PDF-format - Aarhus Universitetsforlag

ikke så meget med den konkrete eksperimentelle virkelighed at gøre, og de
synes fjernt fra alt det, vi kan gøre os håb om at observere.
Pragmatikeren undgår at tale om teoriers sandhed. I stedet fokuseres på
teoriers funktion, hvad vi bruger dem til, og netop brugen fremhæves som
det, der fortæller os, hvordan teorier skal forstås. Videnskabelige teorier bruges
ifølge pragmatikeren altid i konkrete sammenhænge til at beskrive, forklare
eller forudsige bestemte empiriske fænomener, og de kan ikke forstås løsrevet
fra disse konkrete praksisser. Teorier bruges til at sætte virkeligheden på sprog,
de fastlægger, hvad der er den rette diskurs inden for hver enkelt videnskabsgren.
En adækvat teori giver os mulighed for at tale præcist og indsigtsfuldt
om de fænomener, der tegner en bestemt videnskab. Den kan derfor heller
ikke tillægges en mening, der rækker ud over de situationer, hvor den indgår
i rollen som beskrivelse eller forklaring. Det var det, som Bohr måske bedre
end så mange andre fysikere forstod, da han slog på, at den kvantemekaniske
formalisme skulle forstås symbolsk.
Atomerne eksisterer naturligvis. Det har teoriernes status ingen indflydelse
på. Vi kan bruge atomerne til at skabe ting med, vi kan sætte dem sammen og
skabe nye molekyler, og ud af dem kunstige og syntetiske stoffer. Vi kan splitte
atomerne ad og skabe energi og varme. Ja, over Hiroshima og Nagasaki brugte
amerikanerne de samme processer til effektivt at slå over hundrede tusinde
mennesker ihjel. Atomer kan bruges, altså er de.
Så selvom pragmatisten mener, at videnskabelige teorier hverken er sande
eller falske, betyder opgøret med de realistiske fortolkninger af kvantemekanikken
ikke en afsværgelse af den virkelighed, vi ikke kan se med det blotte
øje. Vi kan som sagt bruge atomerne til at skabe en forbedret virkelighed og
til destruktivt at ødelægge den igen, og vort kendskab til dem hjælper os til
at forklare ting, som vi ikke kunne gøre før. Det ville være umuligt at finde
hoved eller hale i mangfoldige eksperimenter, såfremt forsøgsresultaterne ikke
var forårsaget af atomernes virke. Ja, vi kan kun bruge atomerne, fordi vi har
kendskab til deres virke. På den baggrund er der ingen grund til at tvivle på
deres eksistens.
Virkeligheden er altså det, der virker, og det, der kan bruges til at få noget
andet til at virke.
Det er denne virkelighed, som de videnskabelige modeller repræsenterer
mere eller mindre adækvat. Det er denne form for repræsentation, der hjælper
fysikerne med at forklare dette eller hint fænomen, eller med at forudsige dette
eller hint resultat. I kvantemekanikken omhandler modellerne atomerne og
deres elementer. Realisten er overbevist om, at eftersom der kun findes en og
samme virkelighed, kan kun én model korrekt repræsentere verden, som den
150 Kvantefilosofi