PDF-format - Aarhus Universitetsforlag
PDF-format - Aarhus Universitetsforlag
PDF-format - Aarhus Universitetsforlag
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
sker under selve måleprocessen. Nogle fortolkninger fokuserer i højere grad<br />
på at forstå det første problem, mens andre i højere grad prøver at forstå<br />
det sidste.<br />
I 1986 fremsatte GianCarlo Ghirardi, A. Rimini og T. Weber et spændende<br />
forslag, også kaldet GRW-teorien, der tager udgangspunkt i von Neumanns<br />
kollapspostulat. Teorien forsøger at besvare, hvorfor makroskopiske objekter<br />
som instrumenter, katte og mennesker aldrig observeres i en superpositioneret<br />
tilstand, mens mikroskopiske ting som fotoner og elektroner gør. Forslaget<br />
accepterer, at bølgefunktionen giver en fuldstændig repræsentation af kvantesystemet,<br />
men benægter, at den altid adlyder Schrödingers lineære differentialligning.<br />
Så i modsætning til standardfortolkningen går denne fortolkning<br />
ud fra, at atomare partikler helt konkret befinder sig i en superposition af to<br />
eller flere tilstande, og at en sådan superposition kan undergå spontane bølgefunktionskollaps.<br />
Men da man aldrig eksperimentelt har iagttaget et sådant<br />
spontant kollaps hos en enkelt partikel, må denne proces være uhyre sjælden.<br />
Det antages at ske én gang per 10 8 år. Måleprocessen forklares så med, at den<br />
enkelte partikel, der er genstand for målingen, befinder sig i en sammenfiltret<br />
tilstand med apparaturets mange partikler, langt flere end 10 8 , og at mindst<br />
en af disse partikler kollapser til en bestemt stabil tilstand. Det udløser en kollapskaskade<br />
blandt de øvrige involverede partikler. Og måleapparatet indstiller<br />
sig på en bestemt værdi.<br />
Teorien giver os en præcis og konsistent beskrivelse af måleprocessen som<br />
en fysisk interaktion. Men den forbindes også normalt med to problemer, som<br />
for mange er nok til at afvise teorien i dens nuværende form.<br />
Først er der haleproblemet: Kollapset af de bølgefunktioner, der repræsenterer<br />
partiklernes position, efterlader altid en smal fokuseret sandsynlighedsfordeling,<br />
hvis grafiske fremstilling er en klokkeformet kurve (en såkaldt<br />
Gausskurve eller normalfordelingskurve). Partiklerne har altså ikke nogen<br />
præcis position. Halerne på en sådan klokkeformet kurve strækker sig til det<br />
uendelige. Partiklerne har derfor hverken en bestemt position i et punkt eller<br />
en lille men udstrakt position. Hvad hovedparten af partiklen har, er en lille<br />
udstrakt position. Resten flyder ud over alle grænser. Det samme gælder for<br />
makroskopiske objekter, som er sammensat af atomare partikler. Hovedparten<br />
af dig befinder sig på det sted, hvor du nu engang er, mens en forsvindende<br />
lille del af dig er hvert sted i universet, uanset hvor langt væk det er.<br />
Dernæst er der energiproblemet: GRW forudser, at energien ikke bevares<br />
under det spontane kollaps. Bruddet på energibevarelsen er dog så lille, at<br />
det aldrig kan iagttages. Men princippet om energiens bevarelse er for mange<br />
fysikere det mest sakrosankte princip i fysikken. Og netop fraværet af energi-<br />
alternative fortolKninger<br />
115