Status 2000

Andet
64
pligtelse til at behandle alle religiøse samfund og disses medlemmer lige.
Derimod omfatter EMRK art. 14 om ikke-diskrimination også religion.
Ifølge grundloven er den evangelisk-lutherske kirke et privilegeret trossamfund,
og der eksisterer et tæt forhold mellem staten og den evangelisklutherske
kirke. Grundloven bestemmer f.eks., at Folkekirken skal understøttes
af staten. Det betyder bl.a., at staten støtter Folkekirken økonomisk.
Det vil sige, at alle skatteydere uanset religiøst tilhørsforhold betaler til Folkekirken
gennem de almindelige direkte skatter, selv om det i grundlovens
§ 68 hedder, at “Ingen er pligtig til at yde personlige bidrag til nogen anden
gudsdyrkelse end den, som er hans egen”.
Men de almindelige indkomstskatter bliver ikke fortolket som personlige
bidrag, og på den måde begrundes det, at alle skatteydere - altså bl.a. også
jøder, muslimer og kristne, der ikke tilhører Folkekirken - bidrager til at
opretholde Folkekirken. Bl.a. betaler de direkte skatter ca. 40% af præstelønningerne,
og også pension til præster, lønninger til biskopperne og løn
m.v. i forbindelse med drift af Kirkeministeriet finansieres over de almindelige
skatter. Udover disse tilskud påtager det offentlige sig administrative
opgaver for Folkekirken, der for andre trossamfunds vedkommende tilfalder
trossamfundet selv, så som beregning og opkrævning af kirkebidrag (skatter).
Endelig varetages den teologiske uddannelse af Folkekirkens
præster af to af landets universiteter.
I dag opererer man med en fire-deling af de danske trossamfund: 1. Folkekirken,
2. de såkaldte anerkendte trossamfund, 3. trossamfund med vielsesbemyndigelse
- også kaldet de godkendte trossamfund - samt 4. trossamfund
eller religiøse grupper uden statslig anerkendelse. De sidste fire årtiers
indvandring har sammen med bl.a. et vist antal udmeldelser af Folkekirken
betydet, at omtrent 13 % af befolkningen i det moderne Danmark ikke tilhører
Folkekirken.
Da grundloven kom til verden, var det kristne vielsesritual den eneste
måde, hvorpå man kunne indgå et juridisk gyldigt ægteskab. Derfor gav i
1851 en Lov om Troesfrihed anerkendte trossamfund ret til at vie deres medlemmer.
På den måde blev trossamfundenes status som anerkendte knyttet
sammen med retten til at vie medlemmer af trossamfundet. Der er i dag 10
anerkendte trossamfund i Danmark.
I 1970 trådte en ny ægteskabslov i kraft. Nu var det ikke længere muligt at
opnå status som anerkendt trossamfund. Til gengæld kan et trossamfund