PDF-format - Aarhus Universitetsforlag

More documents

Recommendations

Info

Hvis man for det andet antager, at partiklen befinder sig i en superpositioneret tilstand, som beskrives af Schrödingers ligning mellem to eksperimentelle observationer, får man ifølge realisten problemer med målingen. Realisterne mener jo, at fysiske teorier repræsenterer verden, som den er, og de mener derfor, at fysiske teorier, herunder kvantemekanikken, skal tolkes, så vi kan forstå alle sider af teoriens forhold til verden. For realisten er det et problem, at Heisenbergs standardopfattelse overhovedet ikke indeholder en forklaring på, hvordan måleapparaturet kollapser den superpositionerede tilstand til en egentilstand. Måleproblemet er i realistens øjne et virkeligt problem, fordi bølgefunktionens kollaps er en fysisk proces, som standardfortolkningen ikke forholder sig til. Hvis kvantemekanikken er en fuldstændig beskrivelse, må den naturligvis også på en eller anden måde kunne beskrive et sådant kollaps. Her er det ikke tilstrækkeligt blot at henvise til, at der er tale om en indeterministisk om end dynamisk proces. For selv en proces af den slags bør kunne beskrives med fysiske begreber. Der findes, påpeger den utilfredse realist, en fysisk, dynamisk proces, nemlig det fysiske kollaps, som standardopfattelsen ikke kan give en tilfredsstillende redegørelse for. Bohr derimod havde en anden opfattelse. Han rammes ikke af denne kritik. Vi husker nok, at Bohr formulerede hypotesen om partiklens og instrumentets uadskillelighed. I overensstemmelse med denne antagelse er det ikke muligt at anvende den kvantemekaniske formalisme på et isoleret system. Bølgefunktionen eller tilstandsvektoren repræsenterer det sammenfiltrede system, men helt afgørende er, at der ikke er tale om en normal repræsentation. Den er symbolsk. Hvad kan Bohr mene med det? Sædvanligvis forstås et symbolsk sprog i modsætning til et bogstaveligt sprog. For Bohr var det bogstavelige sprog knyttet til talen om det, der kan anskues i rum og tid. Kvantesystemet kan ikke anskues billedligt, fordi dets bane ikke kan forfølges i rum og tid, som netop det klassiske system kan, og vi kan derfor ikke anvende den klassiske fysiks bogstavelige sprog på kvantesystemet. Et sted, hvor det siges tydeligt, er eksempelvis i følgende passage fra 1948: Hele formalismen skal betragtes som et redskab til at udlede forudsigelser, der har en helt bestemt eller statistisk karakter, og som angår in<strong>format</strong>ioner, der er opnåelige under eksperimentelle betingelser, som kan beskrives i klassiske begreber og specificeres ved hjælp af parametre, der indgår i algebraiske ligninger eller differentialligninger, hvortil henholdsvis matricer eller bølgefunktioner er løsninger. Disse symboler, som det allerede antydes ved brugen af imaginære tal, er ikke selv modtagelige for billedlig fortolkning; og selv afledte virkelige funktioner som tætheder og strømme (currents) kan kun betragtes som udtryk 108 Kvantefilosofi
for sandsynlighederne vedrørende forekomsten af individuelle hændelser, der kan iagttages under veldefinerede eksperimentelle betingelser. 68 Bohr mener altså, at tilstandsvektoren Ψ eller ψ-funktionen er en symbolsk størrelse i den betydning, at den ikke giver os en billedlig repræsentation af den fysiske virkelighed. Mange steder omtaler Bohr kvantemekanikkens matematiske formalisme som den matematisk symbolisme, og han taler om symbolske operatorer. Bohr følte ingen trang til at lade ψ-funktionen repræsentere en ny kvantevirkelighed; i stedet insisterede han på, at den matematiske formalisme skulle forstås i en ren abstrakt betydning. I ovenstående citat siges det også, at den matematiske formalisme skal forstås som et redskab til at udlede forudsigelser. Det passer godt med, at Bohr et andet sted nævner, “at der ved naturbeskrivelsen ikke er tale om at afdække fænomenernes egentlige væsen, men kun om i størst muligt omfang at efterspore sammenhæng i vore erfaringers mangfoldighed”. 69 Det omtalte citat indeholder også en hentydning til, at kvantemekanikkens symbolske natur hænger sammen med brugen af det imaginære tal √−1, som jo går igen i både Heisenbergs matricer og Schrödingers bølgeligning. Hvad han mente med det, belyses i en anden passage fra 1949-artiklen, hvori han skildrede sine diskussioner med Einstein. Faktisk pegede han på en analogi her til relativitetsteorien: I Warszawa-foredraget omtalte jeg benyttelsen af ikke direkte anskuelige symbolismer i relativitetsteorien og kvanteteorien på følgende måde: Selve formalismerne, der i begge teorier inden for deres anvendelsesområde er egnede til at sammenfatte alle tænkelige erfaringer, udviser dybtgående ligheder. Den forbavsende simpelhed af disse generalisationer af de klassisk fysiske teorier, som opnås ved brugen af flerdimensional geometri og ikke-kommutativ algebra, beror i begge tilfælde på indførelsen af det konventionelle symbol √−1. Den abstrakte karakter af de omhandlende formalismer er jo ved nærmere betragtning lige så typisk for relativitetsteorien som for kvantemekanikken, og det er i denne henseende udelukkende et spørgsmål om tradition, hvis den førstnævnte teori betragtes som en afrunding af den klassiske fysik snarere end et indledende fundamentalt skridt i den dybtgående revision af vore begrebsmæssige hjælpemidler til sammenfatning af iagttagelser, som fysikkens nyere udvikling har påtvunget os. 70 68 Bohr (1948/1998), s. 144. 69 Bohr (1958), s. 21. 70 Bohr (1957), s. 80 (min oversættelse). KøBenhavnerfortolKningerne 109
Page 1:
jan faye Kvantefilosofi ved erkende
Page 5 and 6:
aarhus universitetsforlag Jan faye
Page 7 and 8:
indhold FORORD 7 INDLEDNING 9 DEN K
Page 9 and 10:
forord I mange år har jeg interess
Page 11 and 12:
indledning Du, kære læser, har si
Page 13 and 14:
der var til stede før reaktionen.
Page 15 and 16:
dem. Denne erfaring ligger ikke ale
Page 17:
klassiske fysik, men det udelukker
Page 20 and 21:
Det karakteristiske ved den klassis
Page 22 and 23:
af, hvordan verden er, og hvordan d
Page 24 and 25:
klassiske fysik kan forudsige fysis
Page 26 and 27:
Samme år som Becquerel for første
Page 28 and 29:
netiske teori. Og med Rutherfords a
Page 30 and 31:
• Kvantebetingelsen: En elektron,
Page 32 and 33:
uden egentlig grund, i den forstand
Page 35 and 36:
KvantemeKaniKKen I sensommeren 1925
Page 37 and 38:
arbejde med at finde frem til atome
Page 39 and 40:
gældende paradigme, som hidtil har
Page 41 and 42:
Fig. 2. Superposition af materiebø
Page 43 and 44:
klassiske teorier som model, nu var
Page 45 and 46:
for, hvornår en fortolkning kan si
Page 47:
Indkommende foton Linse ∆ x Afbø
Page 50 and 51:
erkendelsesvilkår de samme, som de
Page 52 and 53:
eskæftiger sig med kvantemekanikke
Page 54 and 55:
komplementære beskrivelser er desu
Page 56 and 57:
område gives indbyrdes uforenelige
Page 58 and 59:
former. Vi kan ikke anskue noget, u
Page 60 and 61: Leder man i Bohrs skrifter, finder
Page 63 and 64: Bohrs og einsteins uenighed Polaroi
Page 65 and 66: Fotonkilde S 1 a S 2 F S 2 P1 = Ψ1
Page 67 and 68: Fotonkilde Spejl SD 1 Rute 1 Rute 2
Page 69 and 70: i Atomfysikken” fra 1949. 27 Bohr
Page 71 and 72: Fig. 6. Einsteins kasse forestiller
Page 73 and 74: at forudsige præcise værdier for
Page 75 and 76: Der er noget ved den måde, som Boh
Page 77 and 78: aldrig gøre det ud for et afgøren
Page 79 and 80: flag ned langs siden, og RR 31 når
Page 81 and 82: partikel i x-aksens eller y-aksens
Page 83 and 84: Detektor Filter Filter I II A B •
Page 85 and 86: aspects forsøg og Komplementaritet
Page 87 and 88: Nu betyder imidlertid kvantepostula
Page 89: Kochen-specKers teorem Da John Bell
Page 92 and 93: Om denne karikatur nævner Popper,
Page 94 and 95: lev tvunget til at tale om bølgepa
Page 96 and 97: Hilbertrummet, en abstrakt form for
Page 98 and 99: som hurtigt affødte en masse misfo
Page 100 and 101: Før vi kaster os ud i at undersøg
Page 102 and 103: udvider man det oprindelige system
Page 104 and 105: en måling, er den mentale aktivite
Page 106 and 107: Denne passage er efter min mening m
Page 108 and 109: påstande udtrykker reel viden om d
Page 112 and 113: Kvantemekanik og relativitetsteori
Page 115 and 116: alternative fortolKninger Fortolkni
Page 117 and 118: sker under selve måleprocessen. No
Page 119 and 120: ummet. 75 Disse bølger kaldes ogs
Page 121 and 122: er kontekstafhængig, og den virkel
Page 123 and 124: Den kausale forklaring anses blandt
Page 125 and 126: mener Dummett, at hævdelse af biva
Page 127 and 128: “Må jeg invitere dig på en drin
Page 129 and 130: med andre systemer? Hvorfor kan det
Page 131 and 132: almindeligvis at være isolerede fr
Page 133 and 134: verden har truffet beslutning om. V
Page 135 and 136: og alle radikalt underbestemte af e
Page 137 and 138: Big Bang Sandsynlighed for liv Homo
Page 139 and 140: 47 minutter og død i 13 minutter,
Page 141 and 142: Dekohærensfortolkningen ligner alt
Page 143: kan gives en realistisk tolkning, f
Page 146 and 147: to uforenelige billeder. Det ene, a
Page 148 and 149: den første og største slags høre
Page 150 and 151: end reglerne, der fastlægger måde
Page 152 and 153: ikke så meget med den konkrete eks
Page 154 and 155: egistrerer her på Jorden. Hvor bes
Page 156 and 157: og medarbejdere bringer nye overras
Page 158 and 159: af en detektor, der sletter informa
Page 160 and 161:
Og han tilføjer: I denne fortolkni
Page 162 and 163:
selv omfatter apparaturet. Men hvis
Page 165 and 166:
litteratur Albert, David Z. (1992),
Page 167 and 168:
Henderson, James R. (2010), ‘Clas
Page 169 and 170:
indeKs A Aharonov, Yakir 77 Albert,
Page 171:
P paradigme 18-19, 37 Paramenides 1
show all

PDF-format - Aarhus Universitetsforlag

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?