PDF-format - Aarhus Universitetsforlag

påstande udtrykker reel viden om den verden, de antages at referere til. Dette
kan vi kalde realistens svar på det epistemologiske spørgsmål. En erkendelsesteoretisk
realist hævder med andre ord, at der gives bestemte metoder, der vil
kunne lede en videnskabsmand frem til sande påstande, eller i det mindste
frem til antagelser, hvis sandhed har en meget høj grad af sandsynlighed. En
erkendelsesteoretisk realist hævder ikke, at der findes en universel metode, der
fører til sande eller sandhedslignende påstande om hvad som helst. Han hævder
blot, at vi undertiden kan have begrundede sande påstande om virkeligheden.
En nærmere diskussion af denne tredeling i verden, sprog og erkendelse
viser efter min opfattelse, at en person ikke behøver at være tilhænger af alle tre
realistiske komponenter på én gang. Man kan udmærket være realist angående
verden uden at støtte sig til, eller udvide sit synspunkt med, de realistiske svar
på de to andre spørgsmål. Om man så vil kalde den pågældende person for
realist, er i nogen grad en sag om smag og behag. En ting synes dog sikkert:
for at være realist må man i det mindste være loyal mod den ontologiske form.
Mener man ikke, at verden eksisterer som noget uden for mennesket, der er
uberoende af menneskets eksistens eller uberoende af dets synspunkter og
meninger, så står man i direkte modsætning til det mest grundliggende ved
den realistiske position. En sådan benægter kan ikke med nogen rimelighed
kaldes for realist. Så er man antirealist.
Hvordan finder man så ud af, hvad det er, en fysisk teori fortæller os om
verden? At stille det spørgsmål er det samme som at spørge: Hvad repræsenterer
den? For at kunne svare på det bør man skelne mellem teoriens matematiske
udformning og den fysiske tolkning, man giver formalismen ved at tillægge de
matematiske symboler en bestemt betydning. Matematiske formler kan kun
repræsentere bestemte træk ved verden, hvis de matematiske symboler har fået
tilskrevet en fysisk betydning. Det er en nødvendig forudsætning. Desuden
må man kunne udpege, hvilke dele af teorier der modsvares af empiriske observationer,
hvilke dele der fortæller os, hvad vi kan forvente at iagttage. Og
endelig – ud over den rent fysiske tolkning – må man søge at give teorien en
metafysisk tydning. Man må prøve at give mening til de sider af teorien, der
ikke direkte kan knyttes til observationerne, men som optræder som teoriens
teoretiske grundlag. Hvad repræsenterer disse dele? Hvad refererer de til? Hvad
står de for?
I kvantemekanikken knytter disse spørgsmål sig til betydningen af
ψ-funktionen eller tilstandsvektoren Ψ, der repræsenterer kvantetilstanden i
Hilbertrummet. En realist kan søge at udvikle en realistisk forståelse af teorien,
dvs. fremkomme med en fortolkning af de fundamentale love og teoretiske
principper, hvori bølgefunktionen eller tilstandsvektoren indgår, og som på
106 Kvantefilosofi