26.07.2013 Views

PDF-format - Aarhus Universitetsforlag

PDF-format - Aarhus Universitetsforlag

PDF-format - Aarhus Universitetsforlag

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

ikke så meget med den konkrete eksperimentelle virkelighed at gøre, og de

synes fjernt fra alt det, vi kan gøre os håb om at observere.

Pragmatikeren undgår at tale om teoriers sandhed. I stedet fokuseres på

teoriers funktion, hvad vi bruger dem til, og netop brugen fremhæves som

det, der fortæller os, hvordan teorier skal forstås. Videnskabelige teorier bruges

ifølge pragmatikeren altid i konkrete sammenhænge til at beskrive, forklare

eller forudsige bestemte empiriske fænomener, og de kan ikke forstås løsrevet

fra disse konkrete praksisser. Teorier bruges til at sætte virkeligheden på sprog,

de fastlægger, hvad der er den rette diskurs inden for hver enkelt videnskabsgren.

En adækvat teori giver os mulighed for at tale præcist og indsigtsfuldt

om de fænomener, der tegner en bestemt videnskab. Den kan derfor heller

ikke tillægges en mening, der rækker ud over de situationer, hvor den indgår

i rollen som beskrivelse eller forklaring. Det var det, som Bohr måske bedre

end så mange andre fysikere forstod, da han slog på, at den kvantemekaniske

formalisme skulle forstås symbolsk.

Atomerne eksisterer naturligvis. Det har teoriernes status ingen indflydelse

på. Vi kan bruge atomerne til at skabe ting med, vi kan sætte dem sammen og

skabe nye molekyler, og ud af dem kunstige og syntetiske stoffer. Vi kan splitte

atomerne ad og skabe energi og varme. Ja, over Hiroshima og Nagasaki brugte

amerikanerne de samme processer til effektivt at slå over hundrede tusinde

mennesker ihjel. Atomer kan bruges, altså er de.

Så selvom pragmatisten mener, at videnskabelige teorier hverken er sande

eller falske, betyder opgøret med de realistiske fortolkninger af kvantemekanikken

ikke en afsværgelse af den virkelighed, vi ikke kan se med det blotte

øje. Vi kan som sagt bruge atomerne til at skabe en forbedret virkelighed og

til destruktivt at ødelægge den igen, og vort kendskab til dem hjælper os til

at forklare ting, som vi ikke kunne gøre før. Det ville være umuligt at finde

hoved eller hale i mangfoldige eksperimenter, såfremt forsøgsresultaterne ikke

var forårsaget af atomernes virke. Ja, vi kan kun bruge atomerne, fordi vi har

kendskab til deres virke. På den baggrund er der ingen grund til at tvivle på

deres eksistens.

Virkeligheden er altså det, der virker, og det, der kan bruges til at få noget

andet til at virke.

Det er denne virkelighed, som de videnskabelige modeller repræsenterer

mere eller mindre adækvat. Det er denne form for repræsentation, der hjælper

fysikerne med at forklare dette eller hint fænomen, eller med at forudsige dette

eller hint resultat. I kvantemekanikken omhandler modellerne atomerne og

deres elementer. Realisten er overbevist om, at eftersom der kun findes en og

samme virkelighed, kan kun én model korrekt repræsentere verden, som den

150 Kvantefilosofi

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!