Status 2000

Udlændinge
46
(a) Lovforslaget, som var fremsat af indenrigsministeren i februar 2000, byggede
på en handlingsplan udarbejdet af et ministerudvalg, som var blevet
nedsat i efteråret 1999 bl.a. for at behandle spørgsmål om udlændinges integration
i Danmark. På det generelle plan videreførte loven imidlertid nogle
uheldige tendenser, der er blevet stadigt mere fremherskende igennem de
senere år.
For det første brød loven endnu en gang med princippet om forudsigelighed
frem for skønsmæssi ge beføjelser i udlændingeretten. Historien bag
udlændingeloven fra 1983 var i væsentlig grad et opgør med myndighedernes
brede skønsmæssige beføjelser og den retlige usikkerhed for herboende
udlændinge, som den tidligere lovgivning gav anledning til. Et flertal
i Folketinget ønskede med 1983-loven at skabe større tryghed for udlændinge
med hensyn til deres rettigheder og pligter, og dette blev også anset for
at skabe de bedste forudsætninger for integrationen. F.eks. blev der med
ændringen af reglerne om familiesammenføring i 2000 på ny lagt op til at
indføre en række brede skøn fra udlændingemyndighedernes side inden for
et helt centralt område som familiesammenføring.
For det andet valgte man nok engang at lovgive så tæt på menneskerettighedskonventionernes
minimumsregler, at man flere steder i bemærkningerne
følte sig kaldet til at bemærke, at “de foreslåede bestemmelser vil - naturligvis
- blive administreret, således at der ikke er tvivl om forvaltningens
overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser”. Dette burde
være en selvfølge i en europæisk retsstat. En sådan lovgivningsform er i
øvrigt i strid med forudsætningerne for og intentionerne bag loven om
inkorporering af EMRK fra 1992, hvor det gentagne gange blev fremhævet,
at det fortsat skal være den danske regerings og Folketingets ansvar at sikre,
at Danmark lever op til sine internationale forpligtelser i medfør af konventionen.
Da lovteksten med tilhørende bemærkninger i øvrigt kun i ganske ringe
grad oplyser, hvordan de enkelte elementer konkret kan forventes at blive
anvendt i praksis, er det ikke muligt på forhånd at sige, om de enkelte regler
er forenelige med Danmarks internationale forpligtelser. Der skal dog
nævnes et par eksempler på, at reglerne er problematiske i forhold til menneskerettighederne:
(b) For så vidt angår tilknytningskravet, fastslår en ny § 9, stk. 10, i udlændingeloven,
at en herboende person, som ikke har dansk indfødsret, kun kan
få familiesammenføring med en ægtefælle eller samlevende, hvis parrets