Status 2000

omfang sker under iagttagelse af retssikkerhedsmæssige garantier svarende
til dem, der gælder ved indenretlige afhøringer. På denne baggrund fandt
Højesteret, at det - uanset ordlyden af og forarbejderne til retsplejelovens §
745, stk. 3 - som udgangspunkt bør tillades, at den mistænkte eller sigtede er
til stede i et andet lokale (monitorrummet) og derfra sammen med forsvareren
via tv-skærm overværer afhøringen. Da der ikke var oplyst omstændigheder,
som kunne begrunde, at udgangspunktet burde fraviges i den
foreliggende sag, tiltrådte Højesteret landsrettens afgørelse om at tillade T1
og T2 at være til stede i moniturrummet. En anmodning fra forsvareren for
T1 om, at han ikke skulle være henvist til at stille sine eventuelle spørgsmål
gennem den afhørende kriminalassistent, men skulle have adgang til selv at
stille spørgsmål til børnene, blev derimod ikke taget til følge.
Krænkelse
U 2000.1286 Ø
T, der i nævningesag var tiltalt for manddrab, var blevet varetægtsfængslet
den 9. juni 1998. Landsretten modtog anklageskrift den 22. april 1999. Retsformanden
redegjorde ved domsforhandlingens strart den 7. februar 2000
for de bestræbelser, retten under hensyn til EMRK art. 6, havde udfoldet for
at fremme sagen. Retsformanden rettede i den forbindelse en generel appel
til de advokater, der lader sig beskikke som forsvarere i straffesager, om ikke
at påtage sig flere sager end dem, de kan overkomme inden for en rimelig
tidshorisont.
Krænkelse
U 2000.1201 H
S ApS blev erklæret konkurs i oktober 1998. Hovedparten af anparterne i S
ApS ejedes af B ApS, hvis moderselskab var R ApS. I forbindelse med en
ransagning i juni 1998 havde politiet rejst sigtelse mod A, der bl.a. var bestyrelsesmedlem
i S ApS, og mod hans samlever B, der ejede anparterne i R
ApS, foreløbig for mandat- eller skyldnersvig af særlig grov beskaffenhed i
forbindelse med nogle udlodninger fra B ApS til R ApS. Under et møde i
skifteretten i december 1998 begærede kurator i S ApS under konkurs A
afhørt i medfør af konkurslovens § 105, jf. § 100, og B afhørt som vidne, jf.
konkurslovens § 240. Den oplysningspligt, som efter konkurslovens § 100
og § 105 påhviler skyldneren, henholdsvis bestyrelsesmedlemmer m.v., kan
ikke anses for begrænset af vidnefritagelsesbestemmelsen i retsplejelovens
§ 171, stk. 2. Er den pågældende sigtet for et strafbart forhold, eller er der
grundlag for at rejse sigtelse mod den pågældende, har denne imidlertid
ikke pligt til at besvare spørgsmål, som kan have betydning ved bedømmelsen
af det mulige strafbare forhold. Dette følger af grundprincippet om
Nationale kontrolorganer
69