Status 2000

(a) En ny § 9, stk. 2 (d) indførte krav om tidsubegrænset opholdstilladelse i
Danmark i mere end de sidste tre år for at få familiesammenføring med en
ægtefælle. Sammen med betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse,
f.eks. i § 11, stk. 5, kan der opstå problemer i forhold til retten til privat-
og familieliv i EMRK art. 8. (b) Også reglerne om pro forma-forhold og
arrangerede ægteskaber i henholdsvis § 9, stk. 9, og § 9, stk. 10, blev skærpet.
Begge de nye bestemmelser blev kritiseret for at rumme risiko for krænkelser
af retten til privat- og familieliv i EMRK art. 8 om og retten til at indgå
ægteskab og stifte familie i art. 12. (c) § 19, stk. 1, nr. 4, om adgangen til
at inddrage en opholdstilladelse, der er meddelt efter reglerne om familiesam
menføring, blev ligeledes skærpet. Dette blev kritiseret for at kunne
være i strid med retten til privat- og familieliv i EMRK art. 8. (d) Endelig
blev bestemmelsen i § 31 kritiseret for at kunne være i strid med forbudet
mod tortur m.m. i EMRK art. 3.
Alle de anførte bestemmelser gælder fortsat, bortset fra § 9, stk. 10. Her er
kriterierne skærpet yderligere, se også afsnit 2.3, s. 45. Den udtalte kritik
opretholdes derfor med de ændringer, der følger af den senere udtalte kritik
af den nye § 9, stk. 10.
Lov nr. 424 af 31. maj 2000 (lovforslag nr. 208, fremsat 29. februar 2000)
Loven trådte i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Bl.a. udlændingelovens
§ 9, stk. 10, finder dog ikke anvendelse for udlændinge, der har
indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse inden lovens
ikrafttræden.
Schengen-konventionen
Status 1999 s. 36
Danmark tiltrådte formelt Schengen-konventionen i 1997. Der blev i den
anledning fremført to kritikpunkter vedrørende konventionens asylretlige
del. Ved Rådets afgørelse af 20. maj 1999 blev Schengen-reglerne integreret
i EF-traktaten og EU-traktaten. Der er ikke ændret på indholdet i Schengenreglerne,
men enkelte bestemmelser er ikke inkorporeret, eksempelvis fordi
den pågældende bestemmelse er blevet overflødig med tiden eller af omstændighederne,
eller fordi emnet er reguleret af gældende fælleskabs- eller
EU-lovgivning. De asylretlige regler (art. 28-28) er således nu erstattet af
Dublin-konventionen og anvendes ikke i praksis. Dublin-konventionen
regulerer kun formelle spørgsmål så som hvilket land, der skal behandle en
asylansøgning og hvordan, mens der ikke som i Schengen-konventionen
findes regler om selve asylgrundlaget. Det er derfor ikke muligt at foretage
Udlændinge
53