26.07.2013 Views

PDF-format - Aarhus Universitetsforlag

PDF-format - Aarhus Universitetsforlag

PDF-format - Aarhus Universitetsforlag

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

for sandsynlighederne vedrørende forekomsten af individuelle hændelser, der kan iagttages<br />

under veldefinerede eksperimentelle betingelser. 68<br />

Bohr mener altså, at tilstandsvektoren Ψ eller ψ-funktionen er en symbolsk<br />

størrelse i den betydning, at den ikke giver os en billedlig repræsentation<br />

af den fysiske virkelighed. Mange steder omtaler Bohr kvantemekanikkens<br />

matematiske formalisme som den matematisk symbolisme, og han taler om<br />

symbolske operatorer. Bohr følte ingen trang til at lade ψ-funktionen repræsentere<br />

en ny kvantevirkelighed; i stedet insisterede han på, at den matematiske<br />

formalisme skulle forstås i en ren abstrakt betydning. I ovenstående citat siges<br />

det også, at den matematiske formalisme skal forstås som et redskab til at<br />

udlede forudsigelser. Det passer godt med, at Bohr et andet sted nævner, “at<br />

der ved naturbeskrivelsen ikke er tale om at afdække fænomenernes egentlige<br />

væsen, men kun om i størst muligt omfang at efterspore sammenhæng i vore<br />

erfaringers mangfoldighed”. 69<br />

Det omtalte citat indeholder også en hentydning til, at kvantemekanikkens<br />

symbolske natur hænger sammen med brugen af det imaginære tal √−1, som<br />

jo går igen i både Heisenbergs matricer og Schrödingers bølgeligning. Hvad<br />

han mente med det, belyses i en anden passage fra 1949-artiklen, hvori han<br />

skildrede sine diskussioner med Einstein. Faktisk pegede han på en analogi<br />

her til relativitetsteorien:<br />

I Warszawa-foredraget omtalte jeg benyttelsen af ikke direkte anskuelige symbolismer i relativitetsteorien<br />

og kvanteteorien på følgende måde: Selve formalismerne, der i begge teorier<br />

inden for deres anvendelsesområde er egnede til at sammenfatte alle tænkelige erfaringer,<br />

udviser dybtgående ligheder. Den forbavsende simpelhed af disse generalisationer af de klassisk<br />

fysiske teorier, som opnås ved brugen af flerdimensional geometri og ikke-kommutativ<br />

algebra, beror i begge tilfælde på indførelsen af det konventionelle symbol √−1. Den abstrakte<br />

karakter af de omhandlende formalismer er jo ved nærmere betragtning lige så typisk for<br />

relativitetsteorien som for kvantemekanikken, og det er i denne henseende udelukkende<br />

et spørgsmål om tradition, hvis den førstnævnte teori betragtes som en afrunding af den<br />

klassiske fysik snarere end et indledende fundamentalt skridt i den dybtgående revision af<br />

vore begrebsmæssige hjælpemidler til sammenfatning af iagttagelser, som fysikkens nyere<br />

udvikling har påtvunget os. 70<br />

68 Bohr (1948/1998), s. 144.<br />

69 Bohr (1958), s. 21.<br />

70 Bohr (1957), s. 80 (min oversættelse).<br />

KøBenhavnerfortolKningerne<br />

109

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!