PDF-format - Aarhus Universitetsforlag

More documents

Recommendations

Info

end reglerne, der fastlægger måden at bruge symbolerne på, er meget mere præcise og veldefinerede til at beskrive kvantitative størrelser end tilsvarende regler for brugen af det naturlige sprog. Men på samme måde som de matematiske teorier kan bruges til at sige noget sandt om kvantitative egenskaber og relationer mellem konkrete mængder, som hvis man påstår, at 5 æbler er mere end 4 æbler, kan det naturlige sprog bruges til at sige noget sandt om kvalitative egenskaber og relationer mellem konkrete ting. Der er ikke tale om, at det naturlige sprog som sådan er mindre præcist end det matematiske sprog. Om et sprog er præcist eller upræcist, afhænger af formålet med brugen af det. Forskellen er bl.a., at det naturlige sprog først og fremmest er opstået for vi kan tale om tings kvaliteter, dvs. til at beskrive ting, som vi sanser dem, og til at beskrive, hvad vi kan gøre med dem, mens det matematiske sprog er udviklet til at tale om tings kvantiteter. At matematikken bør betragtes som et sprog og ikke blot en teori, der passivt genspejler en given uforanderlig abstrakt virkeligheds beskaffenhed, bliver måske en mere overbevisende påstand, når man indser, at en realistisk tilgang til matematiske teorier kræver, at vi antager, at der eksisterer matematiske objekter. Deres eksistens er nødvendig for at gøre matematiske sætninger sande. Men der er store vanskeligheder forbundet med at sige, hvilke slags objekter de er, hvis de er abstrakte objekter. Der findes nemlig forskellige måder at identificere tal på ved hjælp af mængdebegrebet, hvis vi også antager, at mængder er abstrakte objekter. Der findes således ingen naturlig måde at afgøre på, hvilken af disse forskellige måder at identificere tal på, der korresponderer med de naturlige tal. En måde at løse problemet på kunne være at sige, at matematiske sandheder ikke fremkommer ved en forbindelse til en helt specifik klasse af abstrakte objekter, men til enhver klasse af objekter (altså også konkrete objekter), der er i besiddelse af en bestemt strukturel organisering. Det betyder, at matematisk sandhed ikke er bestemt af, om der aktuelt eksisterer abstrakte objekter, men bestemt af muligheder for, at der eksisterer uendeligt mange konkrete objekter af en eller anden slags (uendeligt mange for at modsvare talrækkens uendelighed). Pragmatisten, eller den filosofiske pragmatiker, vil imidlertid helt afvise en sådan løsning, fordi den ligger helt uden for den empiriske erkendelses grænser. Vi vil aldrig kunne erkende talrækkens uendelighed som andet end en af tanken konstrueret serie. Pragmatisten insisterer derfor på, at fysisk teori har samme funktion som naturlige sprog og matematiske teorier. De hjælper os til at begrebsliggøre og italesætte den konkrete, empiriske virkelighed. Vi kunne sikkert godt blot formulere fysiske teorier uden deres matematiske begrebsdannelser, men i 148 Kvantefilosofi
så fald vil det besværliggøre og hæmme vore muligheder for at sige ting eller forudsige ting. Sætningerne vil blive unødigt komplicerede og uoverskuelige. Netop en sådan pragmatisk tilgang finder man også hos Bohr: Hør blot, hvad han sagde til de forsamlede på den 2. internationale germanistkongres i 1960: En speciel rolle spilles af matematikken, som har bidraget så afgørende til den logiske tænknings udvikling, og som ved dets veldefinerede abstraktioner tilbyder uvurderlig hjælp til at udtrykke harmoniske sammenhænge. Snarere end at være en adskilt vidensgren kan ren matematik betragtes som en forfinelse af det almene sprog, der supplerer dette med egnede redskaber til at repræsentere relationer, hvortil ordinære sproglige udtryk er upræcise og besværlige. 84 Bohr kom ofte til at lyde som den filosofiske pragmatiker, når han betonede, at enhver formalismes ultimative succes afhang af dens evne til utvetydigt at beskrive de empiriske omstændigheder, hvorunder den anvendes, ligesom når han gentagne gange fastslog, at en sådan utvetydig beskrivelse krævede brugen af det fælles hverdagssprog suppleret med den klassiske fysiks ordforråd. Det kan med andre ord diskuteres, om videnskabelige teorier overhovedet behøver at være sande for at kunne give os en passende beskrivelse af den empiriske virkelighed. Når alt kommer til stykket, bruger vi jo stadig Newtons tyngdelov til at beskrive en kanonkugles bane, selvom realisterne ikke længere betragter teorien som ganske sand. Men netop fordi videnskabelig realisme går ud på, at de fysiske teorier siger noget sandt om virkeligheden, og netop fordi visse moderne former for realisme påstår, at strukturen af fysikkens love afbilder virkelighedens struktur, så holder realisterne fast i, at vi ved at afdække strukturen af teoriens matematiske formuleringer kan opnå viden om virkelighedens strukturelle beskaffenhed. Pudsigt nok er de så i vildrede med, hvordan denne struktur så nærmere skal karakteriseres. Realisternes forslag beløber sig, som vi har set, til bølgekollaps, mange verdener, uskarpe egenskaber, dekohærente historier osv. I alle disse tilfælde tillægges det abstrakte vektorrum en faktuel betydning, der afslører noget om verdens sande struktur. Det er ikke kun udsagn om iagttagede egentilstande, der forbindes med en egenvektor af en bestemt egenskabsoperator, der har en ganske bestemt empirisk sandhedsværdi. Det er også udsagn om de øvrige egentilstande, associeret med den samme egenskabsoperator, der kan tilskrives en sandhedsværdi, om end denne sandhedsværdi blot ikke kan empirisk konstateres. Disse tolkninger har bare 84 Bohr (1960/1998), s. 190 (min oversættelse). en filosofs BeKendelser 149
Page 1:
jan faye Kvantefilosofi ved erkende
Page 5 and 6:
aarhus universitetsforlag Jan faye
Page 7 and 8:
indhold FORORD 7 INDLEDNING 9 DEN K
Page 9 and 10:
forord I mange år har jeg interess
Page 11 and 12:
indledning Du, kære læser, har si
Page 13 and 14:
der var til stede før reaktionen.
Page 15 and 16:
dem. Denne erfaring ligger ikke ale
Page 17:
klassiske fysik, men det udelukker
Page 20 and 21:
Det karakteristiske ved den klassis
Page 22 and 23:
af, hvordan verden er, og hvordan d
Page 24 and 25:
klassiske fysik kan forudsige fysis
Page 26 and 27:
Samme år som Becquerel for første
Page 28 and 29:
netiske teori. Og med Rutherfords a
Page 30 and 31:
• Kvantebetingelsen: En elektron,
Page 32 and 33:
uden egentlig grund, i den forstand
Page 35 and 36:
KvantemeKaniKKen I sensommeren 1925
Page 37 and 38:
arbejde med at finde frem til atome
Page 39 and 40:
gældende paradigme, som hidtil har
Page 41 and 42:
Fig. 2. Superposition af materiebø
Page 43 and 44:
klassiske teorier som model, nu var
Page 45 and 46:
for, hvornår en fortolkning kan si
Page 47:
Indkommende foton Linse ∆ x Afbø
Page 50 and 51:
erkendelsesvilkår de samme, som de
Page 52 and 53:
eskæftiger sig med kvantemekanikke
Page 54 and 55:
komplementære beskrivelser er desu
Page 56 and 57:
område gives indbyrdes uforenelige
Page 58 and 59:
former. Vi kan ikke anskue noget, u
Page 60 and 61:
Leder man i Bohrs skrifter, finder
Page 63 and 64:
Bohrs og einsteins uenighed Polaroi
Page 65 and 66:
Fotonkilde S 1 a S 2 F S 2 P1 = Ψ1
Page 67 and 68:
Fotonkilde Spejl SD 1 Rute 1 Rute 2
Page 69 and 70:
i Atomfysikken” fra 1949. 27 Bohr
Page 71 and 72:
Fig. 6. Einsteins kasse forestiller
Page 73 and 74:
at forudsige præcise værdier for
Page 75 and 76:
Der er noget ved den måde, som Boh
Page 77 and 78:
aldrig gøre det ud for et afgøren
Page 79 and 80:
flag ned langs siden, og RR 31 når
Page 81 and 82:
partikel i x-aksens eller y-aksens
Page 83 and 84:
Detektor Filter Filter I II A B •
Page 85 and 86:
aspects forsøg og Komplementaritet
Page 87 and 88:
Nu betyder imidlertid kvantepostula
Page 89:
Kochen-specKers teorem Da John Bell
Page 92 and 93:
Om denne karikatur nævner Popper,
Page 94 and 95:
lev tvunget til at tale om bølgepa
Page 96 and 97:
Hilbertrummet, en abstrakt form for
Page 98 and 99:
som hurtigt affødte en masse misfo
Page 100 and 101: Før vi kaster os ud i at undersøg
Page 102 and 103: udvider man det oprindelige system
Page 104 and 105: en måling, er den mentale aktivite
Page 106 and 107: Denne passage er efter min mening m
Page 108 and 109: påstande udtrykker reel viden om d
Page 110 and 111: Hvis man for det andet antager, at
Page 112 and 113: Kvantemekanik og relativitetsteori
Page 115 and 116: alternative fortolKninger Fortolkni
Page 117 and 118: sker under selve måleprocessen. No
Page 119 and 120: ummet. 75 Disse bølger kaldes ogs
Page 121 and 122: er kontekstafhængig, og den virkel
Page 123 and 124: Den kausale forklaring anses blandt
Page 125 and 126: mener Dummett, at hævdelse af biva
Page 127 and 128: “Må jeg invitere dig på en drin
Page 129 and 130: med andre systemer? Hvorfor kan det
Page 131 and 132: almindeligvis at være isolerede fr
Page 133 and 134: verden har truffet beslutning om. V
Page 135 and 136: og alle radikalt underbestemte af e
Page 137 and 138: Big Bang Sandsynlighed for liv Homo
Page 139 and 140: 47 minutter og død i 13 minutter,
Page 141 and 142: Dekohærensfortolkningen ligner alt
Page 143: kan gives en realistisk tolkning, f
Page 146 and 147: to uforenelige billeder. Det ene, a
Page 148 and 149: den første og største slags høre
Page 152 and 153: ikke så meget med den konkrete eks
Page 154 and 155: egistrerer her på Jorden. Hvor bes
Page 156 and 157: og medarbejdere bringer nye overras
Page 158 and 159: af en detektor, der sletter informa
Page 160 and 161: Og han tilføjer: I denne fortolkni
Page 162 and 163: selv omfatter apparaturet. Men hvis
Page 165 and 166: litteratur Albert, David Z. (1992),
Page 167 and 168: Henderson, James R. (2010), ‘Clas
Page 169 and 170: indeKs A Aharonov, Yakir 77 Albert,
Page 171: P paradigme 18-19, 37 Paramenides 1
show all

PDF-format - Aarhus Universitetsforlag

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?