Status 2000

Straf og retspleje
26
grammer m.v. (såkaldte immaterialrettigheder) er krænket. Udvalget blev
nedsat efter, at IT-branchen havde rettet henvendelse til ministeren om
branchens problemer med at bevise, f.eks. når edb-programmer kopieres og
sælges ulovligt. I 2000 afgav udvalget sin betænkning om bevissikring ved
krænkelse af immaterialrettigheder m.v.
Et flertal i udvalget giver i betænkningen udtryk for, at der i klare og omfattende
tilfælde er et væsentligt behov for at give rettighedshavere mulighed
for i den civile retsplejes former at få gennemført en uanmeldt og tvangsmæssig
undersøgelse af en formodet krænkers lokaler og genstande, herunder
navnlig også af regnskabsmateriale m.v. og af computere, for at sikre
bevis for krænkelser og omfanget heraf, se s. 8. Flertallet stiller derfor forslag
om, at fogedretten i visse tilfælde skal kunne bestemme, at der skal
foretages en undersøgelse hos en person, som mistænkes for at have krænket
de pågældende rettigheder, for på den måde at sikre bevis til brug for en
senere retssag om spørgsmålet.
Både lokaler og genstande er en del af retten til privatliv, som er beskyttet af
bl.a. EMRK art. 8. Tvangsmæssig adgang dertil kan derfor udgøre en krænkelse
af art. 8 og må derfor kun ske, hvis betingelserne i art. 8, stk. 2, er til
stede. Det vil sige, at det skal ske i overensstemmelse med loven og være
nødvendigt i et demokratisk samfund bl.a. for at beskytte andres ret og frihed.
Sådan som de foreslåede regler er indrettet, bliver der da også taget
hensyn til disse krav. F.eks. kan fogedretten kun bestemme, at der skal foretages
en undersøgelse, hvis det allerede på forhånd kan sandsynliggøres, at
en immaterialret m.v. er krænket i ikke ubetydeligt omfang. Fogedretten
skal desuden vurdere, om den skade eller ulempe, som en undersøgelse i
det konkrete tilfælde vil medføre, står i forhold til rettighedshaverens interesse
i undersøgelsen.
Selvom forslaget altså ikke i sig selv er i strid med retten til privatliv, indeholder
det imidlertid elementer, som i konkrete tilfælde kan blive problematiske
i forhold til den menneskeretlige beskyttelse. Det gælder især
fogedrettens adgang til at undlade at give meddelelse til den, som undersøgelsen
retter sig imod. Hvis der er risiko for, at den pågældende vil fjerne,
ødelægge eller ændre de genstande, dokumenter, oplysninger på edbanlæg
eller andet, som ønskes undersøgt, kan fogedretten nemlig undlade
at give den pågældende besked om en planlagt undersøgelse. Vedkommende
skal dog have mulighed for at protestere, når fogeden henvender
sig, lige som han eller hun skal have mulighed for at tilkalde en advokat. Er
vedkommende ikke til stede, opfordrer fogeden efter de foreslåede regler