PDF-format - Aarhus Universitetsforlag

More documents

Recommendations

Info

komplementære beskrivelser er desuden tilsammen udtømmende for, hvad der dynamisk eller kinematisk kan siges om det atomare system. Med andre ord giver disse komplementære erfaringer ikke noget grundlag for at tillægge objekterne dynamiske og kinematiske egenskaber uafhængigt af bestemte forsøgsopstillinger. Komplementaritet kendes allerede fra hverdagslivet. Her taler man om komplementærfarver, dvs. to farver der i et passende blandingsforhold giver hvid eller akromatisk grå. Rød er komplementær til cyan (grøn og blå), grøn til magenta (rød og blå), samt blå komplementær til gul (rød og grøn). Forskellige komplementærfarver udelukker hinanden, men tilsammen er de tilstrækkelige til at danne farven hvid. Betragter man i længere tid en gul citron, bliver synscellerne efterhånden mættede, og retter man derefter blikket mod et hvidt felt, ses et efterbillede i komplementærfarven blå. Oprindelsen til malernes blå citron. Bohr mente, at et komplementært beskrivelsesforhold som det, der gælder for konjugerede variable, ligeledes gør sig gældende med hensyn til bølgepartikel-aspektet, idet et kvantemekanisk system under visse forsøgsopstillinger udviser bølgeegenskaber og under andre fremviser partikelegenskaber. Elektronens bølge- eller partikelkarakter er bestemt af den eksperimentelle situation. Så Bohr konkluderede, at det vil være forkert at beskrive en elektron helt abstraheret fra den eksperimentelle situation som en bølge eller en partikel. Tilskrivningen af sådanne egenskaber kan ske i forbindelse med en bestemt forsøgsopstilling, men det er meningsløst at tale om elektronen som partikel eller bølge uden for den specielle kontekst, som den eksperimentelle situation udgør. Det er disse nye omstændigheder i forbindelse med iagttagelsen af atomare objekter, som får Bohr til at ville anvende ordet ‘fænomen’ til ikke alene at henvise til objektet, men også til den eksperimentelle opstilling og dermed til hele den observationelle situation. For selvom ubestemtheden ved fastlæggelsen af de kinematiske og dynamiske størrelser, som kommer til udtryk i Heisenbergs ubestemthedsrelation, skyldes virkningskvantets størrelse ved interaktionen mellem instrumentet og det kvantemekaniske system, må man stadigvæk betænke, at brugen af disse klassiske tilstandsbegreber som sted og impuls kun kan ske i forbindelse med beskrivelsen af en given forsøgsopstilling. På grund af virkningskvantet giver det nemlig ikke mening at tale om sådanne størrelser som selvstændigt eksisterende og til syvende og sidst ingen mening at tale om en mekanisk forstyrrelse af det kvantemekaniske system forårsaget af forsøgsinstrumentet. Det, Bohr ønsker at advare imod, er netop sådanne opfattelser, som går ud på, at de eksperimentelle resultater fremkommer ved en 52 Kvantefilosofi
forstyrrelse af de atomare fænomeners virkelige egenskaber. Overlades objekterne til sig selv, giver det ikke mening at tale om, at atomerne, eller det der er mindre, har nogen bestemt position eller nogen bestemt impuls. Bohr mener, at noget sådant vil være at anvende ord som ‘fænomen’, ‘iagttagelse’, ‘egenskab’ og ‘måling’ på en måde, som er uforenelig med den normale sproglige praksis, som afspejler de grundliggende erkendelsesvilkår. Når atomernes kinematiske og dynamiske egenskaber kun kan tilskrives dem i forbindelse med en specifikation af hele det eksperimentelle arrangement, så har vi ikke længere mulighed for at betragte disse egenskaber som absolutte størrelser iboende objektet. Hvad der mere præcist ligger i en sådan relationel opfattelse af klassiske egenskaber, fremgår af Bohrs gentagne fremhævelse af, at netop på dette punkt ligner kvantemekanikken og relativitetsteorien hinanden. Ifølge begge teorier må vi give afkald på at tillægge fysiske objekter en række iboende egenskaber, som ud fra den klassiske fysiks betragtning tilhører objekterne selv. Relativitetsteoriens betoning af disse egenskabers afhængighed af et referencesystem er ifølge Bohr den samme form for afhængighed af iagttagelsesbetingelserne, som vi finder i kvantemekanikken. Omstændighederne ved forsøg i kvantemekanikken har samme funktion som referencesystemet har i relativitetsteorien, idet ingen af de iagttagede størrelser kan tillægges nogen absolut værdi. Ifølge begge teorier er værdien af kinematiske og dynamiske størrelser kun noget, der kan fastlægges i relation til en bestemt iagttagelsessituation. Det er også værd at lægge mærke til, at ligesom der i relativitetsteorien er tale om, at specifikationen af et referencesystem udgør selve betingelserne for enhver entydig tilskrivning af en række dynamiske og kinematiske egenskaber til et fysisk system, så gør noget tilsvarende sig gældende i kvantemekanikken. Også her er der tale om, at specifikationen af et bestemt eksperimentelt arrangement angiver selve mulighederne for utvetydigt at kunne tilskrive det kvantemekaniske system ganske bestemte dynamiske og kinematiske egen skaber. Når ordet ‘fænomen’ i kvantemekanikken refererer til hele den eksperimentelle situation, giver det selvfølgelig ingen mening at tale om, at de mikroskopiske fænomener har nogle af de klassiske dynamiske egenskaber uafhængigt af en bestemt forsøgsopstilling. Fastlæggelsen af de atomare objekters tilstande kan blot ske under henvisning til aktuelle eksperimentelle situationer, og beskrivelsen af disse situationer kan kun ske ved hjælp af det sædvanlige sprog med en passende anvendelse af den klassiske fysiks terminologi. I den klassiske mekanik er kravet til den objektive beskrivelse, at tilskrivning af en bestemt tilstand altid ligger inden for rækkevidden af det, vi i princippet har mulighed for at erfare. For Bohr handler kvantemekanikken ligeledes om, hvad vi i princippet har mulighed for at erfare. Forskellen er blot, at der på kvantemekanikkens Komplementaritet 53
Page 1:
jan faye Kvantefilosofi ved erkende
Page 5 and 6: aarhus universitetsforlag Jan faye
Page 7 and 8: indhold FORORD 7 INDLEDNING 9 DEN K
Page 9 and 10: forord I mange år har jeg interess
Page 11 and 12: indledning Du, kære læser, har si
Page 13 and 14: der var til stede før reaktionen.
Page 15 and 16: dem. Denne erfaring ligger ikke ale
Page 17: klassiske fysik, men det udelukker
Page 20 and 21: Det karakteristiske ved den klassis
Page 22 and 23: af, hvordan verden er, og hvordan d
Page 24 and 25: klassiske fysik kan forudsige fysis
Page 26 and 27: Samme år som Becquerel for første
Page 28 and 29: netiske teori. Og med Rutherfords a
Page 30 and 31: • Kvantebetingelsen: En elektron,
Page 32 and 33: uden egentlig grund, i den forstand
Page 35 and 36: KvantemeKaniKKen I sensommeren 1925
Page 37 and 38: arbejde med at finde frem til atome
Page 39 and 40: gældende paradigme, som hidtil har
Page 41 and 42: Fig. 2. Superposition af materiebø
Page 43 and 44: klassiske teorier som model, nu var
Page 45 and 46: for, hvornår en fortolkning kan si
Page 47: Indkommende foton Linse ∆ x Afbø
Page 50 and 51: erkendelsesvilkår de samme, som de
Page 52 and 53: eskæftiger sig med kvantemekanikke
Page 56 and 57: område gives indbyrdes uforenelige
Page 58 and 59: former. Vi kan ikke anskue noget, u
Page 60 and 61: Leder man i Bohrs skrifter, finder
Page 63 and 64: Bohrs og einsteins uenighed Polaroi
Page 65 and 66: Fotonkilde S 1 a S 2 F S 2 P1 = Ψ1
Page 67 and 68: Fotonkilde Spejl SD 1 Rute 1 Rute 2
Page 69 and 70: i Atomfysikken” fra 1949. 27 Bohr
Page 71 and 72: Fig. 6. Einsteins kasse forestiller
Page 73 and 74: at forudsige præcise værdier for
Page 75 and 76: Der er noget ved den måde, som Boh
Page 77 and 78: aldrig gøre det ud for et afgøren
Page 79 and 80: flag ned langs siden, og RR 31 når
Page 81 and 82: partikel i x-aksens eller y-aksens
Page 83 and 84: Detektor Filter Filter I II A B •
Page 85 and 86: aspects forsøg og Komplementaritet
Page 87 and 88: Nu betyder imidlertid kvantepostula
Page 89: Kochen-specKers teorem Da John Bell
Page 92 and 93: Om denne karikatur nævner Popper,
Page 94 and 95: lev tvunget til at tale om bølgepa
Page 96 and 97: Hilbertrummet, en abstrakt form for
Page 98 and 99: som hurtigt affødte en masse misfo
Page 100 and 101: Før vi kaster os ud i at undersøg
Page 102 and 103: udvider man det oprindelige system
Page 104 and 105:
en måling, er den mentale aktivite
Page 106 and 107:
Denne passage er efter min mening m
Page 108 and 109:
påstande udtrykker reel viden om d
Page 110 and 111:
Hvis man for det andet antager, at
Page 112 and 113:
Kvantemekanik og relativitetsteori
Page 115 and 116:
alternative fortolKninger Fortolkni
Page 117 and 118:
sker under selve måleprocessen. No
Page 119 and 120:
ummet. 75 Disse bølger kaldes ogs
Page 121 and 122:
er kontekstafhængig, og den virkel
Page 123 and 124:
Den kausale forklaring anses blandt
Page 125 and 126:
mener Dummett, at hævdelse af biva
Page 127 and 128:
“Må jeg invitere dig på en drin
Page 129 and 130:
med andre systemer? Hvorfor kan det
Page 131 and 132:
almindeligvis at være isolerede fr
Page 133 and 134:
verden har truffet beslutning om. V
Page 135 and 136:
og alle radikalt underbestemte af e
Page 137 and 138:
Big Bang Sandsynlighed for liv Homo
Page 139 and 140:
47 minutter og død i 13 minutter,
Page 141 and 142:
Dekohærensfortolkningen ligner alt
Page 143:
kan gives en realistisk tolkning, f
Page 146 and 147:
to uforenelige billeder. Det ene, a
Page 148 and 149:
den første og største slags høre
Page 150 and 151:
end reglerne, der fastlægger måde
Page 152 and 153:
ikke så meget med den konkrete eks
Page 154 and 155:
egistrerer her på Jorden. Hvor bes
Page 156 and 157:
og medarbejdere bringer nye overras
Page 158 and 159:
af en detektor, der sletter informa
Page 160 and 161:
Og han tilføjer: I denne fortolkni
Page 162 and 163:
selv omfatter apparaturet. Men hvis
Page 165 and 166:
litteratur Albert, David Z. (1992),
Page 167 and 168:
Henderson, James R. (2010), ‘Clas
Page 169 and 170:
indeKs A Aharonov, Yakir 77 Albert,
Page 171:
P paradigme 18-19, 37 Paramenides 1
show all

PDF-format - Aarhus Universitetsforlag

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?