26.07.2013 Views

PDF-format - Aarhus Universitetsforlag

PDF-format - Aarhus Universitetsforlag

PDF-format - Aarhus Universitetsforlag

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

sker under selve måleprocessen. Nogle fortolkninger fokuserer i højere grad<br />

på at forstå det første problem, mens andre i højere grad prøver at forstå<br />

det sidste.<br />

I 1986 fremsatte GianCarlo Ghirardi, A. Rimini og T. Weber et spændende<br />

forslag, også kaldet GRW-teorien, der tager udgangspunkt i von Neumanns<br />

kollapspostulat. Teorien forsøger at besvare, hvorfor makroskopiske objekter<br />

som instrumenter, katte og mennesker aldrig observeres i en superpositioneret<br />

tilstand, mens mikroskopiske ting som fotoner og elektroner gør. Forslaget<br />

accepterer, at bølgefunktionen giver en fuldstændig repræsentation af kvantesystemet,<br />

men benægter, at den altid adlyder Schrödingers lineære differentialligning.<br />

Så i modsætning til standardfortolkningen går denne fortolkning<br />

ud fra, at atomare partikler helt konkret befinder sig i en superposition af to<br />

eller flere tilstande, og at en sådan superposition kan undergå spontane bølgefunktionskollaps.<br />

Men da man aldrig eksperimentelt har iagttaget et sådant<br />

spontant kollaps hos en enkelt partikel, må denne proces være uhyre sjælden.<br />

Det antages at ske én gang per 10 8 år. Måleprocessen forklares så med, at den<br />

enkelte partikel, der er genstand for målingen, befinder sig i en sammenfiltret<br />

tilstand med apparaturets mange partikler, langt flere end 10 8 , og at mindst<br />

en af disse partikler kollapser til en bestemt stabil tilstand. Det udløser en kollapskaskade<br />

blandt de øvrige involverede partikler. Og måleapparatet indstiller<br />

sig på en bestemt værdi.<br />

Teorien giver os en præcis og konsistent beskrivelse af måleprocessen som<br />

en fysisk interaktion. Men den forbindes også normalt med to problemer, som<br />

for mange er nok til at afvise teorien i dens nuværende form.<br />

Først er der haleproblemet: Kollapset af de bølgefunktioner, der repræsenterer<br />

partiklernes position, efterlader altid en smal fokuseret sandsynlighedsfordeling,<br />

hvis grafiske fremstilling er en klokkeformet kurve (en såkaldt<br />

Gausskurve eller normalfordelingskurve). Partiklerne har altså ikke nogen<br />

præcis position. Halerne på en sådan klokkeformet kurve strækker sig til det<br />

uendelige. Partiklerne har derfor hverken en bestemt position i et punkt eller<br />

en lille men udstrakt position. Hvad hovedparten af partiklen har, er en lille<br />

udstrakt position. Resten flyder ud over alle grænser. Det samme gælder for<br />

makroskopiske objekter, som er sammensat af atomare partikler. Hovedparten<br />

af dig befinder sig på det sted, hvor du nu engang er, mens en forsvindende<br />

lille del af dig er hvert sted i universet, uanset hvor langt væk det er.<br />

Dernæst er der energiproblemet: GRW forudser, at energien ikke bevares<br />

under det spontane kollaps. Bruddet på energibevarelsen er dog så lille, at<br />

det aldrig kan iagttages. Men princippet om energiens bevarelse er for mange<br />

fysikere det mest sakrosankte princip i fysikken. Og netop fraværet af energi-<br />

alternative fortolKninger<br />

115

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!