PDF-format - Aarhus Universitetsforlag

More documents

Recommendations

Info

eskæftiger sig med kvantemekanikkens filosofi. En løsning herpå var da også et vigtigt mål for Bohrs tolkning af kvantemekanikken, efter at han havde opgivet sin modstand mod fotoner og andre kvantebølger. I begyndelsen var Bohr selvsagt optaget af den bundne elektron, der kun kunne karakteriseres ved hjælp af komplementære beskrivelser, men i sine efterfølgende diskussioner med Einstein blev han konfronteret med en række tankeeksperimenter, hvor det nu drejede sig om at bestemme den frie elektrons kinematiske og dynamiske egenskaber. Det krævede en udvidelse af komplementaritetssynspunktet for også at inkludere dem. Allerede i Como-foredraget anviser Bohr måden, hvorpå det kan lade sig gøre. Man må ikke, siger han: lade ude af betragtning, at det i overensstemmelse med den her hævdede opfattelse såvel ved stråling i det tomme rum som ved frie materielle partikler drejer sig om abstraktioner, da ifølge kvantepostulatet deres egenskaber kun er tilgængelige for definition og iagttagelse ved deres vekselvirkning med andre systemer. 21 Det er altså kun gennem en vekselvirkning med andre systemer, herunder en vekselvirkning med måleapparaturer, at vi kan fastlægge systemets definitions- og iagttagelsesmuligheder. Bemærk i øvrigt, at når Bohr på dette sted taler om definitionsmuligheder, så tænker han ikke på en semantisk-operationalistisk definition af de anvendte ord ud fra en bestemt forsøgsopstilling, men på kausalbeskrivelser på grundlag af systemets impuls- og energibevarelse. Fra omkring 1935 knyttes de komplementære beskrivelser direkte til eksperimentelle opstillinger, der udelukker hinanden. Ifølge Bohr giver det ikke mening at tilskrive de atomare objekter kinematiske og dynamiske egenskaber uafhængigt af sådanne eksperimentelle opstillinger. For som han siger i 1938, efter først at have understreget de klassiske begrebers betydning for at beskrive enhver fysisk erfaring: Lige så vigtigt er det … at forstå, at netop dette forhold medfører at intet forsøgsresultat vedrørende fænomener, der efter deres natur falder uden for den klassiske fysiks rammer, kan fortolkes som en oplysning om selvstændige egenskaber hos objekterne, men efter sin art er uløseligt knyttet til en bestemt situation, i hvis beskrivelse også de med objekterne vekselvirkende måleinstrumenter indgår som væsentlige led. 22 21 Bohr (1958), s. 50. 22 Bohr (1957), s. 38. 50 Kvantefilosofi
Det medfører en begrænsning af muligheden for at opnå objektiv viden i klassisk forstand, fordi det kvantemekaniske system vekselvirker med forsøgsinstrumentet på en sådan måde, at vi ikke fuldt ud kan bestemme eller kontrollere vekselvirkningen. Bohr betonede som sagt, at når virkningskvantet får den afgørende indflydelse, som det får på umuligheden af en skarp skelnen mellem objektets opførelse og måleinstrumentets vekselvirkning, så skyldes det i høj grad, at vi til enhver tid er tvunget til at anvende klassiske begreber i vor forståelse af den fysiske verden. Dette begrunder han med, at hele vor fysiske erfaring og praksis er udtrykt i det klassiske sprog med dets præcisering af begreberne årsag, tid og rum. I denne henseende må vi … være klar over, at vi efter ethvert fysisk forsøgs formål – at vinde erfaringer under betingelser, der kan gentages og meddeles – er henvist til udelukkende at benytte dagligdags begreber, eventuelt forfinede med den klassiske fysiks terminologi, såvel ved redegørelsen for måleinstrumenternes indretning og brug ved forsøgsresultaternes brug. 23 Følgelig kan vi hverken undvære eller give afkald på de klassiske begreber. Det er, mente Bohr, kun ved anvendelsen af de klassiske begreber som energi og impuls og rum og tid, at vi kan opnå en objektiv og entydig beskrivelse af de fysiske fænomener. Samtidig påpegede Bohr, at stillet over for virkningskvantets optræden i den atomare verden møder vi her en begrænsning af de klassiske begrebers anvendelse, som vi ikke kender fra den klassiske, makroskopiske verden. Vi kan således ikke som tidligere blot under de samme eksperimentelle betingelser anvende klassiske begreber som position og impuls entydigt. Schrödingers bevægelsesligning for det kvantemekaniske system er ganske vist deterministisk, men giver kun sandsynligheder for at måle fysiske størrelser, efter at systemets initialbetingelser er fastlagt ved iagttagelse. Bohr viste ved en logisk analyse af forskellige tankeeksperimenter, at enhver forsøgsanordning, der er egnet til at kontrollere den præcise udveksling af energi og impuls mellem en elektron og en foton, udelukker muligheden for at opstille en forsøgsanordning, der tillader en præcis rum-tidslig beskrivelse af samme vekselvirkning. Der er derfor her tale om, at vi ifølge Bohr må betjene os af komplementære beskrivelser af de atomare objekter i den forstand, at erfaringer opnået under forskellige forsøgsbetingelser udelukker hinanden. Sådanne 23 Bohr (1957), s. 38. Komplementaritet 51
Page 1: jan faye Kvantefilosofi ved erkende
Page 5 and 6: aarhus universitetsforlag Jan faye
Page 7 and 8: indhold FORORD 7 INDLEDNING 9 DEN K
Page 9 and 10: forord I mange år har jeg interess
Page 11 and 12: indledning Du, kære læser, har si
Page 13 and 14: der var til stede før reaktionen.
Page 15 and 16: dem. Denne erfaring ligger ikke ale
Page 17: klassiske fysik, men det udelukker
Page 20 and 21: Det karakteristiske ved den klassis
Page 22 and 23: af, hvordan verden er, og hvordan d
Page 24 and 25: klassiske fysik kan forudsige fysis
Page 26 and 27: Samme år som Becquerel for første
Page 28 and 29: netiske teori. Og med Rutherfords a
Page 30 and 31: • Kvantebetingelsen: En elektron,
Page 32 and 33: uden egentlig grund, i den forstand
Page 35 and 36: KvantemeKaniKKen I sensommeren 1925
Page 37 and 38: arbejde med at finde frem til atome
Page 39 and 40: gældende paradigme, som hidtil har
Page 41 and 42: Fig. 2. Superposition af materiebø
Page 43 and 44: klassiske teorier som model, nu var
Page 45 and 46: for, hvornår en fortolkning kan si
Page 47: Indkommende foton Linse ∆ x Afbø
Page 50 and 51: erkendelsesvilkår de samme, som de
Page 54 and 55: komplementære beskrivelser er desu
Page 56 and 57: område gives indbyrdes uforenelige
Page 58 and 59: former. Vi kan ikke anskue noget, u
Page 60 and 61: Leder man i Bohrs skrifter, finder
Page 63 and 64: Bohrs og einsteins uenighed Polaroi
Page 65 and 66: Fotonkilde S 1 a S 2 F S 2 P1 = Ψ1
Page 67 and 68: Fotonkilde Spejl SD 1 Rute 1 Rute 2
Page 69 and 70: i Atomfysikken” fra 1949. 27 Bohr
Page 71 and 72: Fig. 6. Einsteins kasse forestiller
Page 73 and 74: at forudsige præcise værdier for
Page 75 and 76: Der er noget ved den måde, som Boh
Page 77 and 78: aldrig gøre det ud for et afgøren
Page 79 and 80: flag ned langs siden, og RR 31 når
Page 81 and 82: partikel i x-aksens eller y-aksens
Page 83 and 84: Detektor Filter Filter I II A B •
Page 85 and 86: aspects forsøg og Komplementaritet
Page 87 and 88: Nu betyder imidlertid kvantepostula
Page 89: Kochen-specKers teorem Da John Bell
Page 92 and 93: Om denne karikatur nævner Popper,
Page 94 and 95: lev tvunget til at tale om bølgepa
Page 96 and 97: Hilbertrummet, en abstrakt form for
Page 98 and 99: som hurtigt affødte en masse misfo
Page 100 and 101: Før vi kaster os ud i at undersøg
Page 102 and 103:
udvider man det oprindelige system
Page 104 and 105:
en måling, er den mentale aktivite
Page 106 and 107:
Denne passage er efter min mening m
Page 108 and 109:
påstande udtrykker reel viden om d
Page 110 and 111:
Hvis man for det andet antager, at
Page 112 and 113:
Kvantemekanik og relativitetsteori
Page 115 and 116:
alternative fortolKninger Fortolkni
Page 117 and 118:
sker under selve måleprocessen. No
Page 119 and 120:
ummet. 75 Disse bølger kaldes ogs
Page 121 and 122:
er kontekstafhængig, og den virkel
Page 123 and 124:
Den kausale forklaring anses blandt
Page 125 and 126:
mener Dummett, at hævdelse af biva
Page 127 and 128:
“Må jeg invitere dig på en drin
Page 129 and 130:
med andre systemer? Hvorfor kan det
Page 131 and 132:
almindeligvis at være isolerede fr
Page 133 and 134:
verden har truffet beslutning om. V
Page 135 and 136:
og alle radikalt underbestemte af e
Page 137 and 138:
Big Bang Sandsynlighed for liv Homo
Page 139 and 140:
47 minutter og død i 13 minutter,
Page 141 and 142:
Dekohærensfortolkningen ligner alt
Page 143:
kan gives en realistisk tolkning, f
Page 146 and 147:
to uforenelige billeder. Det ene, a
Page 148 and 149:
den første og største slags høre
Page 150 and 151:
end reglerne, der fastlægger måde
Page 152 and 153:
ikke så meget med den konkrete eks
Page 154 and 155:
egistrerer her på Jorden. Hvor bes
Page 156 and 157:
og medarbejdere bringer nye overras
Page 158 and 159:
af en detektor, der sletter informa
Page 160 and 161:
Og han tilføjer: I denne fortolkni
Page 162 and 163:
selv omfatter apparaturet. Men hvis
Page 165 and 166:
litteratur Albert, David Z. (1992),
Page 167 and 168:
Henderson, James R. (2010), ‘Clas
Page 169 and 170:
indeKs A Aharonov, Yakir 77 Albert,
Page 171:
P paradigme 18-19, 37 Paramenides 1
show all

PDF-format - Aarhus Universitetsforlag

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?