Status 2000

Det kendetegnende for sådanne punktvise tiltag er desværre, at der i den
gode sags tjeneste ofte tilvejebringes relativt skrappe midler, som umiddelbart
kan virke nødvendige for at bekæmpe en særlig grov adfærd, men ikke
desto mindre indebærer en væsentligt forøget risiko for, at enkeltindividers
rettigheder tilsidesættes. Det kan med andre ord virke, som om man lader
målet hellige midlet og derved udfordrer de mere overordnede menneskerettigheds-
og retssikkerhedsgarantier.
1.1. Lov om rettens pleje i Grønland
(a) Landsdommerens tilsyn med kredsdommerne kan være problematisk i forhold til
kravet om uafhængighed i EMRK art. 6, stk. 1
(b) Tilbageholdelse på særligt bestyrket mistanke kan være problematisk i forhold til
kravet om upartiskhed i EMRK art. 6, stk. 1
(c) Bisidderordningen kan i visse tilfælde stride mod EMRK art. 6, stk. 3
(d) Domfældtes anbringelse i Danmark kan være i strid med EMRK art. 8
(e) Manglende oversættelse til grønlandsk er problematisk i forhold til ILO-konvention
nr. 169, art. 28 og art. 30
Siden 1951 har der eksisteret en særlig retsplejelov for Grønland. Loven blev
udformet i lyset af den grønlandske samfundsstruktur og de værdier og
skikke, der dengang prægede det grønlandske samfund. På samme vis har
en særlig kriminallov for Grønland været i kraft siden 1954. Siden da har
samfundsforholdene i Grønland ændret sig væsentligt. I begyndelsen af
1990'erne fandt man det derfor nødvendigt med en grundig gennemgang
og nyvurdering af hele det grønlandske retsvæsen.
Efter forhandling med Det Grønlandske Hjemmestyre nedsatte Justitsministeriet
i marts 1994 Den Grønlandske Retsvæsenskommission med højesteretsdommer
Per Walsøe som formand. Retsvæsenskommissionen har til
formål at gennemgå det grønlandske retsvæsen og at vurdere det i forhold
til det grønlandske samfund, sådan som det ser ud i dag. I kommissoriet er
det udtrykkeligt fastslået, at overvejelserne om en nyordning på området
fortsat bør ske under hensyntagen til de særlige grønlandske forhold, og det
skal videre påses, at det grønlandske retsvæsen lever op til de internationale
forpligtelser, som gælder for riget, herunder navnlig forpligtelserne på
menneskerettighedsområdet.
Retsvæsenet i Grønland - politi, anklagemyndighed, domstole, anstalter og
fri kriminalforsorg - og lovgivningen herom er et af de få områder, der ikke
er overført til Grønlands hjemmestyre. Lovgivningskompetencen ligger formelt
i Folketinget, og forvaltningen varetages af Justitsministeriet. Det grøn-
Straf og retspleje
19