PDF-format - Aarhus Universitetsforlag

More documents

Recommendations

Info

en måling, er den mentale aktivitet, som iagttagelsen består i. Bevidstheden kan altså holdes ansvarlig for, at bølgefunktionen kollapser. Det beror på, siger von Neumann, at den “subjektive perception er en ny entitet i forhold til de fysiske omgivelser og ikke kan reduceres til sidstnævnte”, og at den subjektive perception er første trin i et indre mentalt liv, som i sit væsen ikke kan observeres. Således bliver dualiteten mellem det uobserverede og det observerede system, mellem fraværet og tilstedeværelsen af en bevidsthed, det, der viser os, at det er von Neumanns bevidsthed, der som det første og eneste bestemmer elektronens position. Dem uden for laboratoriet, Wigner og deres fælles venner, er blot uvidende om det bestemte resultat, som von Neumann har fundet. Og af samme grund giver det ikke mening for dem at beskrive laboratoriesystemet som en superposition mellem system, måleinstrumenter og iagttageren von Neumann. Alene fordi von Neumann har bevidsthed. Von Neumanns synspunkt virker mildest talt ikke overbevisende: Hvordan i alverden kan vi forstå alt det, der sker bag vor ryg, alt det der sker dybt inde i stjernerne, og alt det der sker i fjerne galakser, hvis det var os, vores iagttagelse, vores bevidsthed, der forårsagede bølgefunktionens kollaps? Overalt omkring os foregår der kvantemekaniske processer, hvor systemer vekselvirker og, om man vil, reducerer hinandens bølgepakker, uden at nogen som helst bemærker det. Elektronerne i atomet henfalder fra et energiniveau til et andet og udsender lys, grundstoffer omdannes konstant, og partikelstråler ramler ustandseligt ind i andre partikler og splitter dem ad. Forskellen mellem disse indbyrdes vekselvirkninger imellem partiklerne og en partikels vekselvirkning med et måleinstrument er ganske enkelt den, at instrumentet er skabt med henblik på at forstærke den in<strong>format</strong>ion, som vekselvirkningen lader tilbage, så den bliver synlig for os. Det er forsvindende få gange, at bevidstheden ville kunne yde et aktivt bidrag til at nedbringe antallet af de mulige måleresultater til bare ét enkelt. Set igennem mine briller er der heller ingen grund til at tro, at bevidstheden er så forskrækkelig forskellig fra den øvrige verden. Kompleks er den, meget mere kompleks end noget andet, vi kender, men stadig en del af samme natur, som vi forsøger at beskrive ved hjælp af kvantemekanikken. Allerede Descartes havde store problemer med at forklare, hvordan sjælen og legemet kunne indvirke på hinanden, da han antog, at de var af helt forskellig natur. Siden er det ikke gået meget bedre. Så von Neumanns forslag gjorde blot den fælles sag en bjørnetjeneste. 102 Kvantefilosofi
KøBenhavnerånden tilBage i flasKen Det er igennem kollapspostulatet, at bølgefunktionens deterministiske udvikling i standardfortolkningen forbindes med det individuelle system. Men en sådan udlægning står i skærende kontrast til Bohrs, der gik ud på, at kausalitet i fysikken kun kan forstås som energibevarelse og impulsbevarelse, og at komplementariteten består i adskillelsen af en rum-tidslig beskrivelse og en årsagsbeskrivelse, forstået som en utvetydig karakterisering af systemets impuls og energi. Forskellen mellem standardfortolkningen og komplementaritetssynspunktet beror i høj grad på forskellige tilgange til begrebet ‘tilstand’ i kvantemekanikken. Bohr mente, at et systems tilstand altid skal karakteriseres ved hjælp af de klassiske begreber. Derfor gav det heller ikke mening for ham at tilskrive en fri elektron mellem to iagttagelser nogen bestemt fysisk tilstand. Heisenberg havde en bredere opfattelse af, hvad en tilstand er, idet tilstanden angivet ved ψ-funktionen repræsenterer de mulige sandsynligheder svarende til systemets potentia. Bølgefunktionen repræsenterer således ikke hos Bohr, som hos Heisenberg, en enkelt partikels tilstand, men det samlede eksperimentelle system bestående af det observerede system og dele af det observerende apparatur. Ifølge Bohr gælder for målingen af energi og impuls: Hovedsagen er her at skelne mellem undersøgelsesobjekterne og de måleinstrumenter som tjener til ved klassiske begreber at definere betingelserne hvorunder fænomenerne optræder. I denne forbindelse kan det bemærkes, at det for de foregående betragtninger ikke er relevant, at eksperimenter der indebærer en nøjagtig kontrol med overførslen af bevægelsesmængden og energi fra atomare partikler til tunge legemer som skærme og lukkere vil være meget vanskelige at foretage, om de overhovedet kunne bringes til udførelse. Det er blot afgørende, at disse legemer – i modsætning til de egentlige måleinstrumenter – i så tilfælde sammen med partiklerne udgør det system, på hvilket den kvantemekaniske formalisme skal anvendes. Med hensyn til fastlæggelsen af betingelserne for enhver veldefineret anvendelse af formalismen er det endvidere væsentligt, at hele det eksperimentelle arrangement tages i betragtning. Indførelse af nye apparatdele, f.eks. et spejl, på partiklens vej kan medføre nye interferensvirkninger, der væsentligt indvirker på forudsigelserne. 65 65 Bohr (1957), s. 64-65. KøBenhavnerfortolKningerne 103
Page 1:
jan faye Kvantefilosofi ved erkende
Page 5 and 6:
aarhus universitetsforlag Jan faye
Page 7 and 8:
indhold FORORD 7 INDLEDNING 9 DEN K
Page 9 and 10:
forord I mange år har jeg interess
Page 11 and 12:
indledning Du, kære læser, har si
Page 13 and 14:
der var til stede før reaktionen.
Page 15 and 16:
dem. Denne erfaring ligger ikke ale
Page 17:
klassiske fysik, men det udelukker
Page 20 and 21:
Det karakteristiske ved den klassis
Page 22 and 23:
af, hvordan verden er, og hvordan d
Page 24 and 25:
klassiske fysik kan forudsige fysis
Page 26 and 27:
Samme år som Becquerel for første
Page 28 and 29:
netiske teori. Og med Rutherfords a
Page 30 and 31:
• Kvantebetingelsen: En elektron,
Page 32 and 33:
uden egentlig grund, i den forstand
Page 35 and 36:
KvantemeKaniKKen I sensommeren 1925
Page 37 and 38:
arbejde med at finde frem til atome
Page 39 and 40:
gældende paradigme, som hidtil har
Page 41 and 42:
Fig. 2. Superposition af materiebø
Page 43 and 44:
klassiske teorier som model, nu var
Page 45 and 46:
for, hvornår en fortolkning kan si
Page 47:
Indkommende foton Linse ∆ x Afbø
Page 50 and 51:
erkendelsesvilkår de samme, som de
Page 52 and 53:
eskæftiger sig med kvantemekanikke
Page 54 and 55: komplementære beskrivelser er desu
Page 56 and 57: område gives indbyrdes uforenelige
Page 58 and 59: former. Vi kan ikke anskue noget, u
Page 60 and 61: Leder man i Bohrs skrifter, finder
Page 63 and 64: Bohrs og einsteins uenighed Polaroi
Page 65 and 66: Fotonkilde S 1 a S 2 F S 2 P1 = Ψ1
Page 67 and 68: Fotonkilde Spejl SD 1 Rute 1 Rute 2
Page 69 and 70: i Atomfysikken” fra 1949. 27 Bohr
Page 71 and 72: Fig. 6. Einsteins kasse forestiller
Page 73 and 74: at forudsige præcise værdier for
Page 75 and 76: Der er noget ved den måde, som Boh
Page 77 and 78: aldrig gøre det ud for et afgøren
Page 79 and 80: flag ned langs siden, og RR 31 når
Page 81 and 82: partikel i x-aksens eller y-aksens
Page 83 and 84: Detektor Filter Filter I II A B •
Page 85 and 86: aspects forsøg og Komplementaritet
Page 87 and 88: Nu betyder imidlertid kvantepostula
Page 89: Kochen-specKers teorem Da John Bell
Page 92 and 93: Om denne karikatur nævner Popper,
Page 94 and 95: lev tvunget til at tale om bølgepa
Page 96 and 97: Hilbertrummet, en abstrakt form for
Page 98 and 99: som hurtigt affødte en masse misfo
Page 100 and 101: Før vi kaster os ud i at undersøg
Page 102 and 103: udvider man det oprindelige system
Page 106 and 107: Denne passage er efter min mening m
Page 108 and 109: påstande udtrykker reel viden om d
Page 110 and 111: Hvis man for det andet antager, at
Page 112 and 113: Kvantemekanik og relativitetsteori
Page 115 and 116: alternative fortolKninger Fortolkni
Page 117 and 118: sker under selve måleprocessen. No
Page 119 and 120: ummet. 75 Disse bølger kaldes ogs
Page 121 and 122: er kontekstafhængig, og den virkel
Page 123 and 124: Den kausale forklaring anses blandt
Page 125 and 126: mener Dummett, at hævdelse af biva
Page 127 and 128: “Må jeg invitere dig på en drin
Page 129 and 130: med andre systemer? Hvorfor kan det
Page 131 and 132: almindeligvis at være isolerede fr
Page 133 and 134: verden har truffet beslutning om. V
Page 135 and 136: og alle radikalt underbestemte af e
Page 137 and 138: Big Bang Sandsynlighed for liv Homo
Page 139 and 140: 47 minutter og død i 13 minutter,
Page 141 and 142: Dekohærensfortolkningen ligner alt
Page 143: kan gives en realistisk tolkning, f
Page 146 and 147: to uforenelige billeder. Det ene, a
Page 148 and 149: den første og største slags høre
Page 150 and 151: end reglerne, der fastlægger måde
Page 152 and 153: ikke så meget med den konkrete eks
Page 154 and 155:
egistrerer her på Jorden. Hvor bes
Page 156 and 157:
og medarbejdere bringer nye overras
Page 158 and 159:
af en detektor, der sletter informa
Page 160 and 161:
Og han tilføjer: I denne fortolkni
Page 162 and 163:
selv omfatter apparaturet. Men hvis
Page 165 and 166:
litteratur Albert, David Z. (1992),
Page 167 and 168:
Henderson, James R. (2010), ‘Clas
Page 169 and 170:
indeKs A Aharonov, Yakir 77 Albert,
Page 171:
P paradigme 18-19, 37 Paramenides 1
show all

PDF-format - Aarhus Universitetsforlag

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?