PDF-format - Aarhus Universitetsforlag

Denne passage er efter min mening meget central i hele Bohrs forfatterskab.
Det første, han fortæller os, er, at fænomen og måleinstrument kan skelnes fra
hinanden, samtidig med at det aktuelle måleinstrument fastlægger de logiske
betingelser for anvendelsen af de klassiske begreber som impuls og energi. Her
har vi at gøre med Bohrs påstand om, at det kun giver mening at tilskrive
sådanne egenskaber som energi og impuls i forbindelse med bestemte eksperimentelle
opstillinger, fordi (hvad han ikke siger her, men andre steder) vi ikke
kan skelne en partikels adfærd fra dens ukontrollerbare vekselvirkning med
måleinstrumentet. For det andet betoner han, at dette forhold ikke har noget
at gøre med at kunne kontrollere impulsen eller energien præcist nok, hvis
vi ellers har besluttet os for at måle en af disse størrelser. For det tredje siger
han, at det system, som bølgefunktionen repræsenterer, ikke blot er partiklen,
men partiklen samt dele af forsøgsopstillingen, som ikke bruges til at måle
med. 66 Bohr skelner altså mellem de dele af forsøgsopstillingen, som sammen
med partiklen beskrives af Schrödingerligningen, og de dele, der udgør
det egentlige måleinstrument. Med andre ord repræsenterer bølgefunktionen
ikke partiklens tilstand som sådan, men altid det sammenfiltrede system, der
består af partikel og de førstnævnte dele af måleinstrumentet. Endelig har vi
de dele af forsøgsopstillingen, der virker som måleinstrument ved at lave en
irreversibel forstærkning af den målte egenskab, og som derfor ikke beskrives
af Schrödingerligningen.
Budskabet indeholder to afgørende sider af Bohrs tolkning: 1) Bølgefunktion
repræsenterer kvantemekanisk ikke en fri partikels tilstand, men altid den
observerede partikels sammenfiltrede tilstand med det observerende system.
2) Målingen reducerer ikke en objektiv kvantetilstand til en klassisk tilstand.
Når vi ikke kan skelne en partikels adfærd fra dens vekselvirkning, så giver det
heller ikke mening at tilskrive den en individuel objektiv tilstand. Vi hører da
heller aldrig Bohr tale om, at målingen kollapser eller reducerer bølgepakken.
realismen
Fysikere og filosoffer er realister som folk flest. Til deres dødsdag vil de fastholde,
at den verden, de kender, vedbliver med at være der, også efter at de
selv ikke længere er til, ligesom den var der, før de selv kom til verden. Men ud
over at bekende sig til en sådan commonsense-realisme mener mange fysikere
og filosoffer, at de bedste videnskabelige teorier fortæller os noget om den
66 Se også Howard (1994).
104 Kvantefilosofi