Status 2000

More documents

Recommendations

Info

Forord 14 steret har nu understreget, at den tiltalte bør have mulighed for selv at være til stede i det tilstødende rum under afhøringen. Herudover har bl.a. spørgsmålet om lang sagsbehandlingstid været behandlet i et par af sagerne. I en byretsafgørelse er der endog givet erstatning til en person, som blev frifundet i en færdselssag, fordi sagen tog for lang tid. Så vidt vides er det første gang, de danske domstole begrunder en afgørelse om erstatning til en frifundet i en straffesag alene med, at sagsbehandlingstiden har været for lang. De fleste af de sager, som Danmark har været involveret i, og som er afsluttet i det sidste år ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, har også handlet om spørgsmålet om lang sagsbehandlingstid. I en dom fra februar måned blev Danmark således dømt for at have krænket art. 6 på dette punkt og til at betale en erstatning til den krænkede borger. Danmark har senere indgået forlig i fire sager om det samme spørgsmål. I alle fire sager har den danske stat indvilliget i at betale erstatning. Danmark er i det hele taget blevet involveret i flere sager ved de internationale organer, ikke blot ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, men også ved de komitéer, der behandler individuelle klagesager. I det forløbne år er der således offentliggjort tre afgørelser i sager mod Danmark - to fra FNs Racediskriminationskomité og én fra FNs Torturkomité. I én af afgørelserne har Racediskriminationskomitéen fundet Danmark skyldig i at have krænket racediskriminationskonventionen, fordi politiet havde undladt at efterforske en anmeldelse om racediskrimination fra en herboende person af udenlandsk afstamning. I lighed med en afgørelse fra 1999 fandt Komitéen, at dette var ensbetydende med, at personen var blevet nægtet den adgang til beskyttelse mod racediskrimination og effektive retsmidler, som er fastsat i konventionen. I de to øvrige sager blev Danmark frifundet. Både den kritiserende afgørelse fra Racediskriminationskomitéen og flere af de generelle kommentarer fra de internationale organer om Danmark må give anledning til at overveje, hvordan man kan indrette systemet, så det i højere grad kan beskytte etniske grupper i Danmark mod diskrimination. Ved sin underskrift på flere af de internationale konventioner har Danmark således forpligtet sig til ikke blot at sørge for, at sager om diskrimination retsforfølges og straffes, men tillige til at gøre en mere aktiv indsats for på en bred front at bekæmpe diskriminationen. Lov om ligestilling mellem kvinder og mænd, som blev vedtaget i maj 2000, er et eksempel på en lov, hvor sådanne mere aktive menneskeretlige forpligtelser både er tænkt og skrevet ind i reglerne. Her har man ikke blot udstedt forbud mod kønsdiskrimination og nedsat et Ligestillingsnævn til at tage sig af klagerne, når forbudet overtrædes. Loven tager simpelthen
udgangspunkt i, at reel ligestilling kræver en mere aktiv indsats. Det er derfor også bestemt, hvilke forpligtelser offentlige myndigheder har til positivt at bekæmpe de uligheder, som stadig eksisterer, selvom det i efterhånden mange år har været forbudt at diskriminere. Desuden er der nedsat et Videnscenter for Ligestilling, som skal arbejde mere bredt for at fremme ligestilling. Fremtiden vil vise, hvordan loven kommer til at virke i praksis. Men man kunne ønske sig en lignende vilje til at tænke i hele løsninger også på andre områder, hvor der er brug for at beskytte udsatte befolkningsgrupper. Det gælder ikke mindst diskrimination over for etniske minoriteter. Også på dette område er der imidlertid tegn på, at ændringer er undervejs. I sommeren 2000 blev der således i EU-regi vedtaget et sæt regler om ligebehandling af alle, uanset race eller etnisk oprindelse, som bl.a. omfatter klageadgang og fastsætter omvendt eller delt bevisbyrde i sager om diskrimination. Man må derfor forvente, at det danske regelsæt inden for en overskuelig fremtid vil blive ændret og forhåbentlig forbedret. I det hele taget er der i EU foregået meget i det forgangne år, som er interessant set fra en menneskeretlig synsvinkel. Ikke mindst diskussionen om det nye EU-Charter for grundlæggende rettigheder, som formentlig munder ud i et sæt regler, der skal beskytte det enkelte individ over for EU- og de institutioner, der på nationalt plan omsætter de europæiske regler til virkelighed. Charteret bliver ganske vist ikke juridisk bindende, men det vil ikke desto mindre være et vigtigt skridt nærmere et EU, som bygger på et menneskeretligt fundament. Det er Centrets håb, at status-beretningen vil blive et brugbart værktøj i det daglige lovgivningsarbejde, i den offentlige administration og forvaltning og i øvrigt, hvor der er brug for et praktisk overblik over, hvordan den menneskeretlige situation i Danmark i 2000 har formet sig, og hvor der skal gøres en særlig indsats i 2001. Claus Haagen-Jensen Morten Kjærum Professor, bestyrelsesformand Direktør København, december 2000 Forord 15
Page 1 and 2: Det Danske Center for Menneskeretti
Page 3 and 4: Indhold 6 NATIONALE KONTROLORGANER
Page 5 and 6: FORORD Det har heller ikke i år 20
Page 7 and 8: splejes område. Her er der f.eks.
Page 9: danske befolkning i almindelighed,
Page 13 and 14: de et retssikkerhedsmæssigt kvalit
Page 15 and 16: Det kendetegnende for sådanne punk
Page 17 and 18: medlemmer må således være underg
Page 19 and 20: Af Retsvæsenskommissionens Status
Page 21 and 22: gere. Personellet skal således kun
Page 23 and 24: eventuelle andre personer over 18
Page 25 and 26: 1.5. Straffeloven - maskeringsforbu
Page 27 and 28: Lov nr. 440 af 31. maj 2000 (lovfor
Page 29 and 30: økonomiske forhold i forbindelse m
Page 31 and 32: Bekendtgørelse nr. 811 af 28. okto
Page 33 and 34: leder efter § 37, stk. 3, på forh
Page 35 and 36: Retsplejeloven - anke af nævningea
Page 37 and 38: Justitsministeriet, at man ville be
Page 39 and 40: soner er derfor forhindret i at nyd
Page 41 and 42: imelig grund til mistanke om, at en
Page 43 and 44: samlede tilknytning til Danmark min
Page 45 and 46: Reglen om fastsættelse af et beboe
Page 47 and 48: Udlændingestyrelsens afgørelser o
Page 49 and 50: (a) En ny § 9, stk. 2 (d) indført
Page 51 and 52: 3. Sundhed og sociale forhold I tid
Page 53 and 54: omfanget af tvang og skjult medicin
Page 55 and 56: Et særligt problem udgør de sager
Page 57 and 58: Psykiatriloven Status 1999 s. 45 En
Page 59 and 60: stemmelse med loven og er nødvendi
Page 61 and 62:
live godkendt af Kirkeministeriet.
Page 63 and 64:
Den Europæiske Menneskerettighedsk
Page 65 and 66:
omfang sker under iagttagelse af re
Page 67 and 68:
spørgsmål til rådet, indebærer
Page 69 and 70:
ved pådømmelse af erstatningssage
Page 71 and 72:
Krænkelse U 2000.1685 H En nu 22-
Page 73 and 74:
Krænkelse U 2000.820 H Den på ger
Page 75 and 76:
under sagen kunne tages stilling ti
Page 77 and 78:
sig udlændingelovens § 31 og § 5
Page 79 and 80:
legitimeres under påberåbelse af
Page 81 and 82:
Andet Ikke krænkelse U 2000.1613 V
Page 83 and 84:
ikke blev meddelt udlændingen dire
Page 85 and 86:
mod tre forsikringsselskaber ved re
Page 87 and 88:
Den 1. august 1985 blev Grosse tilt
Page 89 and 90:
te komitéer besøger desuden selv
Page 91 and 92:
EMRK. Men Komitéen minder om, at S
Page 93 and 94:
etten til familieydelser, se også
Page 95 and 96:
Komitéen kritiserede desuden bruge
Page 97 and 98:
hvori de redegør for de foranstalt
Page 99 and 100:
HRC har ikke offentliggjort afgøre
Page 101 and 102:
male tidsrum, man må sidde i isola
Page 103 and 104:
ler Komitéen bekymring over, at de
Page 105 and 106:
knytning til en straffedom. I henho
Page 107 and 108:
Deltagerstaterne skal aflægge rapp
Page 109 and 110:
2000 - et år i overskrifter Krimin
Page 111 and 112:
Tyrkisk retssag mod dansk kurder De
Page 113 and 114:
Forkortelser CAT Komitéen mod tort
Page 115 and 116:
Stikordsregister Aktindsigt, ret ti
Page 117 and 118:
Domme og afgørelser Byretsdom af 2
Page 119 and 120:
d) arbejde eller tjeneste, der hør
Page 121 and 122:
Artikel 8 Stk. 1. Enhver har ret ti
Page 123 and 124:
Artikel 16 Intet i artiklerne 10, 1
Page 125 and 126:
c) adequate, relevant and not exces
Page 127 and 128:
FK Konvention om flygtninges retsst
Page 129 and 130:
kompetente myndigheder tage alle de
Page 131 and 132:
arbejdsvilkår, til beskyttelse mod
Page 133 and 134:
nem udbredelse af kendskab til ern
Page 135 and 136:
Læs mere om menneskerettigheder EU
show all

Status 2000

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?