PDF-format - Aarhus Universitetsforlag

More documents

Recommendations

Info

sin egen teori for måleapparatet, der siger, at instrumentet, ligesom objektet, er et ægte kvantesystem og derfor kan beskrives af Schrödingers tidsafhængige bølgeligning. Det sammensatte system, bestående af objekt og instrument, befinder sig til ethvert tidspunkt i en veldefineret tilstand og er i besiddelse af objektive egenskaber. Det får naturligvis konsekvenser. For hvordan forklarer vi overgangen fra den deterministiske beskrivelse af det sammensatte system til den målte objektværdi, som måleapparatet viser, når instrumentet igen måler på objektet? Hvad vi kan sige er, at efter den første forberedelse, eller formåling, befinder objekt og instrument sig i en sammenfiltret tilstand, og denne sammenfiltring ophører igen med adskillelsen af objekt og instrument ved den endelige måling, og derved er objektets egenskaber ikke længere helt bestemt af den unitære Schrödingerudvikling. Der optræder ganske enkelt et element af indeterminisme i den sidste del af processen. Den, der er tilhænger af kvantemekanikkens universalitet, kan ikke henvise til et kollaps eller en iagttagers bevidsthed som forklaring, fordi måleapparatet inden adskillelsen jo er en del af det sammenfiltrede system, der er karakteriseret ved en fælles superpositioneret bølgefunktion for objekt og instrument. Apparatet kan ikke selv kollapse det sammensatte systems bølgepakke, som det selv er med til at opretholde. Det er kun mennesker, der kan tage livet af sig selv. Man må ganske enkelt finde på noget andet. Nu kan vi se, hvorfor det var vigtigt, at vi tidligere omtalte vektorer i Hilbertrummet. Vi husker nok, at vektorer, som er ortogonale på hinanden, repræsenterer systemets mulige tilstande i Hilbertrummet. Bølgefunktionen eller rettere tilstandsvektoren udtrykker samtlige af disse mulige tilstande. Hilbertrummet er matematisk set et kompleks, mange-dimensionalt rum. Normalt vil de fleste sige, at det er temmelig abstrakt og ikke spor konkret. Men mange-verdensfortolkningen forudsætter uden diskussion, at Hilbertrummet repræsenterer en virkelig fysisk entitet. For hvis samtlige mulige tilstande realiseres i hver deres verden, svarer det til at sige, at Hilbertrummet giver os et bogstaveligt billede af disse mange verdener. Rummet, som vi ser det, er således nok en tredimensional verden, men det er i virkeligheden blot en ubetydelig del af en langt større fysisk verden af uendelig mange ikke-rumlige dimensioner. Denne superduper Hilbert-verden indeholder altså ufattelig mange tredimensionelle verdener, hvis antal hele tiden forøges gennem en opsplitning i nye parallelle verdener. Fortolkningen siger intet om den mekanisme, der får den aktuelle verden til at dele sig i de mange verdener. Hvorfor deler bølgefunktionen sig ved systemets vekselvirkning med måleinstrumentet eller med dets vekselvirkning 126 Kvantefilosofi
med andre systemer? Hvorfor kan det ikke ske spontant? Hvis superpositionen af henfald dødkat og ikke -henfald levende -kat fører til opsplitning, hvorfor så ikke superpositionen henfald og ikke - henfald , dvs. uden vekselvirkningen med katten? Everett var ret tavs på det punkt. Det virker også besynderligt, at netop når målingen skaber en sammenfiltret tilstand mellem system og apparat, og dermed forbinder dem i et samlet system, deler bølgefunktionen for det samlede system sig op i forskellige verdener. Fortolkningen betyder også, at da ethvert kvantemekanisk system hele tiden vekselvirker med andre systemer, må der ske konstante og nærmest uendelige forgreninger af den aktuelle verden ud i andre verdener. Det er, når sandheden skal frem, en meget bizar fortolkning, ja mange af os lidt mere snusfornuftige vil nok mene, at der er tale om patologisk nonsens. På opfordring af John Wheeler drog den unge Everett engang i foråret 1959 til København for at fremlægge sine ideer for Bohr, men besøget endte i total fiasko. Bohr havde absolut ingen forståelse for, at bølgefunktionen skulle bruges på alt og alle. 81 Dette var rent kætteri i Bohrs øjne, og Bohrs væbner, Rosenfeld, kom bagefter med en række mindre flatterende bemærkninger om Everett. At han var ubeskrivelig dum og ikke forstod den simpleste ting i kvantemekanikken. Det var en særdeles urimelig anklage. I særdeleshed når man tænker på, at Everett allerede i en fodnote i sin originale artikel takker Bohr og Rosenfeld for at have bidraget med givtige (giftige?) kommentarer til en tidligere udgave fra 1956. Bohr og Rosenfeld vidste, hvad de gik ind til, og Everett burde nok også have været så forudseende. For resultatet af besøget blev vel det, man kunne forvente, når to så diametralt modsatte opfattelser stødte sammen. Ret skal imidlertid være ret. Måske virker Everetts forslag metafysisk aparte, men det må være argumenterne, der tæller i denne sag. Formelt set er forslaget elegant. Det, som han og andre fysikere til stadighed så som det store problem, var naturligvis, hvordan overgangen fra en kontinuerlig beskrivelse af systemets tidsudvikling til en diskontinuerlig beskrivelse af måleprocessen kunne gives en fysisk tilfredsstillende løsning. At der var et problem, var han ikke i tvivl om, og hvad var så mere ‘logisk’ end at be- 81 Everett tager således ikke højde for meningsbetingelserne via klassisk beskrevne måleopstillinger. Der er en manuskriptnote fra Bohr i forbindelse med dette besøg: “Everetts synspunkt om en virtuel verdenstilstand beskrevet ved en bølgefunktion tager ikke hensyn til betingelserne for definition af erfaringerne, og derfor ikke til kvantemekanikkens entydige anvendelse” (Philosophical Lesson, MMS. No23, 4.1.1958). Denne opdagelse skyldes oprindeligt David Favrholdt. alternative fortolKninger 127
Page 1:
jan faye Kvantefilosofi ved erkende
Page 5 and 6:
aarhus universitetsforlag Jan faye
Page 7 and 8:
indhold FORORD 7 INDLEDNING 9 DEN K
Page 9 and 10:
forord I mange år har jeg interess
Page 11 and 12:
indledning Du, kære læser, har si
Page 13 and 14:
der var til stede før reaktionen.
Page 15 and 16:
dem. Denne erfaring ligger ikke ale
Page 17:
klassiske fysik, men det udelukker
Page 20 and 21:
Det karakteristiske ved den klassis
Page 22 and 23:
af, hvordan verden er, og hvordan d
Page 24 and 25:
klassiske fysik kan forudsige fysis
Page 26 and 27:
Samme år som Becquerel for første
Page 28 and 29:
netiske teori. Og med Rutherfords a
Page 30 and 31:
• Kvantebetingelsen: En elektron,
Page 32 and 33:
uden egentlig grund, i den forstand
Page 35 and 36:
KvantemeKaniKKen I sensommeren 1925
Page 37 and 38:
arbejde med at finde frem til atome
Page 39 and 40:
gældende paradigme, som hidtil har
Page 41 and 42:
Fig. 2. Superposition af materiebø
Page 43 and 44:
klassiske teorier som model, nu var
Page 45 and 46:
for, hvornår en fortolkning kan si
Page 47:
Indkommende foton Linse ∆ x Afbø
Page 50 and 51:
erkendelsesvilkår de samme, som de
Page 52 and 53:
eskæftiger sig med kvantemekanikke
Page 54 and 55:
komplementære beskrivelser er desu
Page 56 and 57:
område gives indbyrdes uforenelige
Page 58 and 59:
former. Vi kan ikke anskue noget, u
Page 60 and 61:
Leder man i Bohrs skrifter, finder
Page 63 and 64:
Bohrs og einsteins uenighed Polaroi
Page 65 and 66:
Fotonkilde S 1 a S 2 F S 2 P1 = Ψ1
Page 67 and 68:
Fotonkilde Spejl SD 1 Rute 1 Rute 2
Page 69 and 70:
i Atomfysikken” fra 1949. 27 Bohr
Page 71 and 72:
Fig. 6. Einsteins kasse forestiller
Page 73 and 74:
at forudsige præcise værdier for
Page 75 and 76:
Der er noget ved den måde, som Boh
Page 77 and 78: aldrig gøre det ud for et afgøren
Page 79 and 80: flag ned langs siden, og RR 31 når
Page 81 and 82: partikel i x-aksens eller y-aksens
Page 83 and 84: Detektor Filter Filter I II A B •
Page 85 and 86: aspects forsøg og Komplementaritet
Page 87 and 88: Nu betyder imidlertid kvantepostula
Page 89: Kochen-specKers teorem Da John Bell
Page 92 and 93: Om denne karikatur nævner Popper,
Page 94 and 95: lev tvunget til at tale om bølgepa
Page 96 and 97: Hilbertrummet, en abstrakt form for
Page 98 and 99: som hurtigt affødte en masse misfo
Page 100 and 101: Før vi kaster os ud i at undersøg
Page 102 and 103: udvider man det oprindelige system
Page 104 and 105: en måling, er den mentale aktivite
Page 106 and 107: Denne passage er efter min mening m
Page 108 and 109: påstande udtrykker reel viden om d
Page 110 and 111: Hvis man for det andet antager, at
Page 112 and 113: Kvantemekanik og relativitetsteori
Page 115 and 116: alternative fortolKninger Fortolkni
Page 117 and 118: sker under selve måleprocessen. No
Page 119 and 120: ummet. 75 Disse bølger kaldes ogs
Page 121 and 122: er kontekstafhængig, og den virkel
Page 123 and 124: Den kausale forklaring anses blandt
Page 125 and 126: mener Dummett, at hævdelse af biva
Page 127: “Må jeg invitere dig på en drin
Page 131 and 132: almindeligvis at være isolerede fr
Page 133 and 134: verden har truffet beslutning om. V
Page 135 and 136: og alle radikalt underbestemte af e
Page 137 and 138: Big Bang Sandsynlighed for liv Homo
Page 139 and 140: 47 minutter og død i 13 minutter,
Page 141 and 142: Dekohærensfortolkningen ligner alt
Page 143: kan gives en realistisk tolkning, f
Page 146 and 147: to uforenelige billeder. Det ene, a
Page 148 and 149: den første og største slags høre
Page 150 and 151: end reglerne, der fastlægger måde
Page 152 and 153: ikke så meget med den konkrete eks
Page 154 and 155: egistrerer her på Jorden. Hvor bes
Page 156 and 157: og medarbejdere bringer nye overras
Page 158 and 159: af en detektor, der sletter informa
Page 160 and 161: Og han tilføjer: I denne fortolkni
Page 162 and 163: selv omfatter apparaturet. Men hvis
Page 165 and 166: litteratur Albert, David Z. (1992),
Page 167 and 168: Henderson, James R. (2010), ‘Clas
Page 169 and 170: indeKs A Aharonov, Yakir 77 Albert,
Page 171: P paradigme 18-19, 37 Paramenides 1
show all

PDF-format - Aarhus Universitetsforlag

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?