PDF-format - Aarhus Universitetsforlag

More documents

Recommendations

Info

Leder man i Bohrs skrifter, finder man ingen steder en redegørelse, som blot tilnærmelsesvis ligner den, jeg lige har givet af hans filosofi. Min redegørelse er konstrueret på grundlag af mange forskellige bemærkninger, der findes i hans artikler om tolkningen af kvantemekanikken. Jeg er også i første omgang gået let hen over, at Bohrs tanker og argumenter i årenes løb undergik en lille forandring. Bohr søgte nemlig aldrig på systematisk måde at redegøre for det erkendelsesteoretiske grundlag, han gik ud fra i forbindelse med sin tolkning af kvantemekanikken, og han var formodentlig heller ikke i stand til at gøre det. Bohr var først og fremmest fysikeren, som søgte at finde filosofiske svar på de nye udfordringer, som kvantemekanikken betød for vor beskrivelse af naturen. Han var ikke filosoffen, der systematisk søger at klarlægge præmisserne for sine svar, eller den, der inddrager mulige argumenter mod sit standpunkt. I den forstand var han ikke filosof. Andre vil måske påstå, at hvis Bohrs tænkning har stærke rødder i kantiansk tankegang, har andre allerede sagt det samme. Men dette er kun delvis rigtigt. For Bohrs synspunkter kan samtidig ses som et opgør med de dele af Kants filosofi, der åbnede for muligheden for at tale om, at tingene og deres egenskaber eksisterer i sig selv, uanset at vi er afskåret fra at erfare dem. Bohr opfattede, som vi skal se, Einsteins kritik af hans tolkning af kvantemekanikken som et forsøg på at indsmugle ideen om, at atomerne var sådanne ting i sig selv, hvis iboende egenskaber kun Gud havde beskrivelsesmæssig adgang til. Einstein håbede så at sige, at vi en dag kunne overtage Guds rolle og forstå verden som en ting i sig selv. For Bohr havde det simpelthen ingen mening at forestille sig, at verden kan beskrives, som Gud ville gøre det, helt uafhængigt af de menneskelige erkendelsesvilkår. Selv hvis Gud skulle beskrive verden, måtte han bruge begreber som sted og impuls, tid og energi. I bedømmelsen af Bohrs filosofiske indsats er det interessant at konstatere, at der nogenlunde samtidig virkede en række filosoffer, heriblandt Ludvig Wittgenstein, der på forskellig måde mente, at vore erkendelsesvilkår er nedlagt i betingelserne for den korrekte anvendelse af vort sprog. Meget på linje med Bohr. En måde, man kan søge at vurdere Bohrs tolkning på, er ved at se på den indflydelse, denne har på den fortsatte diskussion mellem filosoffer og fysikere. Set ud fra den synsvinkel må man sige, at den stadig indtager en fremtrædende plads, om end hans synspunkt ofte er blevet udlagt forkert. Bohrs synspunkt vedrørende vore muligheder for at erkende den atomare virkelighed har været debatteret, lige siden han første gang formulerede sit bud på, hvad han så som betingelserne for objektiv og entydig beskrivelse i kvantemekanikken. Og netop dette, at han søgte at vise (på samme måde som Kant havde påvist, at 58 Kvantefilosofi
Newtons mekanik var i overensstemmelse med vor erkendelses grundvilkår), at kvantemekanikkens beskrivelse af den atomare verden med dens nye og helt fremmedartede elementer kunne tolkes sådan, at den afspejler det, han anså som værende erkendelsens grundvilkår, gør ham stadig til en betydningsfuld spiller i forståelsen af kvantemekanikken. Bohrs betydning og aktualitet viser sig også ved, at resultatet af disse anstrengelser dumper direkte ned i den moderne debat mellem videnskabelige realister og antirealister om tolkningen af hele det videnskabelige projekt: altså spørgsmålet om, hvorvidt videnskabelige teorier skal opfattes bogstaveligt som sande eller falske udsagn om verden, eller om de blot bør opfattes som sproglige regler for beskrivelsen af vore iagttagelser. Men trods dette kan man med en vis ret sige, at Bohrs filosofi i dens egen udformning forblev en torso. I Danmark er Bohrs navn blevet symbolet på, at også et lille land kan fostre store videnskabsmænd. Det kan derfor næppe undre, at hans ide om komplementaritet af mange herhjemme betragtes som den eneste mulige tolkning af kvantemekanikken. Det var sådan, han selv så på det, og det var sådan, hans studenter og kollegaer opfattede det. Således omtaler han komplementaritet som den erkendelsesteoretiske lektion, vi har fået fra opdagelsen af virkningskvantet. Imidlertid findes der mange andre alternative fortolkninger, som prøver at tackle de samme problemer ud fra helt andre perspektiver. Stadigt flere fysikere og filosoffer ser på Bohrs tolkning med misbilligelse, fordi de gennemgående har et langt mindre instrumentalistisk syn på videnskabelige teorier end det, Bohr havde. Personligt deler jeg ikke denne misbilligelse, som jeg mener langt hen ad vejen bygger på “falske rygter”. Men det er vigtigt at forstå, at fysikken ikke i sig selv kan udpege, hvilken af de mulige tolkninger der er den rigtige: Hvilken tolkning man foretrækker, beror til syvende og sidst på metafysiske argumenter og filosofiske overbevisninger. Forstår vi ikke det, risikerer vi blot, at myten omkring Bohr bliver så stor, at vi får skabt den omvendte jantelov. Komplementaritet 59
Page 1:
jan faye Kvantefilosofi ved erkende
Page 5 and 6:
aarhus universitetsforlag Jan faye
Page 7 and 8:
indhold FORORD 7 INDLEDNING 9 DEN K
Page 9 and 10: forord I mange år har jeg interess
Page 11 and 12: indledning Du, kære læser, har si
Page 13 and 14: der var til stede før reaktionen.
Page 15 and 16: dem. Denne erfaring ligger ikke ale
Page 17: klassiske fysik, men det udelukker
Page 20 and 21: Det karakteristiske ved den klassis
Page 22 and 23: af, hvordan verden er, og hvordan d
Page 24 and 25: klassiske fysik kan forudsige fysis
Page 26 and 27: Samme år som Becquerel for første
Page 28 and 29: netiske teori. Og med Rutherfords a
Page 30 and 31: • Kvantebetingelsen: En elektron,
Page 32 and 33: uden egentlig grund, i den forstand
Page 35 and 36: KvantemeKaniKKen I sensommeren 1925
Page 37 and 38: arbejde med at finde frem til atome
Page 39 and 40: gældende paradigme, som hidtil har
Page 41 and 42: Fig. 2. Superposition af materiebø
Page 43 and 44: klassiske teorier som model, nu var
Page 45 and 46: for, hvornår en fortolkning kan si
Page 47: Indkommende foton Linse ∆ x Afbø
Page 50 and 51: erkendelsesvilkår de samme, som de
Page 52 and 53: eskæftiger sig med kvantemekanikke
Page 54 and 55: komplementære beskrivelser er desu
Page 56 and 57: område gives indbyrdes uforenelige
Page 58 and 59: former. Vi kan ikke anskue noget, u
Page 63 and 64: Bohrs og einsteins uenighed Polaroi
Page 65 and 66: Fotonkilde S 1 a S 2 F S 2 P1 = Ψ1
Page 67 and 68: Fotonkilde Spejl SD 1 Rute 1 Rute 2
Page 69 and 70: i Atomfysikken” fra 1949. 27 Bohr
Page 71 and 72: Fig. 6. Einsteins kasse forestiller
Page 73 and 74: at forudsige præcise værdier for
Page 75 and 76: Der er noget ved den måde, som Boh
Page 77 and 78: aldrig gøre det ud for et afgøren
Page 79 and 80: flag ned langs siden, og RR 31 når
Page 81 and 82: partikel i x-aksens eller y-aksens
Page 83 and 84: Detektor Filter Filter I II A B •
Page 85 and 86: aspects forsøg og Komplementaritet
Page 87 and 88: Nu betyder imidlertid kvantepostula
Page 89: Kochen-specKers teorem Da John Bell
Page 92 and 93: Om denne karikatur nævner Popper,
Page 94 and 95: lev tvunget til at tale om bølgepa
Page 96 and 97: Hilbertrummet, en abstrakt form for
Page 98 and 99: som hurtigt affødte en masse misfo
Page 100 and 101: Før vi kaster os ud i at undersøg
Page 102 and 103: udvider man det oprindelige system
Page 104 and 105: en måling, er den mentale aktivite
Page 106 and 107: Denne passage er efter min mening m
Page 108 and 109: påstande udtrykker reel viden om d
Page 110 and 111:
Hvis man for det andet antager, at
Page 112 and 113:
Kvantemekanik og relativitetsteori
Page 115 and 116:
alternative fortolKninger Fortolkni
Page 117 and 118:
sker under selve måleprocessen. No
Page 119 and 120:
ummet. 75 Disse bølger kaldes ogs
Page 121 and 122:
er kontekstafhængig, og den virkel
Page 123 and 124:
Den kausale forklaring anses blandt
Page 125 and 126:
mener Dummett, at hævdelse af biva
Page 127 and 128:
“Må jeg invitere dig på en drin
Page 129 and 130:
med andre systemer? Hvorfor kan det
Page 131 and 132:
almindeligvis at være isolerede fr
Page 133 and 134:
verden har truffet beslutning om. V
Page 135 and 136:
og alle radikalt underbestemte af e
Page 137 and 138:
Big Bang Sandsynlighed for liv Homo
Page 139 and 140:
47 minutter og død i 13 minutter,
Page 141 and 142:
Dekohærensfortolkningen ligner alt
Page 143:
kan gives en realistisk tolkning, f
Page 146 and 147:
to uforenelige billeder. Det ene, a
Page 148 and 149:
den første og største slags høre
Page 150 and 151:
end reglerne, der fastlægger måde
Page 152 and 153:
ikke så meget med den konkrete eks
Page 154 and 155:
egistrerer her på Jorden. Hvor bes
Page 156 and 157:
og medarbejdere bringer nye overras
Page 158 and 159:
af en detektor, der sletter informa
Page 160 and 161:
Og han tilføjer: I denne fortolkni
Page 162 and 163:
selv omfatter apparaturet. Men hvis
Page 165 and 166:
litteratur Albert, David Z. (1992),
Page 167 and 168:
Henderson, James R. (2010), ‘Clas
Page 169 and 170:
indeKs A Aharonov, Yakir 77 Albert,
Page 171:
P paradigme 18-19, 37 Paramenides 1
show all

PDF-format - Aarhus Universitetsforlag

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?