PDF-format - Aarhus Universitetsforlag

er vinklerne 0 o, 22½ o, 45 o og 67½ o.) Et eksperiment består derefter i, at Anna
og Bo laver fire serier af målinger, der hver svarer til en af de mulige kombinationer.
For hver kombination E(a, b), E(a, b’), E(a’, b) og E(a’, b’) kan E
så findes af formlen
E =
N( ++ ) + N( -- ) -N( +-) -N(
-+ )
.
N( ++ ) + N( -- ) + N( +-) + N(
-+ )
Plusserne og minuserne står for henholdsvis sammenfald og usammenfald af
udfaldene hos Anna og Bo, dvs. henholdsvis (op, ned) eller (ned, op) og (op,
op) eller (ned, ned). Med disse eksperimentelle resultater på lommen kan Anna
og Bo så beregne, om S falder inden for den angivne ulighed, som forudsagt af
de lokale, skjult variable teorier, eller den overstiger 2, som kvantemekanikken
forudsiger. Temmelig omstændeligt må man sige. Derfor laver man heller ikke
et sådant eksperiment på en eftermiddag.
Bells oprindelige teorem bygger på et par forudsætninger, der er ikke så
forskellige fra Einstein, Podolsky og Rosens. Bell opstillede to betingelser, der
begge skulle gælde for enhver lokalrealistisk teori. Her skal vi kalde dem for
bestemthedsprincippet og lokalitetsprincippet:
• Bestemthedsprincippet: Enhver atomar genstand har altid virkelige egenskaber,
dvs. forudbestemte tilstande, som bestemmer udfaldet af enhver
måling, også dens sted og impuls.
• Lokalitetsprincippet: Der findes kun lokale vekselvirkninger mellem (a) partikler
og måleapparatur og (b) mellem partiklerne indbyrdes, dvs. der findes
ingen vekselvirkning, der overskrider lysets hastighed.
Det første princip er en rent metafysisk antagelse, som fx gælder for den
klassiske fysik, mens Bell hentede det sidste princip fra den specielle relativitetsteori.
Den specielle relativitetsteori siger nemlig, at lysets hastighed i det
tomme rum er konstant for enhver iagttager, og intet signal kan bevæge sig
med en hastighed, der er større end denne hastighed.
Imidlertid viser det sig, at Bells brug af lokalitetsprincippet i virkeligheden
involverer to uafhængige antagelser, hvilket blev påvist af Jon Jarrett i 1984. 37
Don Howard har reformuleret problemet og kalder de to antagelser for lokalitetsprincippet
og separabilitetsprincippet. 38 Sidstnævnte lyder:
37 Jarrett (1984).
38 Se Howard (1989).
80 Kvantefilosofi