Status 2000

stemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af en
række nærmere fastsatte hensyn.
EMD har fortolket kravet om lovhjemmel således, at det indeholder tre
grundlæggende elementer, som alle skal være opfyldt, før en lov udgør en
tilstrækkelig hjemmel til et indgreb: Der skal først og fremmest være en national
lov, som giver adgang til det pågældende indgreb, som borgerne dernæst
skal have adgang til at gøre sig bekendt med. Og som det tredje skal
borgerne med en efter forholdene rimelig sikkerhed kunne forudse lovens
konsekvenser. Det sidste krav indebærer, at loven skal være klar og præcis.
Hvis loven overlader et skøn til myndighederne, skal loven angive rækkevidden
af dette skøn og måden, hvorpå myndighederne bør udøve skønnet.
Hvis loven ikke opfylder disse betingelser, kan indgrebet ikke anses for
foreskrevet ved lov. Kravene til lovhjemlen stiger desuden i takt med det
konkrete indgrebs intensitet. Jo mere alvorligt indgrebet er, des større krav
stilles der til de nævnte elementer.
Under Folketingets behandling af lovforslaget, har By- og boligministeren i
et svar på et spørgsmål fra Boligudvalget givet udtryk for, at det tilstrækkeligt
tydeligt fremgår både af ordlyden af § 14, stk. 1, og bemærkningerne
hertil, hvornår Elektricitetsrådet har mulighed for at gribe ind, se Boligudvalgets
bilag 12, spørgsmål nr. 4.
§ 14, stk. 1, beskriver imidlertid ikke rækkevidden af skønnet og måden,
hvorpå det bør udøves. Ganske vist angiver bemærkningerne til § 14 til en
vis grad, hvilke kriterier der skal gælde, men selve ordlyden af bestemmelsen
overlader det fuldstændig til Elektricitetsrådets skøn, hvornår et indgreb
er nødvendigt. Det er derfor tvivlsomt, om den enkelte borger på dette
grundlag har en sådan mulighed for at forudse sin retsstilling ved at læse
loven, som EMDs krav om forudsigelighed kræver.
Lov nr. 314 af 5. maj 2000 (lovforslag nr. 59 af 27. oktober 1999)
Loven trådte i kraft den 1. januar 2001
DCMR’s notat om forslag til lov om autorisation af elinstallatører m.v.
Januar 2000
4.2. Religionsfrihed og religionslighed i Danmark
Der er nok religionsfrihed, men ikke religionslighed i Danmark
Religionsfriheden er beskyttet i grundlovens § 67, § 70 og § 71. Derudover
beskytter også EMRK art. 9 religionsfriheden i endnu videre grad end
grundloven. Men religionsfriheden fortolkes i Danmark ikke som en for-
Andet
63