Status 2000

danske befolkning i almindelighed, er svagheden ved den danske beskyttelse
af religionsfriheden. Den danske ordning med en statslig folkekirke
indebærer således på flere punkter en favorisering af Folkekirken og dens
medlemmer frem for ikke-medlemmer, der tilhører andre trossamfund.
F.eks. betales dele af Folkekirkens aktiviteter via skatten, lige som Folkekirken
stadig har visse funktioner i forhold til alle personer i landet, uanset
trosforhold.
Vender man blikket mod de danske domstole, er det igen først og fremmest
de mange domme om Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
art. 8, der springer i øjnene. I ikke mindre end 14 af de refererede domme
om art. 8 nægter retten at udvise en kriminel udlænding af hensyn til den
pågældendes privat- og familieliv. I syv sager har retten fundet, at art. 8 ikke
vil blive krænket ved en udvisning. Domstolene har dermed fortsat den
linie, som Højesteret lagde i slutningen af 1998 i forhold til den såkaldte
pusherlov og den efterfølgende stramning af udvisningsreglerne i forbindelse
med bestemte straffelovsovertrædelser: Selvom betingelserne for at
udvise i udlændingelovens bestemmelser utvivlsomt er opfyldte også i de
otte sager, hvor udvisning nægtes, finder retten, at lovreglernes ordlyd må
vige for det menneskeretlige hensyn til privat- og familielivet. Retterne foretager
dermed den afvejning af proportionaliteten mellem den begåede kriminalitet
og konsekvenserne af en udvisning for den enkelte, som reglernes
ordlyd ikke i sig selv levner megen plads til.
En afgørelse fra Folketingets Ombudsmand handler også om art. 8.
Ombudsmanden kritiserede således Socialministeriet for ikke at inddrage
art. 8 i en afgørelse, hvor ministeriet mente, at en udlænding, der havde del
i forældremyndigheden over sin herboende danske søn, skulle hjemsendes
efter bistandslovens § 4 (nu aktivlovens § 4) fordi han ikke havde en sådan
tilknytning til Danmark, at han kunne modtage hjælp til vedvarende forsørgelse.
Europarådets Sociale Komité har i øvrigt i sine seneste konklusioner
kritiseret denne adgang i dansk ret til at sende udlændinge hjem, fordi
de ikke kan forsørge sig selv.
Den anden, store gruppe af afgørelser fra de danske domstole handler
om retten til en retfærdig rettergang i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
art. 6. Af disse handler tre om den tiltaltes ret til at modafhøre
vidner i sager om seksuelle overgreb mod børn. I disse sager bruger
man normalt en videooptagelse med barnets forklaring, som er optaget forud
for domsforhandlingen, som bevismiddel, i stedet for at afhøre barnet
direkte i retten. Det har førhen været accepteret, at den tiltalte ikke selv var
til stede under afhøringen, når blot hans forsvarer havde været til stede i et
tilstødende lokale og haft lejlighed til at få stillet spørgsmål til barnet. Høje-
Forord
13