Status 2000

Straf og retspleje
32
i lovens § 2, stk. 1, hvorefter der i registeret kun må optages oplysninger, der
er “af politimæssig betydning i forbindelse med personidentifikation”, og §
2, stk. 3, der giver adgang til at registrere oplysninger “af betydning for registerets
praktiske anvendelse og førelse”.
(b) Loven giver også mulighed for at registrere sigtede personer. Dette
omfatter både personer, der er sigtede i en verserende sag, og personer, der
har været sigtede i en afsluttet sag, men af den ene eller anden grund ikke
er blevet dømt. Det er imidlertid tvivlsomt, om kravet om proportionalitet i
EMRK art. 8, stk. 2, altid vil være opfyldt ved konsekvent registrering. En
registrering vil således ikke altid være det mindst indgribende middel i en
efterforskningsmæssig sammenhæng.
Desuden er det tvivlsomt, om det formål, som registreringen af sigtede skal
tjene, stadig er til stede, når det er klart, at sigtelsen ikke vil føre til, at den
pågældende person bliver dømt. Det er af samme grund tvivlsomt, om
lovens § 3, stk. 1, nr. 2, lever op til EMRK art. 8. Efter § 3, stk. 1, nr. 2, skal
dna-profiler af sigtede, men ikke dømte personer, slettes efter 10 år. Europarådet
har imidlertid i rekommendation nr. R(92)1 anbefalet, at sådanne
oplysninger slettes fra registeret, når sigtelsen ikke fører til domfældelse.
Danmark har ganske vist taget forbehold for rekommendationen, men den
er ikke desto mindre et vigtigt fortolkningsbidrag til EMRK art. 8, og må
derfor forventes at spille en rolle, hvis EMD får en konkret sag om emnet.
Lov nr. 434 af 31. maj 2000 (lovforslag nr. 107, fremsat 2. december 1999)
Loven trådte i kraft den 1. juli 2000
DCMR’s notat vedrørende forslag til lov om oprettelse af et centralt dnaprofilregister.
November 1999
1.7. Bekendtgørelse om opbygningen, driften og brugen af Statstidende
Det er tvivlsomt, om behandlingen af personoplysninger lever op til EPDK art. 5
(e)
I maj 2000 vedtog Folketinget en ny lov om Statstidende. Loven medførte,
at Statstidende fremover kan udkomme i elektronisk form, og at retsvirkningen
af offentliggørelse i Statstidende på sigt knyttes til den elektroniske
udgave. På grundlag af loven udstedte forskningsministeren i august 2000
bl.a. en bekendtgørelse om opbygningen, driften og brugen af Statstidende.
Det fremgår af et bilag til bekendtgørelsen, at der i det elektroniske Statstidende
bl.a. optages oplysninger af personlig karakter, så som personers