Status 2000

legitimeres under påberåbelse af videnskabelighed eller saglig debat, og det
var uden betydning for bedømmelsen af strafbarheden, hvorledes islam
bogstaveligt kan forstås, eller hvilke samfundsmæssige konsekvenser en
virkeliggørelse af fundamentalistiske muslimers program har afstedkommet.
Da hensynet til den særligt vidtgående ytringsfrihed for politikere om
kontroversielle samfundsanliggender ikke kunne begrunde straffrihed for
T, tiltrådte Højesteret, at T havde realiseret gerningsindholdet i straffelovens
§ 266 b, stk. 1. T blev derimod frifundet for overtrædelse af § 266 b, stk. 2,
allerede fordi anklageskriftet ikke opfyldte kravene i retsplejelovens § 831,
stk. 1, nr. 3. Med denne ændring stadfæstede Højesteret dommen.
Ikke krænkelse
U 1999.1910 Ø
Bemærkningen: “Jønkes bøger, som jo stort set er meget fordrejede og fulde
af løgn” måtte forstås som Erik Clausens syn på bøgernes indhold uden tillige
at være en vurdering af Jønkes subjektive forhold. Bemærkningen var
ikke omfattet af straffelovens § 267.
Artikel 11 - forsamlingsfrihed
Ikke krænkelse
U 1999.1798 H
Med henblik på navnlig at yde beskyttelse til borgere, som bor i kvarterer,
hvor der er placeret rockertilholdssteder, vedtog Folketinget i oktober 1996
lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme. Lovens § 1 indeholder
hjemmel for politiet til under nærmere angivne betingelser at forbyde en
person at opholde sig i en ejendom, der tjener som tilholdssted for en
rockergruppe, som den pågældende person tilhører eller har tilknytning til.
Efter at politiet i medfør af loven havde forbudt A at opholde sig på to ejendomme
i henholdsvis Roskilde og Snoldelev, der tjente som tilholdssted for
Hells Angels, anlagde A sag mod Justitsministeriet J med påstand om, at
forbudet var ugyldigt. For Højesteret gjorde A gældende, at lovens § 1 strider
mod grundlovens § 79 om forsamlingsfrihed, navnlig fordi den hjemler
adgang til at udstede forbud, når der foreligger en - alene - abstrakt risiko
for et angreb til fare for andres liv eller helbred. Desuden gjorde A gældende,
at der var tale om en særlov, som bryder med princippet i grundlovens
§ 3. Højesteret stadfæstede landsrettens frifindelse af J. Højesteret udtalte
bl.a., at lovens betingelser må forstås således, at forbud kun kan nedlægges,
hvis der foreligger en reel og aktuel - og ikke blot abstrakt - risiko for et farligt
angreb, at lovens forbudsordning er begrundet i hensynet til beskyttelse
af omkringboende og forbipasserende og ikke er rettet mod gruppernes
Nationale kontrolorganer
83