Status 2000

Straf og retspleje
18
1. Straf og retspleje
Efterforskning, domfældelse og straf er områder, hvor menneskerettigheder
traditionelt får stor opmærksomhed. Mange af menneskerettighederne
både i den danske grundlov og i internationale konventioner sigter på at
give den enkelte en retfærdig rettergang bl.a. ved at begrænse statens magtudøvelse
til det absolut nødvendige. Igennem århundreder er der udviklet
grundlæggende principper for strafferetsplejen, som i dag udgør centrale
elementer i den menneskeretlige beskyttelse. F.eks. at den tiltalte er uskyldig,
indtil han eller hun er dømt, og om at enhver rimelig tvivl skal komme
den tiltalte til gode. Af samme grund er der i lovgivningen udførlige regler
på dette område. Især retsplejeloven er fuld af detaljerede bestemmelser om
politiets efterforskning af forbrydelser og om anholdelse og varetægtsfængsling
af den mistænkte.
De problemer, som fortsat viser sig på området, knytter sig i lighed med
tidligere år især til afvejningen mellem ønsket om at komme forbrydelser til
livs og dermed politiets muligheder for at foretage en effektiv efterforskning
over for hensynet til privatlivet. Den teknologiske udvikling giver konstant
nye muligheder for stadig mere effektiv efterforskning. Det er i det seneste
år bl.a. resulteret i et nyt dna-profilregister, der skal supplere de registre,
politiet allerede bruger. Men mere effektive metoder indebærer også større
risiko for, at den enkeltes rettigheder krænkes, og det er derfor vigtigt at
indrette reglerne sådan, at der i hvert enkelt indgreb sker en tilbundsgående
afvejning af disse modstridende hensyn.
Den stadig udvidede adgang til at foretage dataregistrering volder også
problemer i andre sammenhænge. F.eks. kan forskrifter, som dem der
gælder for Statstidende, give problemer i forhold til individets ret til privatliv.
Det seneste års lovgivning på området bærer desuden præg af, at man
har ønsket at gøre en indsats over for afgrænsede typer af kriminalitet, som
der er bred enighed i samfundet om at fordømme. Det gælder f.eks. forskellige
seksuelle forbrydelser rettet mod børn, som på det seneste har
afstedkommet flere ændringer af straffeloven. Også hærværk og vold
begået med elefanthue i ly af i øvrigt lovlige demonstrationer er eksempler
på forbrydelser, som formentlig et stort flertal af den danske befolkning finder
forkastelige. Fra det civilretlige område kan nævnes et lidt lignende
eksempel. Her er man i færd med at gøre en indsats for at komme grove
krænkelser af immaterialrettigheder - ulovlig kopiering og salg af edb-programmer
o.lign. - til livs ved at skabe adgang for at foretage undersøgelser
af lokaler m.v. inden en egentlig retssag, også selv om den, som undersøgelsen
retter sig imod, ikke er til stede.