PDF-format - Aarhus Universitetsforlag
PDF-format - Aarhus Universitetsforlag
PDF-format - Aarhus Universitetsforlag
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
for sandsynlighederne vedrørende forekomsten af individuelle hændelser, der kan iagttages<br />
under veldefinerede eksperimentelle betingelser. 68<br />
Bohr mener altså, at tilstandsvektoren Ψ eller ψ-funktionen er en symbolsk<br />
størrelse i den betydning, at den ikke giver os en billedlig repræsentation<br />
af den fysiske virkelighed. Mange steder omtaler Bohr kvantemekanikkens<br />
matematiske formalisme som den matematisk symbolisme, og han taler om<br />
symbolske operatorer. Bohr følte ingen trang til at lade ψ-funktionen repræsentere<br />
en ny kvantevirkelighed; i stedet insisterede han på, at den matematiske<br />
formalisme skulle forstås i en ren abstrakt betydning. I ovenstående citat siges<br />
det også, at den matematiske formalisme skal forstås som et redskab til at<br />
udlede forudsigelser. Det passer godt med, at Bohr et andet sted nævner, “at<br />
der ved naturbeskrivelsen ikke er tale om at afdække fænomenernes egentlige<br />
væsen, men kun om i størst muligt omfang at efterspore sammenhæng i vore<br />
erfaringers mangfoldighed”. 69<br />
Det omtalte citat indeholder også en hentydning til, at kvantemekanikkens<br />
symbolske natur hænger sammen med brugen af det imaginære tal √−1, som<br />
jo går igen i både Heisenbergs matricer og Schrödingers bølgeligning. Hvad<br />
han mente med det, belyses i en anden passage fra 1949-artiklen, hvori han<br />
skildrede sine diskussioner med Einstein. Faktisk pegede han på en analogi<br />
her til relativitetsteorien:<br />
I Warszawa-foredraget omtalte jeg benyttelsen af ikke direkte anskuelige symbolismer i relativitetsteorien<br />
og kvanteteorien på følgende måde: Selve formalismerne, der i begge teorier<br />
inden for deres anvendelsesområde er egnede til at sammenfatte alle tænkelige erfaringer,<br />
udviser dybtgående ligheder. Den forbavsende simpelhed af disse generalisationer af de klassisk<br />
fysiske teorier, som opnås ved brugen af flerdimensional geometri og ikke-kommutativ<br />
algebra, beror i begge tilfælde på indførelsen af det konventionelle symbol √−1. Den abstrakte<br />
karakter af de omhandlende formalismer er jo ved nærmere betragtning lige så typisk for<br />
relativitetsteorien som for kvantemekanikken, og det er i denne henseende udelukkende<br />
et spørgsmål om tradition, hvis den førstnævnte teori betragtes som en afrunding af den<br />
klassiske fysik snarere end et indledende fundamentalt skridt i den dybtgående revision af<br />
vore begrebsmæssige hjælpemidler til sammenfatning af iagttagelser, som fysikkens nyere<br />
udvikling har påtvunget os. 70<br />
68 Bohr (1948/1998), s. 144.<br />
69 Bohr (1958), s. 21.<br />
70 Bohr (1957), s. 80 (min oversættelse).<br />
KøBenhavnerfortolKningerne<br />
109