Status 2000
Status 2000
Status 2000
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
live godkendt af Kirkeministeriet. Det sker normalt ved, at Kirkeministeriet<br />
giver vielsesbemyndigelse til en eller flere af trossamfundets præster,<br />
efter at det pågældende trossamfund har ansøgt herom. Ved en sådan godkendelse<br />
skal Kirkeministeriet vurdere, at der er tale om et egentligt religiøst<br />
samfund. Ministeriet har siden 1998 haft et nyt sammensat udvalg,<br />
hvis ekspertviden skal danne grundlag for en sådan vurdering. Der er i dag<br />
ca. 60 trossamfund, hvis præster har fået meddelt vielsesbemyndigelse.<br />
De præster uden for Folkekirken, der har vielsesbemyndigelse efter 1970ordningen<br />
- altså de som er præster i godkendte trossamfund - kan ikke selv<br />
registrere vielser, så de får juridisk gyldighed. De kan heller ikke navngive<br />
med borgerlig gyldighed i forbindelse med dåb. Navngivelse skal ske til<br />
Folkekirken i fødselsregistreringssognet. Kun anerkendte samfund kan føre<br />
ministerialbøger over kirkelige handlinger, for eksempel vielse og dåb.<br />
Registrering af fødsel og død varetages af Folkekirken, der altså står for personregistreringen<br />
af hele befolkningen, uanset religiøst tilhørsforhold.<br />
I én henseende er trossamfund uden for Folkekirken begunstigede i forhold<br />
til Folkekirken. For disses medlemmer gælder det, at de inden for afstukne<br />
rammer kan trække bidrag til trossamfundet fra i skat. En fordel, som ikke<br />
gælder for Folkekirkens medlemmer, når de betaler kirkeskat. De anerkendte<br />
og de godkendte trossamfund er endvidere fritaget for ejendomsvurdering<br />
og beskatning at ejendom, der anvendes til religiøse formål.<br />
Det centrale i diskussionen om religionslighed må være, om minoritetsreligioner<br />
på enkelte punkter er udsat for usaglig diskrimination i strid med<br />
EMRK art. 14.<br />
Med Amsterdamtraktaten, der trådte i kraft den 1. maj 1999, har EU nu fået<br />
ret til at bekæmpe forskelsbehandling på grund af religion kirke og religion,<br />
jf. art. 13. Men bl.a. på grund af Danmarks skepsis over for denne bestemmelse<br />
forpligter traktaten samtidig Unionen til at respektere den status, som<br />
trossamfundene har i de enkelte medlemslande.<br />
Eva Maria Lassen: “Religion og menneskeret. Om jødedom, kristendom og<br />
islam”, Lindhardt & Ringhoff, <strong>2000</strong><br />
Andet<br />
65
Change language