Status 2000

FORORD
Det har heller ikke i år 2000 været beretninger om politivold, tortur og lemlæstelser,
der har tegnet det menneskeretlige billede af Danmark. Det er derimod
især historier om myndighedernes tvivlsomme indgreb i borgernes
ret til privatliv og familieliv, der går igen, både på det straffe- og retsplejemæssige
område, på udlændingeområdet og inden for det sociale og sundshedsmæssige
område. Noget kan tyde på, at Danmark allerede er ved at
udvikle sig til det overvågningssamfund, som mange længe har forudset.
Dette er Det Danske Center for Menneskerettigheders anden status-rapport.
Intensionen er lige som i 1999 at gøre status over året, der gik, i forhold
til beskyttelsen af menneskerettighederne, for at sætte fingeren på de særlige
områder, hvor lovgiver og administratorer skal passe særligt på for ikke
at komme i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
I lighed med sidste års Status 1999 indeholder denne rapport ikke en
udtømmende undersøgelse af, om dansk ret lever op til menneskerettighederne.
Den består derimod først og fremmest af en gennemgang af den kritik,
som Centret i årets løb har udtrykt i notater og udtalelser, enten afgivet
i høringer om konkrete lovforslag, betænkninger eller rapporter, eller i udtalelser,
som Centret har afgivet på eget initiativ. Derudover giver beretningen
en oversigt over afgørelser fra de danske domstole og Folketingets
Ombudsmand, samt afgørelser og udtalelser om Danmark fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol og de internationale komitéer, som har
til opgave at overvåge, om medlemsstaterne lever op til deres forpligtelser
i forhold til de forskellige konventioner. Endelig skildres til slut i overskriftsform
det seneste års offentlige debat i Danmark om menneskeretlige
emner.
Menneskerettighederne har fået en bedre beskyttelse på flere områder af
dansk lovgivning i det forløbne år. Det gælder både i en række nytilkomne
love og ved ændringer i love, som allerede eksisterer. Og flere forbedringer
er forhåbentlig undervejs. Flere udvalg og kommissioner arbejder for tiden
med at revidere reglerne på områder, hvor menneskerettighederne ikke
altid er blevet tillagt afgørende vægt. Således forventer både Den Grønlandske
Retsvæsenskommission og Udvalget om den militære straffe- og
retsplejelovgivning at afslutte sit arbejde i 2001. Desuden arbejder et udvalg
under Justitsministeriet mere generelt med spørgsmålet, om Danmark skal
indkorporere flere af de internationale konventioner, så de gælder direkte i
dansk ret, lige som man gjorde med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
i 1992.
Det, som på de følgende sider går igen i kritikken inden for alle områder
Forord
9