Status 2000

Nationale kontrolorganer
80
så alvorlig, at det ikke ville være i strid med EMRK art. 8 at udvise ham. Da
de forhold, som er anført i udlændingelovens § 26, stk. 1, herefter ikke talte
afgørende mod udvisning, tiltrådte Højesteret tillige landsrettens bestemmelse
herom.
Ikke krænkelse
U 2000.743 Ø
Forbud, der var nedlagt i medfør af § 1 i lov om forbud mod ophold i
bestemte ejendomme (rockerloven) mod ejers ophold i en af ham ejet og
beboet ejendom, var ikke ulovligt og havde ikke karakter af ekspropriation,
der medførte erstatningspligt efter grundlovens § 73 eller efter EMRK art.
8.
Ikke krænkelse
U 2000.546 H
En nu 35-årig T blev for 6 forhold af overtrædelse af lov om euforiserende
stoffer idømt fængsel i 5 måneder. T var i 1986 blevet idømt en fællesstraf
på fængsel i 3_ år for narkokriminalitet. Fællesstraffen omfattede en reststraf
på 182 dage vedrørende en tidligere dom for bl.a. røveri. Efter en hæftestraf
på 30 dage i 1988 havde han i perioden fra 1993 til 1997 fået i alt 7
domme for bl.a. røveri og overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Siden 1986 var han således blevet idømt fængselstraffe på samlet omkring 6
år. T, der var chilensk statsborger, var som 14-årig kommet til Danmark
sammen med sine forældre og 2 halvbrødre. Hans far havde siden forladt
Danmark og havde de sidste 4 år boet i Spanien. T, der tidligere havde været
gift, men ikke havde børn, boede hos sin mor. Han talte og skrev spansk og
havde i de sidste 10 år flere gange været i Chile for at besøge familie. På
denne baggrund var T´s tilknytning til Danmark ikke så stærk, at udvisning
i anledning af hans omfattende og alvorlige kriminalitet ville være i strid
med EMRK art. 8. T blev derfor udvist i 5 år.
Ikke krænkelse
U 1999.2085 V (se også art. 3, s.67)
T - født i 1959 - blev fundet skyldig i flere tilfælde af menneskesmugling
over en længere periode og straffet med fængsel i 3 år. T havde hustru og 5
børn her i landet, hvor han havde opholdt sig i mere end 13 år og havde
modtaget en vis uddannelse og havde haft arbejde. Uanset denne tilknytning
fandtes T´s kriminalitet at være så alvorlig, at udvisning ikke ville være
i strid med det krav om proportionalitet, som følger af EMRK art. 8. De forhold,
der er anført i udlændingelovens § 26, stk. 1, talte herefter ikke
afgørende mod udvisning. T ville til sin tid have mulighed for at påberåbe