Status 2000

Nationale kontrolorganer
68
Krænkelse
U 2000.1751 H
Under domsforhandlingen i november 1999 i en straffesag mod T, der var
tiltalt for seksuelle overgreb på et i juli 1993 født barn B, som havde været i
pleje hos T og dennes hustru, ønskede anklagemyndigheden at afspille en
videoafhøring af B foretaget i maj 1998. Der var ikke givet lejlighed til forud
for videoafhøringen at drøfte sagen med den advokat, der som hans repræsentant
skulle overvære afhøringen fra monitorrummet. Der blev heller ikke
givet T lejlighed til efterfølgende sammen med advokaten at se videooptagelsen
hos politiet, og der havde således ikke været mulighed for inden for
kortere tid efter den første afhøring at foretage en genafhøring af B, som T
måtte have ønsket. Under videoafhøringen var B´s nuværende plejemor,
som havde anmeldt forholdet, og som skulle afgive vidneforklaring under
domsforhandlingen, til stede i afhøringslokalet. Under disse omstændigheder
var der i forbindelse med videoafhøringen sket en sådan tilsidesættelse
af retssikkerhedsmæssige hensyn til tiltalte, at der ikke i medfør af retsplejelovens
§ 877, stk. 3, burde gives tilladelse til at vise videoafhøringen under
domsforhandlingen. Udtalt, at Højesterets kendelser af 16. marts 2000,
hvorefter den mistænkte eller sigtede i almindelighed bør have adgang til
under videoafhøringen at være til stede i monitorrummet, ikke kan tillægges
betydning ved afgørelsen af, om en videoafhøring, der er gennemført
forud for kendelserne, bør tillades anvendt under domsforhandlingen.
Krænkelse
U 2000.1632 Ø
I byretten blev en 28-årig pædagogmedhjælper idømt 6 måneders fængsel
for seksuelt misbrug af en 6-årig dreng, jf. straffelovens § 155 og § 225, jf. §
222, stk. 2, jf. stk. 1, og § 223, stk.1. Der vistes en videooptagelse med en
afhøring af drengen. Under ankesagen nægtedes anklagemyndigheden af
retssikkerhedsmæssige grunde tilladelse til at vise videooptagelsen. Der
henvistes til forsvarerens indsigelser mod afhøringens form og til Højesterets
kendelse af 13. marts 2000. Manden frifandtes.
Krænkelse
U 2000.1326 H
Under efterforskningen i en sag mod T1 og T2 vedrørende seksuelle overgreb
på børn i en institution skulle der i overensstemmelse med sædvanlig
praksis i sager af denne karakter foretages videooptagelse af politiets
afhøringer af børnene. En sådan videooptagelse skal under en eventuel
domsforhandling anvendes som bevis og skal således træde i stedet for en
afhøring af barnet i retten. Dette taler for, at videoafhøringer i videst muligt