and 55: komplementære beskrivelser er desu
Page 56 and 57: område gives indbyrdes uforenelige
Page 58 and 59: former. Vi kan ikke anskue noget, u
Page 60 and 61: Leder man i Bohrs skrifter, finder
Page 63 and 64: Bohrs og einsteins uenighed Polaroi
Page 65 and 66: Fotonkilde S 1 a S 2 F S 2 P1 = Ψ1
Page 67 and 68: Fotonkilde Spejl SD 1 Rute 1 Rute 2
Page 69 and 70: i Atomfysikken” fra 1949. 27 Bohr
Page 71 and 72: Fig. 6. Einsteins kasse forestiller
Page 73 and 74: at forudsige præcise værdier for
Page 75 and 76: Der er noget ved den måde, som Boh
Page 77 and 78: aldrig gøre det ud for et afgøren
Page 79 and 80: flag ned langs siden, og RR 31 når
Page 81 and 82: partikel i x-aksens eller y-aksens
Page 83: Detektor Filter Filter I II A B •
Page 87 and 88: Nu betyder imidlertid kvantepostula
Page 89: Kochen-specKers teorem Da John Bell
Page 92 and 93: Om denne karikatur nævner Popper,
Page 94 and 95: lev tvunget til at tale om bølgepa
Page 96 and 97: Hilbertrummet, en abstrakt form for
Page 98 and 99: som hurtigt affødte en masse misfo
Page 100 and 101: Før vi kaster os ud i at undersøg
Page 102 and 103: udvider man det oprindelige system
Page 104 and 105: en måling, er den mentale aktivite
Page 106 and 107: Denne passage er efter min mening m
Page 108 and 109: påstande udtrykker reel viden om d
Page 110 and 111: Hvis man for det andet antager, at
Page 112 and 113: Kvantemekanik og relativitetsteori
Page 115 and 116: alternative fortolKninger Fortolkni
Page 117 and 118: sker under selve måleprocessen. No
Page 119 and 120: ummet. 75 Disse bølger kaldes ogs
Page 121 and 122: er kontekstafhængig, og den virkel
Page 123 and 124: Den kausale forklaring anses blandt
Page 125 and 126: mener Dummett, at hævdelse af biva
Page 127 and 128: “Må jeg invitere dig på en drin
Page 129 and 130: med andre systemer? Hvorfor kan det
Page 131 and 132: almindeligvis at være isolerede fr
Page 133 and 134: verden har truffet beslutning om. V
Page 135 and 136:
og alle radikalt underbestemte af e
Page 137 and 138:
Big Bang Sandsynlighed for liv Homo
Page 139 and 140:
47 minutter og død i 13 minutter,
Page 141 and 142:
Dekohærensfortolkningen ligner alt
Page 143:
kan gives en realistisk tolkning, f
Page 146 and 147:
to uforenelige billeder. Det ene, a
Page 148 and 149:
den første og største slags høre
Page 150 and 151:
end reglerne, der fastlægger måde
Page 152 and 153:
ikke så meget med den konkrete eks
Page 154 and 155:
egistrerer her på Jorden. Hvor bes
Page 156 and 157:
og medarbejdere bringer nye overras
Page 158 and 159:
af en detektor, der sletter informa
Page 160 and 161:
Og han tilføjer: I denne fortolkni
Page 162 and 163:
selv omfatter apparaturet. Men hvis
Page 165 and 166:
litteratur Albert, David Z. (1992),
Page 167 and 168:
Henderson, James R. (2010), ‘Clas
Page 169 and 170:
indeKs A Aharonov, Yakir 77 Albert,
Page 171:
P paradigme 18-19, 37 Paramenides 1
show all

PDF-format - Aarhus Universitetsforlag

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?