Status 2000

ved pådømmelse af erstatningssagen, herunder spørgsmålet om bortfald
eller nedsættelse af erstatningen i medfør af § 1018 a, stk.3.
Ikke krænkelse
U 1999.2102 Ø
Debitor D´s ejendom blev solgt på tvangsauktion i april 1990. I juli 1994
anmodede Nykredit, hvis fordring ikke var blevet fuldt dækket på auktionen,
D om forslag til en afdragsordning og tog i oktober 1998 beløbet til
inkasso. Fordringen var omfattet af den 20-årige forældelse. Fordringen
fandtes ikke bortfaldet ved passivitet. EMRK kunne ikke finde anvendelse.
Ikke krænkelse
U 1999.2041 H
Refereret i Status 1999 s. 58, se NS 1999/41/109
Ikke krænkelse
U 1999.1843 H
Refereret i Status 1999 s. 59, se NS 1999/37/97
Ikke krænkelse
U 1999.1549 H
Refereret i Status 1999 s. 59, se NS 1999/26/74
Artikel 7 - forbud mod straf med tilbagevirkende kraft
Ikke krænkelse
U 2000.307 H
Advokat A havde i 1993 på vegne af en klient K modtaget et større beløb, der
fremkom som overskud ved tvangsauktion over K´s ejendom. På foranledning
af A underskrev K den 15. november 1994 en erklæring om, at midlerne
ikke skulle betragtes som klientkontomidler. I 1995 fremsatte K´s nye
advokat over for A påkrav om afregning, hvilket A afviste med henvisning
til, at K havde bestridt hans salærkrav og anlagt retssag mod ham. Ved kendelse
af 15. december 1996 pålagde Advokatnævnet i medfør af retsplejelovens
§ 147 c, stk. 1, A en bøde på 15.000 kr., idet nævnet fandt, at A´s opnåelse
af erklæringen af 15. november 1994 indebar en grov overtrædelse af reglerne
om god advokatskik, og at A tillige havde tilsidesat disse regler ved
ikke at afregne overfor K. Denne kendelse blev stadfæstet af Østre Landsret.
For Højesteret påstod A ophævelse af Advokatnævnets kendelse og landsrettens
dom, subsidiært alene af kendelsen. Højesteret fandt ikke grundlag
herfor og udtalte bl.a., at erklæringen af 15. november 1994 havde til formål
Nationale kontrolorganer
73