PDF-format - Aarhus Universitetsforlag

More documents

Recommendations

Info

“kvantemekanikken, denne mystiske, forvirrende disciplin, som ingen af os virkelig forstår, men som vi ved, hvordan vi skal bruge” 74 taler han ganske givet på manges vegne. Bag skuffelsen ligger en nagende følelse af, at der er noget lorent ved Schrödingers bevægelseslignings deterministiske beskrivelse af en partikels udvikling i kombination med det efterfølgende, indeterministiske kollaps af bølgepakken, som målingen fremkalder. Målingen reducerer mængden af mulige værdier til én aktuel værdi, uden at nogen kan sige noget præcist om hvordan. Det er måleproblemet i en nøddeskal. Folk uden for københavnerkredsen har især hæftet sig ved von Neumanns henvisning til bevidsthedens aktive indblanding, og den udlægning er så blevet stående tilbage som det, der karakteriserede københavnerfortolkningen. Prøv blot at besøge Wikipedia og lav opslag på kvantemekaniske emner. Dér vrimler det overalt med karakteristikker af københavnerfortolkningen, og det fremføres igen og igen, som kontrast til andre fortolkninger, at denne fortolkning forbinder bølgefunktionens kollaps med bevidsthedens aktive medvirken. Det skønt von Neumann synes at have været den eneste, der virkelig hævdede synspunktet, det skønt både Bohr og den modne Heisenberg udtrykkeligt vendte sig imod det, og det skønt bølgefunktionen ifølge Bohr ikke repræsenterer partiklens objektive tilstand og derfor ikke meningsfuldt kunne give anledning til at tale om et fysisk kollaps frembragt af bevidstheden. Myter er ofte mere sejlivede end sandheden. Holdningen blandt modstanderne af københavnerfortolkningen synes at være, at selvom vekselvirkningen er ukontrollerbar, behøver den jo ikke at være uanalyserbar. Hovedparten af realisterne og teoretikerne mener, at da målingen er en objektiv fysisk proces, må det være muligt at beskrive den i objektive termer. Hvordan det så skal ske, er der bestemt ikke enighed om. grW En ting er københavnerfortolkningens tilhængere så vel som kritikere enige om. Kvantemekanikken fremstår i sin oprindelige form som en probabilistisk teori, der beskriver den individuelle partikels udvikling ud fra en sandsynlighed for at blive observeret et bestemt sted i rum og tid. Teorien giver ikke mulighed for at beskrive den individuelle partikels tilstand undtagen som en mulig iagttagelse ved hjælp af et passende forsøgsapparatur. Det er hverken muligt at beskrive præcist, hvad der sker mellem målingerne, eller hvad der 74 Citeret i Hiley & David Peat (1987), s. 5. 114 Kvantefilosofi
sker under selve måleprocessen. Nogle fortolkninger fokuserer i højere grad på at forstå det første problem, mens andre i højere grad prøver at forstå det sidste. I 1986 fremsatte GianCarlo Ghirardi, A. Rimini og T. Weber et spændende forslag, også kaldet GRW-teorien, der tager udgangspunkt i von Neumanns kollapspostulat. Teorien forsøger at besvare, hvorfor makroskopiske objekter som instrumenter, katte og mennesker aldrig observeres i en superpositioneret tilstand, mens mikroskopiske ting som fotoner og elektroner gør. Forslaget accepterer, at bølgefunktionen giver en fuldstændig repræsentation af kvantesystemet, men benægter, at den altid adlyder Schrödingers lineære differentialligning. Så i modsætning til standardfortolkningen går denne fortolkning ud fra, at atomare partikler helt konkret befinder sig i en superposition af to eller flere tilstande, og at en sådan superposition kan undergå spontane bølgefunktionskollaps. Men da man aldrig eksperimentelt har iagttaget et sådant spontant kollaps hos en enkelt partikel, må denne proces være uhyre sjælden. Det antages at ske én gang per 10 8 år. Måleprocessen forklares så med, at den enkelte partikel, der er genstand for målingen, befinder sig i en sammenfiltret tilstand med apparaturets mange partikler, langt flere end 10 8 , og at mindst en af disse partikler kollapser til en bestemt stabil tilstand. Det udløser en kollapskaskade blandt de øvrige involverede partikler. Og måleapparatet indstiller sig på en bestemt værdi. Teorien giver os en præcis og konsistent beskrivelse af måleprocessen som en fysisk interaktion. Men den forbindes også normalt med to problemer, som for mange er nok til at afvise teorien i dens nuværende form. Først er der haleproblemet: Kollapset af de bølgefunktioner, der repræsenterer partiklernes position, efterlader altid en smal fokuseret sandsynlighedsfordeling, hvis grafiske fremstilling er en klokkeformet kurve (en såkaldt Gausskurve eller normalfordelingskurve). Partiklerne har altså ikke nogen præcis position. Halerne på en sådan klokkeformet kurve strækker sig til det uendelige. Partiklerne har derfor hverken en bestemt position i et punkt eller en lille men udstrakt position. Hvad hovedparten af partiklen har, er en lille udstrakt position. Resten flyder ud over alle grænser. Det samme gælder for makroskopiske objekter, som er sammensat af atomare partikler. Hovedparten af dig befinder sig på det sted, hvor du nu engang er, mens en forsvindende lille del af dig er hvert sted i universet, uanset hvor langt væk det er. Dernæst er der energiproblemet: GRW forudser, at energien ikke bevares under det spontane kollaps. Bruddet på energibevarelsen er dog så lille, at det aldrig kan iagttages. Men princippet om energiens bevarelse er for mange fysikere det mest sakrosankte princip i fysikken. Og netop fraværet af energi- alternative fortolKninger 115
Page 1:
jan faye Kvantefilosofi ved erkende
Page 5 and 6:
aarhus universitetsforlag Jan faye
Page 7 and 8:
indhold FORORD 7 INDLEDNING 9 DEN K
Page 9 and 10:
forord I mange år har jeg interess
Page 11 and 12:
indledning Du, kære læser, har si
Page 13 and 14:
der var til stede før reaktionen.
Page 15 and 16:
dem. Denne erfaring ligger ikke ale
Page 17:
klassiske fysik, men det udelukker
Page 20 and 21:
Det karakteristiske ved den klassis
Page 22 and 23:
af, hvordan verden er, og hvordan d
Page 24 and 25:
klassiske fysik kan forudsige fysis
Page 26 and 27:
Samme år som Becquerel for første
Page 28 and 29:
netiske teori. Og med Rutherfords a
Page 30 and 31:
• Kvantebetingelsen: En elektron,
Page 32 and 33:
uden egentlig grund, i den forstand
Page 35 and 36:
KvantemeKaniKKen I sensommeren 1925
Page 37 and 38:
arbejde med at finde frem til atome
Page 39 and 40:
gældende paradigme, som hidtil har
Page 41 and 42:
Fig. 2. Superposition af materiebø
Page 43 and 44:
klassiske teorier som model, nu var
Page 45 and 46:
for, hvornår en fortolkning kan si
Page 47:
Indkommende foton Linse ∆ x Afbø
Page 50 and 51:
erkendelsesvilkår de samme, som de
Page 52 and 53:
eskæftiger sig med kvantemekanikke
Page 54 and 55:
komplementære beskrivelser er desu
Page 56 and 57:
område gives indbyrdes uforenelige
Page 58 and 59:
former. Vi kan ikke anskue noget, u
Page 60 and 61:
Leder man i Bohrs skrifter, finder
Page 63 and 64:
Bohrs og einsteins uenighed Polaroi
Page 65 and 66: Fotonkilde S 1 a S 2 F S 2 P1 = Ψ1
Page 67 and 68: Fotonkilde Spejl SD 1 Rute 1 Rute 2
Page 69 and 70: i Atomfysikken” fra 1949. 27 Bohr
Page 71 and 72: Fig. 6. Einsteins kasse forestiller
Page 73 and 74: at forudsige præcise værdier for
Page 75 and 76: Der er noget ved den måde, som Boh
Page 77 and 78: aldrig gøre det ud for et afgøren
Page 79 and 80: flag ned langs siden, og RR 31 når
Page 81 and 82: partikel i x-aksens eller y-aksens
Page 83 and 84: Detektor Filter Filter I II A B •
Page 85 and 86: aspects forsøg og Komplementaritet
Page 87 and 88: Nu betyder imidlertid kvantepostula
Page 89: Kochen-specKers teorem Da John Bell
Page 92 and 93: Om denne karikatur nævner Popper,
Page 94 and 95: lev tvunget til at tale om bølgepa
Page 96 and 97: Hilbertrummet, en abstrakt form for
Page 98 and 99: som hurtigt affødte en masse misfo
Page 100 and 101: Før vi kaster os ud i at undersøg
Page 102 and 103: udvider man det oprindelige system
Page 104 and 105: en måling, er den mentale aktivite
Page 106 and 107: Denne passage er efter min mening m
Page 108 and 109: påstande udtrykker reel viden om d
Page 110 and 111: Hvis man for det andet antager, at
Page 112 and 113: Kvantemekanik og relativitetsteori
Page 115: alternative fortolKninger Fortolkni
Page 119 and 120: ummet. 75 Disse bølger kaldes ogs
Page 121 and 122: er kontekstafhængig, og den virkel
Page 123 and 124: Den kausale forklaring anses blandt
Page 125 and 126: mener Dummett, at hævdelse af biva
Page 127 and 128: “Må jeg invitere dig på en drin
Page 129 and 130: med andre systemer? Hvorfor kan det
Page 131 and 132: almindeligvis at være isolerede fr
Page 133 and 134: verden har truffet beslutning om. V
Page 135 and 136: og alle radikalt underbestemte af e
Page 137 and 138: Big Bang Sandsynlighed for liv Homo
Page 139 and 140: 47 minutter og død i 13 minutter,
Page 141 and 142: Dekohærensfortolkningen ligner alt
Page 143: kan gives en realistisk tolkning, f
Page 146 and 147: to uforenelige billeder. Det ene, a
Page 148 and 149: den første og største slags høre
Page 150 and 151: end reglerne, der fastlægger måde
Page 152 and 153: ikke så meget med den konkrete eks
Page 154 and 155: egistrerer her på Jorden. Hvor bes
Page 156 and 157: og medarbejdere bringer nye overras
Page 158 and 159: af en detektor, der sletter informa
Page 160 and 161: Og han tilføjer: I denne fortolkni
Page 162 and 163: selv omfatter apparaturet. Men hvis
Page 165 and 166: litteratur Albert, David Z. (1992),
Page 167 and 168:
Henderson, James R. (2010), ‘Clas
Page 169 and 170:
indeKs A Aharonov, Yakir 77 Albert,
Page 171:
P paradigme 18-19, 37 Paramenides 1
show all

PDF-format - Aarhus Universitetsforlag

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?