Status 2000

Retsplejeloven - anke af nævningeafgørelser
Status 1999 s. 19
Retsplejerådet afgav i 1998 en betænkning, hvori man foreslog, at nævningesager
skal starte i byretten med mulighed for anke til landsretten. Dermed
vil man bl.a. kunne leve op til kravet i CCPR art. 14, stk. 5, om, at enhver,
der er domfældt for en forbrydelse, har ret til at få prøvet domfældelsen og
straffens udmåling af en højere domstol. Der er endnu ikke taget initiativ til
at indføre dette to-instansprincip også i nævningesager, og kritikken af den
eksisterende ordning står derfor ved magt.
Schengen-konventionen
Status 1999 s. 20
Danmark tiltrådte formelt Schengen-konventionen i 1997. Der blev i den
anledning fremført fire kritikpunkter vedrørende konventionens regler om
indsatsen mod international kriminalitet og illegal indvandring. Punkterne
gennemgås nedenfor. Ved Rådets afgørelse af 20. maj 1999 blev Schengenreglerne
integreret i EF-traktaten og EU-traktaten. Der er ikke ændret på indholdet
i Schengen-reglerne, men enkelte bestemmelser er ikke inkorporeret,
eksempelvis fordi den pågældende bestemmelse er blevet overflødig med
tiden eller af omstændighederne, eller fordi emnet er reguleret af gældende
fælleskabs- eller EU-lovgivning. Bestemmelserne beskrevet i det følgende
gælder imidlertid fortsat og er inkorporeret i traktatgrundlaget for EU:
(a) Der kan registreres oplysninger i Schengen-informationssystemet (SIS),
som er omfattet af retten til privatliv og formentlig også følsomme oplysninger,
selvom EPDKs krav om passende sikkerhedsforanstaltninger ikke er
gentaget i bestemmelsen i Schengen-konventionens art. 94. (b) Schengenkonventionens
art. 40 giver adgang til i visse tilfælde at fortsætte en observation
over grænsen til en anden medlemsstat. Schengen-konventionen
indeholder imidlertid ikke krav om, at der altid foretages en konkret proportionalitetsvurdering
af, om observationen er nødvendig i det enkelte
tilfælde, jf. EMRK art. 8, stk. 2. (c) Schengen-konventionen forpligter ikke
myndighederne til at underrette en person, som er indberettet til SIS. Dette
vil formentlig ikke altid være i overensstemmelse med EMRK art. 8, især
når det drejer sig om følsomme oplysninger. (d) Oplysninger i SIS kan i visse
tilfælde gives videre til tredjelande, jf. Schengen-konventionens art. 118,
stk. 2. Men konventionen indeholder ikke de fornødne krav til modtagerlandenes
beskyttelse af sådanne oplysninger eller de berørte personer, jf.
EPDK art. 12, stk. 3.
Straf og retspleje
39