Status 2000

spørgsmål til rådet, indebærer en uforsvarlig behandling af dyr eller eventuelt
en mishandling eller grovere uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens
§ 1, § 28, stk. 1, og § 29, stk. 1. Sådanne udtalelser er omfattet af retsplejelovens
§ 877, stk. 2, nr. 5, og kan derfor benyttes som bevis. Dette gælder,
selv om udtalelsen er ensidigt indhentet af politiet forud for tiltalerejsning.
I den foreliggende sag havde rådet imidlertid - på grund af den måde
sagen var forelagt, og spørgsmålene var stillet - ikke alene udtalt sig om
veterinære spørgsmål, men også om spørgsmål, som ville være genstand for
rettens bevisvurdering. Rådet havde herved givet udtryk for en stillingtagen
til, om de tiltalte havde overtrådt dyreværnsloven. Under henvisning
hertil og til rådets særlige stilling kunne udtalelserne ikke anvendes som
bevis i sagen.
Krænkelse
Byretsdom af 20. juni 2000 (Kriminalretten i Glostrup - S 366/00)
Den 6. maj 1994 blev T indblandet i et færdselsuheld. Han blev ved anklageskrift
af 12. januar 1995 tiltalt for at have kørt med overlæs og for at have
kørt frem for rødt lys. Den 12. marts 1998 afsagde Østre Landsret endelig
dom i sagen, hvor T blev frifundet for at have kørt frem for rødt lys. T gjorde
nu gældende, at behandlingen af hans sag tog urimelig lang tid, hvorfor
EMRK art. 6, stk. 1, var krænket. Retten fandt, at de 3 år, 10 måneder og 6
dage, der gik, før der blev afsagt endelig dom, udgjorde en krænkelse af art.
6, stk. 1. Retten lagde herved vægt på, at sagen var en ukompliceret færdselssag.
Uanset at sigtelsen, tiltalen og domfældelsen i første instans ikke
var af en karakter, så det i sig selv var særligt belastende eller krænkende for
T, fandt retten, at der som følge af tidsforløbet og krænkelsen af art. 6 skulle
tillægges T erstatning efter retsplejelovens § 1018 b, jf. § 1018 a. Erstatningen
fastsattes skønsmæssigt til 10.000 kr.
Krænkelse
U 1999.2117 Ø
En 26-årig somalier, der kun med besvær talte og forstod dansk, var frihedsberøvet
fra den 9. februar til den 25. marts, som sigtet for drab på sin
broder. Påtale blev opgivet. Hans erstatningskrav på 54.900 kr. toges til følge,
da han ikke havde givet anledning til frihedsberøvelsen på en sådan
måde, at erstatning kunne nægtes. Byretten henviste bl.a. til, at der ikke forelå
mistankebegrundende adfærd, jf. EMRK art. 6, stk. 3, litra a. Landsretten
anførte, at afhøringerne om natten uden tolk ikke kunne betegnes som retsplejemæssigt
uforsvarlige. Erstatningssøgende havde ikke forklaret divergerende.
At erstatningssøgende ikke ønskede at udtale sig i grundlovsforhøret,
kunne ikke føre til anvendelse af retsplejelovens § 1018 a, stk. 3.
Nationale kontrolorganer
71