PDF-format - Aarhus Universitetsforlag

Den kausale forklaring anses blandt dem, der har fremført denne indvending,
som en nødvendig forudsætning for en dybere indsigt i den atomare verden.
Men hvis vi ikke kan vise ud fra fornuften alene, at determinismen er et eviggyldigt
og ufravigeligt princip, er det vel så som så med den opnåede forståelse,
når vi ikke overbevisende kan vise ud fra erfaringen, at princippet er gyldigt
for kvantefænomenerne. Den påståede forståelse er opnået på baggrund af en
uhyre rigdom af indre egenskaber og strukturer, som postuleres i en mængde,
der er nødvendig for at kunne forklare fremkomsten af de eksperimentelle
resultater på en klassisk facon. Det svarer lidt til at ville forstå nulresultatet
for Michelson-Morley-eksperimentet ud fra skjulte kausale mekanismer ved
lyset og stoffet i stedet for at ville forklare det med det nøgne, men tilsyneladende
uforklarlige princip, at lyset har samme hastighed i forhold til alle
inertialsystemer. 76 Den generelle svaghed ved Bohms teori er, at den opnåede
forståelse, der her tales om, er fremkommet på baggrund af tabet af enhver
erkendelsesmæssig adgang til det, der skulle give forståelsen. Alene det er nok
til at se med skepsis på teorien, som den præsenterer sig indtil nu.
Den samme fejl genfindes, som vi skal se, blandt andre alternativer til standardfortolkningen.
Ontologisk realisme betales med epistemisk antirealisme.
Alternative forklaringer starter altid med den ambition at gøre kvantemekanikken
realistisk og forståelig, hvorefter det viser sig, at alternativet ikke er så
klart og forståeligt, og så degenererer alternativet typisk i en mængde forskellige
versioner.
usKarpe værdier
Bohms kvanteteori er et forsøg på at give en realistisk forklaring på de atomare
fænomeners enestående enhed og helhed ved at tilføre den ortodokse teori mere
struktur. Andre forsøg består i at tage kvantemekanikkens formuleringer for
pålydende og dernæst give en realistisk fortolkning af den superpositionerede
kvantetilstand. Her har flere fortolkninger været bragt i forslag. En måde er at
betragte atomare objekter som vage genstande, hvis egenskaber kun har præcise
egenskaber under målingen; en anden ser den kvantemekaniske bølgefunktion
som repræsenterende forskellige tidslige forløb i mulige, men virkelige verdener.
Den sidste fortolkning kaldes også for mange-verdensfortolkningen, mens den
første passende kunne kaldes for den uskarpe fortolkning.
76 Michelson-Morley-forsøget og dets betydning for relativitetsteorien kan man læse om i Faye
(2008).
alternative fortolKninger
121