Status 2000

under sagen kunne tages stilling til berettigelsen af udvisningen ved dommen
fra 1993, der ikke var blevet anket, og at sagen alene angik spørgsmålet
om gyldigheden af I`s afgørelse og ikke, om A på tidspunktet for Højesterets
afgørelse opfyldte betingelserne for ophævelse af indrejseforbudet.
Ikke krænkelse
U 2000.1376 H
Den på gerningstidspunktet 33-årige T var fundet skyldig i bl.a. overtrædelse
af straffelovens § 245 ved i juni 1999 med et oversavet jagtgevær at
have affyret et skud mod en anden mands fod, hvilket medførte, at tre mellemfodsknogler
blev knust, og at tre tæer måtte amputeres. T var i perioden
1985-1999 i 12 tilfælde dømt for vold og trusler, herunder adskillige gange
for overtrædelse af straffelovens § 245, med en samlet straf på fængsel i ca.
8 år. Højesteret tiltrådte, at T i overensstemmelse med Retslægerådets anbefaling
var dømt til forvaring. T var i 1979 som 13-årig kommet til Danmark
fra Tyrkiet. Han havde i Danmark sin fraskilte tyrkiske ægtefælle og deres
5-årige datter, sin mor, en bror og en halvbror, ligesom han havde et barn
med en dansk kvinde. Han beherskede tyrkisk og havde under besøg i Tyrkiet
- senest i 1995 - besøgt sin egen og sin fraskilte ægtefælles familie. Uanset
T´s stærke tilknytning til Danmark fandtes den nu begåede kriminalitet
sammenholdt med hans tidligere kriminalitet at være så alvorlig, at det ikke
ville stride mod proportionalitetskravet efter EMRK art. 8 at udvise ham. Da
de forhold, som er nævnt i udlændingelovens § 26, stk. 1, herefter ikke talte
afgørende mod udvisning, tiltrådte Højesteret, at T var udvist med indrejseforbud
for bestandig.
Ikke krænkelse
U 2000.1196 H
Den 40-årige T var fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237 ved
i maj 1999 i et medborgerhus i København med 8 knivstik at have dræbt sin
tidligere hustru, fra hvem han var blevet skilt. Nævningerne svarede
bekræftende på et spørgsmål om strafnedsættelse efter straffelovens § 85.
Landsretten udmålte straffen til fængsel i 10 år med henvisning til, at det
særdeles brutale drab var begået uden noget forudgående skænderi eller
opgør. Højesteret fandt ikke grundlag for at ændre straffen. T, der var født
og opvokset i Sierra Leone, var kommet til Danmark i 1991. Hans to børn,
der nu var 13 og 11 år, var kommet til Danmark i 1992. Det ældste af børnene
var T´s og afdødes fælles barn. Det yngste havde efter det oplyste ikke
forbindelse med sin mor i Sierra Leone. Hverken T eller de to børn havde
anden familie i Danmark. Uanset T´s tilknytning til Danmark, navnlig at T
havde umyndige børn i Danmark, fandtes den begåede kriminalitet at være
Nationale kontrolorganer
79