Status 2000

Menneskerettigheder i lovgivningsprocessen
16
MENNESKERETTIGHEDER I LOVGIVNINGSPROCESSEN
Menneskerettighederne har generelt spillet en stigende rolle i dansk lovgivning,
ikke mindst siden EMRK blev inkorporeret som en del af dansk lov i
1992. Hvor menneskerettigheder tidligere næsten udelukkende blev omtalt
i folketingssalen, når Danmarks udenrigspolitik og forhold til andre lande
blev debatteret, bliver disse forpligtelser i dag lige så hyppigt bragt på
banen i forbindelse med konkrete lovforslag.
Den øgede bevidsthed om menneskerettighedskonventionernes indhold
har utvivlsomt ført til, at den menneskeretlige beskyttelse er forbedret i dele
af lovgivningen. Igangværende kommissions- og udvalgsarbejder om revision
af den grønlanske retsplejelov og den militære straffe- og retsplejelovgivning
vidner ligeledes om en vilje til at inddrage menneskeretlige overvejelser
i lovgivningen også på områder, hvor sådanne hensyn førhen ikke
altid spillede nogen afgørende rolle.
Også andre lovgivningsmæssige tiltag kunne fortjene at blive nævnt for
deres positive indflydelse på menneskerettighederne. Alligevel er der i det
følgende bevidst fokuseret på de svagheder, som lovgivningen fortsat indeholder,
fordi det er her, fremtidige menneskeretlige krænkelser kan ske, og
her, en indsats derfor må gøres.
I lighed med Status 1999 er det følgende ikke udtryk for en tilbundsgående
undersøgelse af gældende dansk lovgivning og praksis. Der er derimod
tale om en gennemgang af de kritikpunkter, som Det Danske Center
for Menneskerettigheder har udtrykt i notater og udtalelser, der er offentliggjort
fra efteråret 1999 til 1. oktober 2000. Notaterne er enten lavet i forbindelse
med, at Centret er blevet hørt om konkrete lovforslag, eller efter
nye betænkninger eller rapporter er udkommet. Eller det kan være udtalelser,
som Centret har afgivet på eget initiativ for netop at pege på forhold i
lovgivning eller praksis, der volder problemer i forhold til menneskerettighederne.
Lovgivningsprocessen er inddelt i fire områder: Straf og retspleje,
Udlændinge, Sundhed og sociale forhold, og Andet. I slutningen af hvert
afsnit gives et overblik over, hvordan det er gået i det forløbne år med de
kritikpunkter, som blev refereret i Status 1999-rapporten.
Lige som tidligere går en del af kritikken inden for alle områder på, at
reglerne ikke lever op til de grundlæggende krav til de love, hvormed staten
gør indgreb i borgernes rettigheder. Mange af bestemmelserne i EMRK
kræver således, at indgreb i rettigheder, der er beskyttet af konventionen,
skal ske “ved lov” eller “i overensstemmelse med lov”. Disse udtryk indeholder
tre grundlæggende elementer, som alle skal være opfyldt: 1) Indgrebet
skal have hjemmel i national ret. Dette retsgrundlag skal desuden opfyl-