Status 2000

Nationale kontrolorganer
84
forsamling som sådan eller adgang til meningstilkendegivelse, at ordningens
betydning for grupper, som gennem deltagelse i gensidigt væbnet
opgør selv har gjort sig til angrebsmål, er beskeden i forhold til den tilstræbte
beskyttelse af andre borgere, og at faren for udenforstående ved
gruppernes fortsatte tilstedeværelse på deres kendte tilholdssteder kun kan
afværges effektivt ved en så omfattende politiindsats, at følgerne heraf ville
være langt mere indgribende.
FN´s Børnekonvention
Krænkelse
U 2000.1260 V
Moderen, M, til et knap 13 år gammelt barn, B, som hun siden eftersommeren
1999 havde haft forældremyndigheden over, havde anmodet om fogedens
bistand til udlevering af B, der efter et aftalt weekendbesøg hos sine
farforældre F1 og F2, ikke var vendt tilbage til M. Fogeden, der bestemte, at
B skulle tilbage til M om fornødent med magtanvendelse, havde ikke fundet,
at der, inden der blev truffet afgørelse herom, var behov for en samtale
med B, og havde heller ikke fundet, at der var behov for en fornyet børnesagkyndig
undersøgelse. Landsretten fandt efter en samlet vurdering af de
oplysninger, der forelå om B´s forhold gennem årene og under hensyn til
B´s alder, at fogeden, inden der blev truffet bestemmelse om udlevering af
B, burde have haft en samtale med B, jf. princippet i lov om forældremyndighed
og samvær § 29 og CRC art. 12. Landsretten kunne derfor ikke tiltræde,
at samtalen var udsat til selve udleveringsforretningens foretagelse.
Landsretten tillagde det endvidere betydning, at en samtale med B også
kunne tjene til belysning af, hvorvidt der, siden M fik forældremyndigheden
overført fra B´s far, måtte være indtrådt forhold, der kunne begrunde,
at der, inden der blev truffet afgørelse i fogedsagen, blev foretaget en ny
eller supplerende børnesagkyndig undersøgelse. Landsretten ophævede
derfor fogedrettens kendelse.
FN`s Racediskriminationskonvention
Ikke krænkelse
U 1999.1809 H
Refereret i Status 1999 s. 76, se NS 1999/35/91